Prorektor: I en uforudsigelig verden skal DTU være det teknologiske anker
Teknologi og innovation er i dag tæt forbundet med magt, sikkerhed og autonomi. Det afspejler sig i det konkurrencemæssige pres og de geopolitiske spændinger, Europa oplever disse år. Derfor skal DTU udvise videnskabeligt lederskab og tage et større demokratisk ansvar, lyder budskabet fra DTU’s prorektor Christine Nellemann.
DTU skal ifølge Christine Nellemann turde tale åbent om teknologiens muligheder og etiske dilemmaer. Foto: Marie Bentzon
torsdag 10 september 2026
Sari Vegendal
Som et af Europas førende tekniske universiteter arbejder DTU hver dag med uddannelse, forskning og innovation, der skaber vækst, velfærd og bæredygtig forandring i Danmark og Europa. Samtidig udvikler DTU teknologi, som har stor samfundsmæssig betydning, og med det følger et ansvar for at tale åbent om teknologiens muligheder og etiske dilemmaer, mener DTU’s prorektor Christine Nellemann.
Hun står bag det femte indsatsområde i DTU’s strategi for 2026-2031, nemlig videnskabeligt lederskab og demokratisk ansvar. Christine Nellemann uddyber her, hvad begreberne betyder, og hvordan DTU skal realisere dem.
Hvad betyder det, at DTU skal tage videnskabeligt lederskab og demokratisk ansvar?
I en verden, hvor den teknologiske udvikling går hurtigere end nogensinde før; hvor teknologi er blevet en endnu mere central del af menneskers studie-, arbejds- og privatliv; og hvor kritiske teknologier som kunstig intelligens og kvanteteknologi er blevet et vigtigt internationalt konkurrenceparameter, der har betydning for sikkerhedspolitik og magtbalancer, er der behov for viden og indsigt.
Både om teknologiernes potentiale og om risikoen for misbrug og etiske dilemmaer.
Den viden og indsigt har vi på DTU, og der er brug for, at vi i endnu højere grad går ud og bringer den i spil. Blandt andet ved at sige: Vi forstår teknologien, vi kender potentialet, men vi ser også nogle dilemmaer, som samfundet bliver nødt til at forholde sig til.
Det kan være i udviklingen af ny teknologi eller i selve anvendelsen, så vi sikrer, at teknologien kommer samfundet til gavn og understøtter demokratiske værdier som frihed, lighed, retssikkerhed, tolerance og respekt for menneskerettigheder.
På den måde udviser vi videnskabeligt lederskab og tager et demokratisk ansvar for den teknologi, vi er med til at udvikle.
Hvorfor er det DTU, der skal have den rolle?
Det er en grundpræmis, at universiteterne taler så åbent som muligt om den forskning, samfundet er med til at finansiere. Åbenhed og viden om de teknologier, der dominerer vores samfund, er blevet endnu vigtigere i takt med at verden er blevet mere uforudsigelig, og store techvirksomheder med en lukket tilgang stiger i magt og indflydelse.
Det er DTU en modvægt til. Universitetet har en stærk position som et af Europas førende tekniske universiteter og en lang tradition for at være til gavn for samfundet gennem bl.a. samarbejder med myndigheder, virksomheder og organisationer.
DTU’s forskning favner aktuelle, samfundskritiske områder som energi, digitalisering, fødevaresikkerhed, klimasikring, infrastruktur og forsvar, og der arbejdes med kritiske dual-use teknologier, der kan bruges til både civile og militære formål.
Dermed har DTU’s forskning stor samfundsmæssig og politisk relevans, der giver os muligheden, men også ansvaret, for at være tydeligt til stede i samfundsdebatten. Det indebærer, at DTU tager aktivt stilling til anvendelsen af ny teknologi, så den understøtter demokratiske værdier.
Hvornår er det nødvendigt, at DTU går ind og tager det ansvar?
Der er to veje, som DTU allerede går ad, og fremadrettet skal skrue op for.
Den ene handler om rådgivning og anbefalinger til myndighederne, så vores beslutningstagere mere proaktivt kan regulere og rammesætte brugen af ny teknologi på baggrund af viden og evidens.
Den anden handler om at oplyse den brede befolkning om etiske problemstillinger, dilemmaer og løsninger, så DTU bidrager til, at den offentlige samtale om ny teknologi dannes på baggrund af viden frem for fornemmelse.
Her skal DTU være på forkant med, hvad der bekymrer og optager befolkningen, så vi kan forebygge fejlopfattelser, nuancere den demokratiske samtale og komme med indsigt og løsninger på de teknologiske udfordringer.
Hvordan kan DTU’s forskere være med til at tage videnskabeligt lederskab og demokratisk ansvar?
Først og fremmest ved at kommunikere deres viden til omverdenen og ved at have mod til at sige det højt, når etiske problemstillinger opstår. Kun gennem åben tale om teknologiens muligheder og begrænsninger kan vi forebygge misbrug og løfte os som samfund.
Derudover lægger DTU vægt på, at forskerne tager stilling til og integrerer etik, samfundsforståelse og kritisk refleksion allerede i forskningsdesignet, så DTU udvikler ny teknologi med en opmærksomhed på risici for misbrug og udnyttelse fra begyndelsen.
Her er det også relevant at indtænke diversitet i forskningsgruppen og samarbejde tværdisciplinært med forskere fra andre fagdiscipliner, så blinde vinkler afdækkes og forskningens relevans, samfundsimpact og ansvarlighed højnes.
Endelig kan DTU’s forskere udvise videnskabeligt lederskab ved at have mod til at stille forskningen de spørgsmål, ingen andre stiller. Det kan være spørgsmål, der er med til at lukke videnshuller eller spørgsmål, der gør op med måden, hvorpå et forsøg altid er blevet gennemført. Bare fordi man altid har gjort noget på én bestemt måde, er det jo ikke sikkert, det er den mest hensigtsmæssige.
Gør DTU sig ikke sårbar over for kritik ved at gå ud og tale så åbent om dilemmaer og etik?
Jo, der er en risiko for at blive set som dem, der går ud og puster til en teknologiforskrækkelse. Eller at den viden, DTU udbreder, strider mod stærke interesser.
Omvendt er der også en lang række fordele for DTU og den enkelte forsker, som blandt andet omfatter øget synlighed, demokratisk indflydelse, politisk opmærksomhed og troværdighed i offentligheden.
Skulle en forsker, der har deltaget i debatten inden for sit fagområde, blive udsat for offentlig kritik, er det vigtigt at understrege, at han eller hun har en hel organisation bag sig, der står klar til at bakke op.
Hvordan vil DTU uddanne ingeniører, der kan tage videnskabeligt lederskab og demokratisk ansvar?
DTU’s studerende skal ikke kun uddannes til at være Europas bedste ingeniører. De skal også være klar til at tage videnskabeligt lederskab i de virksomheder, de ansættes i efter uddannelsen.
Dansk erhvervsliv har brug for topledere med tekniske kompetencer, og derfor kommer DTU til at have fokus på ledelse i uddannelserne. Det er et mål, at flere af DTU’s ingeniører bliver klædt på til at tage et strategisk lederskab i en virksomhed.
Hvad er DTU’s mål med den samlede indsats?
DTU skal udbrede teknologisk viden og indsigt til det omgivende samfund, så beslutningstagere, virksomheder og den brede befolkning bliver i stand til at træffe beslutninger og danne holdninger på et oplyst, evidensbaseret grundlag.
Samtidig skal DTU selv have en refleksiv og kritisk tilgang til udviklingen af ny teknologi, så der tages stilling til blinde vinkler og etiske dilemmaer fra start – både når nye forskningsgrupper etableres, og når et forskningsdesign udformes.
Herigennem højner DTU sin værdi som proaktiv og troværdig vidensaktør. DTU bliver et teknologisk anker, som det omgivende samfund kan regne med midt i alt det uforudsigelige.