Vindmøller skal tage hensyn til naboer og dyreliv

Ingeniørvejen er frihed

Tuhfe Göçmen er født og opvokset i Tyrkiets hovedstad, Ankara, hvor hun også startede sin uddannelse som ingeniør inden for ’aerospace engineering’ – et valg, hun traf allerede som 16-årig.

”Jeg kommer fra en familie, hvor uddannelse er en vigtig værdi. Jeg var god til matematik og fysik, og samtidig var jeg nok instinktivt klar over, at hvis jeg som kvinde skulle opnå mest mulig frihed, så var det vigtigt at være økonomisk uafhængig. Det vil sige, at min uddannelse også skulle føre til et velbetalt job. Så tilsammen var det faktorer, der førte mig i retning af en ingeniøruddannelse,” siger Tuhfe Göçmen.

I løbet af sin bachelor blev Tuhfe Göçmen tiltrukket af vindmøller, der er konstruktioner, som også påvirkes af turbulens. Hun besluttede sig for at dreje sin uddannelse i den retning og tog derfor en kandidatoverbygning inden for vindenergi, selvom det betød, at hun måtte flytte fra Ankara og til Tyrkiets næststørste by, Izmir.

”De fleste jobs inden for ’aerospace engineering’ omhandler forsvar og militære formål, mens vindenergi er mere i tråd med mine egne værdier om at medvirke til en positiv udvikling i verden,” forklarer hun.

I Izmir mødte Tuhfe Göçmen en gæstelektor fra DTU Wind, og på den måde landede DTU på Tuhfe Göçmens radar. Som nyuddannet ingeniør i 2012 søgte hun derfor en ph.d.-stilling i verdens største forskningsmiljø inden for vindenergi på DTU Risø Campus – og fik den.

Ph.d. i turbulens

Som ph.d. ved DTU Wind dykkede Tuhfe Göçmen ned i turbulens. Den opstår bag ved hver enkelt mølle, og i en vindmøllepark påvirker det de andre møller. Det er viden, der kan bruges til at styre de nuværende vindmølleparker optimalt og til at designe de fremtidige parker for at opnå den mest effektive produktion.

”Når vi taler om offshoreparker, så er det svært at måle turbulensen, for man kan ikke lige køre ud og lave sine registreringer. Men vi kunne bruge data fra turbinerne og studere, hvordan møllerne nogle gange skaber læ for hinanden, hvilket går ud over strømproduktionen,” siger Tuhfe Göçmen.

Data fra de mange vindmøller rundtom i landet oversvømmede snart Tuhfe Göçmen. Samtidig spirede kunstig intelligens frem som en mulighed for at håndtere og finde mønstre i alle informationerne, så Tuhfe Göçmen begyndte som en af de første forskere ved DTU Wind at udnytte den kunstige intelligens til at få hevet viden ud af datamaterialet. Siden har hun fået mange flere kolleger, der arbejder med kunstig intelligens.

”Nu er vi nærmest hele to grupper på DTU Wind, der arbejder med kunstig intelligens,” siger Tuhfe Göçmen.

Ingeniører ser ud på mange måder

Med et enkelt kig ud over en forsamling af vindenergiforskere er Tuhfe Göçmen let at få øje på med sit krøllede hår, der indimellem er lilla, andre gange pink. Stilen afslører, at hun har spillet i et punk-pigeband, fortæller hun.

”Kategorien var vist ’feminist melodic hardcore punk’, og jeg spillede på trommer. Vi var ret seriøse og spillede rundtom i verden, men med pandemien stoppede det, og af forskellige årsager har vi ikke fået genstartet bandet,” siger Tuhfe Göçmen, der stadig spiller trommer derhjemme i sin fritid. Og lidt synthesizer.
Men der er flere grunde til, at Tuhfe Göçmen har lyst til at skille sig ud.

”Det har været en mission for mig at gå forrest med at vise, at ingeniører kan se ud på mange måder. Jeg kan godt lide at provokere. Man kunne tro, at det var, fordi jeg var fyldt med selvtillid, men i virkeligheden er det mere et udtryk for, at jeg især som yngre forsker følte mig sårbar. Man har ikke alle svar, og der er mange ting, man ikke ved. Min anderledes fremtoning gav mig selvtilliden i starten – nu er det ligesom blevet en vane.”

En styrke at vise svaghed

Den ekstra selvtillid udnyttede Tuhfe Göçmen til at turde tage ordet på f.eks. større konferencer. Noget, der gav hende uventet opbakning fra andre kvinder.

”Ofte er der kommet kvinder hen til mig bagefter og har sagt, at fordi jeg turde stille mange spørgsmål, så havde det også givet dem modet til at gøre det. Siden har jeg lagt mærke til, at når først én kvinde har markeret sig på en konference, så er der flere kvinder, der også gør det,” siger Tuhfe Göçmen.

Så Tuhfe Göçmen fortsætter med at stille masser af spørgsmål, både for at sikre, at flere kvinder kommer på banen, og for selv at forstå og lære mere.

”Nogle vil måske opfatte det som en svaghed, hvis man viser, at man ikke ved alt. Men jeg synes, at det er den største akademiske styrke at indrømme, at man ikke kender svaret. For hvis du er oprigtig nysgerrig og viser, at du også er åben for at samarbejde om at finde et svar, så kan du virkelig være med til at få videnskaben til at bevæge sig fremad,” siger Tuhfe Göçmen.