AI er en potent teknologi. Den rummer et enormt potentiale for at accelerere løsningerne på nogle af vores største samfundsudfordringer lige fra sundhed til energioptimering. Men kunstig intelligens er ikke en trylleformular, der udløser magiske virkninger, hvis blot man tager ordene i sin mund.
Alligevel ser vi flere eksempler på det, bl.a. under efterårets kommunalvalgkamp, hvor der blev lovet gratis børnehaver i København. Finansieringen, lød det fra den optimistiske politiker, skulle ske gennem besparelser i administrationen, bl.a. ved at udnytte AI, som ville overflødiggøre dyre årsværk. Et ’regnestykke’, som fik kritik for at være fuldkommen urealistisk. Der var med andre ord tale om ren magisk tænkning.
Nu forlyder det, at universiteterne her til lands kan spare hundredvis af millioner kroner i forskningsadministration ved hjælp af AI. Som rektor gennem 15 år på DTU, hvor jeg sammen med den øvrige direktion og vores bestyrelse altid har haft blikket rettet mod at køre effektivt, undgå spild og holde budgetterne, bliver jeg nødt til at påpege, at det også lyder fuldkommen urealistisk, at vi med AI i vores forskningsadministration kan høste besparelser i de størrelsesordener. Det er også magisk tænkning.
Vi har jo set det før, f.eks. for cirka 10 år siden, da det offentlige gik over til Digital Post, hvor de skyhøje forventninger til besparelserne var svære at indfri. I nogenlunde samme periode indførte man Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Her var der også på forhånd skabt uforholdsmæssige høje forventninger til besparelsernes størrelse.
På DTU elsker vi teknologi. Vi udvikler den. Vi underviser i den. Vi udnytter den selv. Men uanset hvor teknologibegejstrede vi måtte være, så forholder vi os samtidig kritisk til den. Herfra lyder derfor denne opfordring, når nogen prøver ’at sælge’ teknologiske løsninger som det rene trylleri: Vær kritisk, bevar realismen, og undgå magisk tænkning. Andet ville være uansvarligt og uetisk.
