Jubilæum

Vindmøllepioneren

Peter Hauge Madsen har spillet en væsentlig rolle i det danske vindmølleeventyr. Til marts stopper han som institutdirektør. Nu ser han tilbage på 40 år i vindbranchen.

Billede af Peter Hauge Madsen
Peter Hauge Madsen. Foto: Thomas Steen Sørensen
Peter Hauge Madsen med et udsnit af medarbejdere fra Prøvestationen for Vindmøller, ca 1989.
Peter Hauge Madsen med medarbejdere fra Prøvestationen for Vindmøller, ca 1989.

Et formål med videnskaben

Hans erindringer fletter sig ind og ud af instituttets 40 år lange historie. Og det er han glad for. For det er ikke bare et arbejde. Det er også en stor del af hans liv. Han bliver fyldt med energi, når han arbejder i en kultur, hvor man sammen skaber en vision for fremtiden. Og det er tydeligt, at han har været god til at skabe relationer til kolleger, samarbejdspartnere og industrien, når man ser billeder fra 80’erne, hvor han er sammen med pionerer fra vindmølleindustrien og medarbejdere fra de første år på Risø.

Peter Hauge Madsen har altid været et nysgerrigt menneske. I skolen prøvede han at sætte sig ind i Einsteins relativitetsteori og var dybt fascineret af Niels Bohrs arbejde. Men han var aldrig i tvivl om, at han ville være ingeniør som sin far.

Da han begyndte at studere på DTU, var det som at gå ind i en slikbutik, fordi der var så mange spændende kurser og studieretninger. I de første år fokuserede han på de brede og generelle ingeniørkompetencer og fik et solidt fundament inden for matematik og fysik. Han valgte at blive bygningsingeniør og fortsatte samme år med en ph.d. Den handlede om stokastisk dynamik af konstruktioner – også kaldet tilfældige svingninger – og relaterede sig til forskningen i fredelig udnyttelse af atomenergi, som foregik på den daværende Atomforsøgsstation Risø.

Efter halvandet år tog karrieren dog en drejning, da en kollega spurgte om hjælp til at undersøge svingningerne på en vindmølle. Peter Hauge Madsen opdagede, at han kunne anvende sin viden om principperne for design af bygninger i arbejdet med vindmøller.

”Det var som at komme til en helt anden verden, da jeg begyndte at arbejde med vindkraft. Jeg blev omgivet af idealistiske mennesker, der ville noget med deres arbejde. Selv om jeg ikke var aktiv i Tvind, som nogle af mine kolleger, blev jeg grebet af deres idé om at erstatte olie med vedvarende energi og opbygge en industri, der kunne gøre Danmark uafhængig af import af energi. Det smittede af på mig. Du kan kalde det en vækkelse. Nu var videnskaben ikke blot spændende, men der var et konkret formål,” siger Peter Hauge Madsen.

Prøvestation for mindre vindmøller
Prøvestationen for Mindre Vindmøller fra omkring 1981.

Hvad skal ind, sol og vind

Også i det danske samfund fik man øjnene op for vindenergien. Efter energikrisen i begyndelsen af 70’erne var der et erklæret politisk ønske om at skabe et alternativ til de kendte energiformer, og i gaderne hørte man demonstranter råbe: ’Hvad skal ind? Sol og vind – Hvad skal væk? Barsebäck.’

Peter Hauge Madsen var blandt pionererne i vindenergiarbejdet på Risø, der senere fik afgørende betydning for at udvikle den danske vindmølleindustri. På Risø fik man bevilget forskningsmidler til at teste og analysere vindmøller for at hjælpe den danske industri i gang, og man tog de første skridt til at udvikle en pålidelig teknologi til at udnytte vindkraften. I dag kan man stadig se spor af nogle af de første aktiviteter, som bl.a. en vindmølle fra midten af 1980’erne, der indgår som testfacilitet og en 125 meter høj mast, der bliver brugt til meteorologiske målinger.

På Prøvestationen for Mindre Vindmøller testede man f.eks. de første prototyper og rådgav mindre virksomheder. I samme periode lagde man grundstenen til det danske vindatlas, der siden blev globalt. I dag bruger energiplanlæggere over hele verden atlasset til at få overblik over de mest gunstige vindforhold for vindmøller.

Andre steder i landet arbejdede man også med vindmølleteknologier. Ved Ulfborg i Nordjylland opførte Skolesamvirket Tvind en 54 meter høj vindmølle og i Nibe rejste elværkerne to demonstrationsmøller. Sideløbende gik en stribe opfindere og mindre virksomheder i gang med at udvikle vindmøller, som blev solgt videre til små vindmøllelaug og lokale ildsjæle. Opfinderne og mølleejerne delte deres oplevelser med Prøvestationen, der dermed fik en unik indsigt i de første forsknings- og udviklingsprojekter.

DTU Risø Campus
Vindmøller på DTU Risø Campus. Foto: Mattias Andersson

Stor betydning for den danske vindindustri

I midten af 80’erne gik markedet for vindmøller i stå - især i USA. I Danmark oplevede man flere tekniske udfordringer med vindmøllerne. Og som nyudnævnt leder for Prøvestationen for Vindmøller, blev Peter Hauge Madsen kaldt til møde i Energiministeriet og fik besked på at lukke sektionen, der dengang var finansieret af Energistyrelsen. Men det skete heldigvis ikke.

Sammen med repræsentanter fra den danske vindmøllebranche gik Peter Hauge Madsen og hans kolleger fra Prøvestationen i gang med at ændre situationen. De udviklede nemlig en detaljeret dansk certificeringsordning baseret på standarder, der satte fokus på kvalitet og sikkerhed omkring vindmøllekonstruktionerne. Desuden stod de bag et forskningsprogram, der understøttede udviklingen af vindmølleteknologien.

Certificeringsordningen har siden ført til fælles internationale standarder for, hvordan vindmøllebranchen konstruerer og tester vindmøllers ydeevne. Det har fået stor betydning for den danske vindindustri, fordi det blev nemmere at eksportere og levere vindmøller til det globale marked.

”Certificeringsordningen betød, at Prøvestationen overlevede, og at vi professionaliserede hele den måde man dokumenterer, udvikler og beregner vindmøller i hele verden. Det fik enorm betydning for teknologien inden for international vindkraft og sikrede Risø en unik global position,” husker Peter Hauge Madsen.

Peter Hauge Madsen DTU Wind
Den Nationale Vindtunnel. Foto: Thomas Steen Sørensen.

Ville redde verden

Efter et par år som forskningschef hos Siemens Wind Power i Danmark og dernæst leder af certificering af havvindmølleprojekter hos Det Norske Veritas (DNV), kom han tilbage til DTU i 2009 som afdelingschef for vindenergi på Risø DTU. To år tidligere var Risø blevet en del af DTU. I 2011 besluttede man at oprette DTU Vind, der skulle satse på vindenergi - og Peter Hauge Madsen blev bedt om at udarbejde en plan for det nye vindinstitut.

I kølvandet på fusionen blev der etableret nye test- og demonstrationsmuligheder. Blandt faciliteterne finder man i dag Large Scale Facility, hvor man bl.a. tester vindmøllevingers styrke og Den Nationale Vindtunnel, hvor DTU og industrien tester og udvikler vingeprofiler til nogle af verdens største vindmøller med en vindhastighed på op til 400 km/t. I Nordjylland finder man Testcenter Østerild, hvor medarbejdere fra instituttet tester prototyper til verdens største vindmøller.

Sideløbende har instituttet intensiveret forskningsrelationerne til virksomheder som Vestas og Siemens og LM Windpower og opbygget samarbejder med globale virksomheder og forskningsinstitutioner inden for vindenergi. Det har skabt en kortere vej fra forskning til anvendelse og dermed en hurtigere udvikling af sektoren.

I 2022 blev DTU Vindenergi fusioneret med Center for El og Energi og blev til Institut for Vind og Energisystemer, som er et af verdens førende på området. Visionen for det nye institut er at accelerere den grønne omstilling på energiområdet og arbejde for en mere bæredygtig verden. Det skal ske ved at levere bæredygtige løsninger til integrerede energisystemer med vindenergi som rygrad.

For Peter Hauge Madsen er det imidlertid blevet tid til at reflektere over de sidste 40 år. Han kan trygt læne sig tilbage og se, at mange af de ting, han satte sig for sammen med sine kolleger, er lykkedes. Derfor stopper han som institutdirektør til marts.

”Det har været vigtigt for mig at kunne se et formål, en mission med mit arbejde. Det er en personlig tilfredsstillelse, at vi nu kan se, at det gik, som vi drømte om dengang i slutningen af 70’erne. Vi har haft enorm impact, og det er væsentligt for mig. Vi ville påvirke verden, ja gerne bidrage til at gøre den til et bedre sted. Og jeg kan vel godt sige, at det er lykkedes. På den baggrund vil jeg sige, at jeg har haft et godt og indholdsrigt arbejdsliv.”

Peter Hauge Madsen DTU Wind
Peter Hauge Madsen. Foto: Thomas Steen Sørensen.
Født i 1955, gift med Karina Miethe og har tre drenge.

2022-2023: Institutdirektør på Institut for Vind og Energisystemer
2012-2022: Institutdirektør for DTU Vindenergi
2009-2011: Afdelingsleder for Vindenergi på Risø-DTU
2007-2008: Afdelingsleder for godkendelser af havvindmølleprojekter, DNV
2005-2006: Forskningsleder Siemens Wind Power
1996-2005: Viceinstitutdirektør af sektionen for vind på Forskningscenter Risø
1993-1995: Afdelingsleder for Forbrændingsforskning på Forskningscenter Risø
1988-1993: Sektionsleder for Prøvestationen for Vindmøller på Forskningscenter Risø
1987: Udstationeret i USA ved Solar Energy Research Institute
1985-1987: Projektkoordinator i afdelingen for Meteorologi og Vindenergi på Risø
1981-1987: Forsker i afdelingen for Meteorologi og vindenergi på Risø
1979-1982: Ph.d.-studerende på Risø
1979: Uddannet civilingeniør fra DTU i Anvendt Mekanik og operationsanalyse.

Som eksempel på den vedholdne indsats i vindenergi har Peter Hauge Madsen været formand for det danske standardiseringsudvalg for vindenergi Dansk Standard siden 1989. I dag er udvalget det største i Dansk Standard og involverer repræsentanter fra bl.a. Vestas, Energistyrelsen, Siemens Gamesa, Ørsted og DNV.