Power-to-X

Nyt center skal accelerere Power-to-X

Nyt nationalt innovationscenter på DTU har fået bevilget 80 mio. kr. fra VILLUM FONDEN til at bringe Power-to-X-projekter tættere på markedet og derved accelerere den grønne omstilling.

Foto: Mikal Schlosser
 

Hvad indeholder programmet?
The VILLUM Power-to-X Accelerator-program er en intens toårig stipendieperiode. Projekter, der bliver udvalgt til programmet, kan få finansiering af op til i alt fem års løn til teamet, støtte til opskalering og test af hardware samt forretningsudviklingsstøtte.

Hvem kan søge?
Enhver med en lovende Power-to-X teknologi, som er klar til at blive opskaleret på et partneruniversitet. Etablerede virksomheder kan ikke søge.

Hvad er vurderingskriterierne?
Ansøgninger vurderes efter tre kriterier: Den gode idé, potentiale for vækst og gennemførlighed.

Hvilke universiteter er partnere i programmet?
Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Man kan enten udføre projektet på DTU eller på et af partneruniversiteterne.

Hvilke firmaer er partnere i programmet?
Haldor Topsøe og Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.