Debatindlæg af Anders Bjarklev, rektor på DTU. Bragt i Altinget den 22.04.26.
Danmark står i en skærpet sikkerhedspolitisk situation, der kræver handling her og nu. Det bliver noget af det første, en ny regering skal have fokus på.
Universiteternes opgave er i den forbindelse at bidrage med ny viden og innovation på forsvars- og sikkerhedsområdet, hvorfor SVM-regeringen i november 2025 afsatte historisk høje 6,9 mia. kr. til forskning i kritiske teknologier, sikkerhed og forsvar hen over de næste fire år. Det er en tillidserklæring, som vi sætter pris på.
Dog er oplægget, at en del af finansieringen til denne forskning findes i det arbejde, der får det hele til at ske - nemlig forskningsadministrationen. Det vil jeg på det kraftigste opfordre en ny regering om at genoverveje.
Frem mod 2030 skal der spares minimum 500 mio. kr. i universitetssektoren på værdifulde medarbejdere, der hver dag rådgiver, opretter, budgetterer, planlægger, indhenter godkendelser, tjekker regler, kommunikerer, koordinerer, forhandler og rekrutterer. Med andre ord: Medarbejdere, der sikrer korrekt og ansvarlig forvaltning af forskningsmidlerne, så forskerne kan fokusere på kerneopgaven.
For forskerne er de uundværlige. Men for konsulenthuset Boston Consulting Group, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har hyret til at analysere mulige besparelser i den offentlige sektor, kan de sagtens undværes.
En aktindsigt lavet af mediet Ingeniøren viser, at Boston Consulting Group ser kunstig intelligens som en magisk erstatning.
Mindre tid, dårligere kvalitet
Konkret mener konsulenthuset, at AI-løsninger kan spare staten for 30.000 årsværk i den offentlige sektor inden 2035. Heraf skal 3.900 årsværk ifølge Ingeniøren findes på uddannelses- og forskningsområdet.
Hvordan Boston Consulting Group kommer frem til disse tal, og med hvilke konsekvenser er der mangelfulde forklaringer på. Så konsekvensanalysen vil jeg nu – ud fra min viden om AI og universitetsverdenen – tillade mig at lave:
For det første er implementeringen af nye AI-systemer ikke noget, der sker med et fingerknips. På DTU deler vi begejstringen for ny teknologi, men vi ved også, at det kræver træning, evaluering og styring af rigtige mennesker, hvis AI skal ud at virke efter hensigten. En hammer banker som bekendt ikke sømmet i af sig selv – og rammer slet ikke plet uden en hånd til at styre den. Det samme gælder for AI.
For det andet sidder der administrative medarbejdere på universiteterne af en grund. Deres arbejde sikrer smidige forskningsprocesser, så ny viden af høj kvalitet hurtigt kan komme ud og gøre gavn i samfundet. Fjerner man deres mangeårige erfaring og organisationsforståelse, og overlader opgaven til AI, vil alt det, teknologien ikke kan løse, strande på forskerens skrivebord. Konsekvensen heraf mærker man lige nu på KU.
I en artikel publiceret i videnskabsmediet Science Report beretter forskere om, hvordan en omfattende administrationsreform på universitetet har ført til mindre forskningstid og dalende arbejdsglæde.
Det leder mig frem til min tredje indvending: Besparelsen på de 500 mio. kr. For beløbet er så stort, at det er umuligt at forestille sig, at kvalitetsniveauet i forskningen kan opretholdes. Og så er vi tilbage til start:
Hvordan skal universiteterne kunne spille en forskningsmæssig nøglerolle på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område og samtidig miste store dele af den arbejdsstyrke, der forvalter og støtter op om forskningen? Tingene hænger jo sammen.
Lær af historien
Skal vi tilbage på et spor, hvor konstruktive løsninger kan bane vejen for gode og gennemtænkte optimeringer, kræver det, at en ny regering sadler om: Drop den nuværende spareplan og afsæt tid til en grundig analyse af, hvordan AI kan implementeres på universiteterne på en ansvarlig og realistisk måde.
Målet må først og fremmest være at styrke og støtte op om kvaliteten i forskningen – ikke svække den.
Ja, AI er en banebrydende teknologi med masser af potentiale. Men det er ikke en magisk teknologi, der uden videre kan frigive ressourcer for hundredvis af millioner.
Går vi ti år tilbage i tiden, da det offentlige gik over til digital post, forventede man også en gaveregn. Her forlød det, at man pba. omstillingen kunne spare over en milliard kroner. Høje udgifter til drift og vedligeholdelse betød dog, at statskassen i stedet gik glip af knap en kvart milliard.
I samme periode indførte man Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Den magiske platform, der skulle have sparet sundhedsvæsnet for millioner, skuffede i praksis og udviklede sig til en skandale, der kostede flere hundrede millioner.
Og behøver jeg nævne hele it-systemskandalen i SKAT, som har resulteret i, at staten nu, ifølge Rigsrevisionens beretning, må opgive at inddrive skattegæld for svimlende 114 mia.?
En ny regering bør tage ved lære af disse eksempler, så det ikke denne gang bliver forskningen, der betaler prisen.
DTU vil gerne støtte op om, at AI bliver et nyttigt værktøj, der kan hjælpe i dagligdagen. Men vi køber ikke en hovedløs præmis om, at AI kan erstatte store dele af arbejdsstyrken. Slet ikke i en tid, hvor ansvarlig og kritisk tænkning er én af Danmarks vigtigste ressourcer.
