Portræt
Svampeforsker: "Svampe har meget mere til fælles med os end med planter"
Svampe er mestre i at specialisere sig, og det kan komme os til gode i alt fra fødevarefremstilling til fremtidens medicin. Dyk med ned i svampenes univers.


En hel kandidatuddannelse om svampe
Jakob Blæsbjerg Hoof holder af at undervise, og han har store ambitioner for fremtiden.
”Jeg synes, at det kunne være fantastisk at skabe en kandidatuddannelse på tværs af de danske universiteter, hvor man kan specialisere sig i svampe, og dykke ned i alt det, de kan. Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at interessen er der hos de studerende og for erhvervslivet,” fortæller han.
En kandidatuddannelse i svampe ville kunne give både danske og internationale studerende mulighed for at fordybe sig og blive klogere på en eller flere discipliner der involverer svampe, Hertil kunne alle svampene i DTU’s svampesamling blive inddraget. En samling, som stadig vokser, fordi Jakob Blæsbjerg Hoof og hans kollegaer fortsat indsamler skimmelsvampeisolater fra naturen.
Fascinationen af svampe ses også i populærkulturen anno 2025. Bl.a. i form af HBO Max-serien The Last of Us, der afsluttede sin anden sæson tidligere på året. I den bliver mennesker inficeret af svampe og efterfølgende styret af dem. Og man kan fristes til at stille spørgsmålet – er det realistisk? Til det svarer Jakob Blæsbjerg Hoof:
”Nej ikke helt. Men det er uden tvivl enormt heldigt for os, at vi er 37 grader varme, for ellers havde vi været et oplagt valg for flere svampe. Der findes jo f.eks. allerede svampe, som har specialiseret sig i at inficere myrer og kontrollere deres adfærd. Ofrene for netop denne svamp kaldes også for zombiemyrer. Så det, vi ser i fiktionens verden, forekommer også til en vis grad i naturen”.
Kontakt
Jakob Blæsbjerg Hoof Lektor Institut for Bioteknologi og Biomedicin Telefon: 45252676 jblni@dtu.dk