Kronik af prorektor Rasmus Larsen DTU, dekan på AAU Mogens Rysholt Poulsen og direktør på Alexandra Instituttet Niels Husted Kjær bragt i Altinget Forsvar den 02.02.2023.
Hvordan ser krig ud i 2023? Soldater i skyttegrave og missilangreb dukker måske op på nethinden. Som Ruslands invasion af Ukraine viser, er det stadig en del af virkeligheden. Men eksempelvis desinformationskampagner, sabotage på energi- og trafikknudepunkter, cyberangreb og teknologier som kunstig intelligens spiller stadigt større roller.
Det gælder ikke kun for Ruslands krigsførelse i Ukraine. Det er for eksempel velkendt, at Kina også investerer massivt i nye teknologier med militære anvendelsesmuligheder.
Intet af dette er nyt for Forsvaret, Nato eller danske politikere. De har vænnet sig til at tale om hybride konflikter, der spreder sig over mange domæner. Men nyt eller ej – spredningen over stadigt flere domæner indebærer et konstant krav om udvikling og tilpasning af Forsvarets teknologier, kompetencer og øvrige ressourcer.
Det kan virke uoverstigeligt at komme på omgangshøjde på alle punkter. Og selv med en lavere målsætning om at fokusere på et begrænset antal udvalgte punkter og derudover forlade os på vores partnere i EU og Nato vil opgaven være stor.
Udfordret af cyberangreb og sabotage
Det kan illustreres med cyberområdet som eksempel. Det er et område, som Danmark i forvejen har prioriteret at stå stærkt på. Den ene nationale strategi har afløst den anden. Det må siges at være udtryk for rettidig omhu, da bølger af cyberangreb skyller ind over Danmark. Senest måtte flere danske banker og myndigheder i januar holde for.
De hyppige angreb er forudset i den seneste nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, der lægger op til en styrket indsats for at følge med i truslernes udvikling. Det bekræftes desuden af Center for Cybersikkerhed, FE, der især advarer om cyberspionage fra Rusland og Kina.
Pointen er, at selvom Forsvaret og øvrige danske myndigheder prioriterer cyberområdet højt, så er der brug for konstant udvikling og samarbejde på tværs af mange former for viden, fordi trusselsbilledet hele tiden udvikler sig.
Derfor lægger indsatsen på cyberområdet kontinuerligt beslag på meget store ressourcer – både i kroner og ører og i teknologier samt tilstrækkeligt specialiseret arbejdskraft.
Et andet eksempel er sabotagen på Nordstream-gasledningerne tilbage i efteråret, der blev opdaget på bagkant, fordi der er behov for en omfattende udbygning af den præventive overvågning af vores undersøiske rør og kabler, der ikke alene leverer gas, mens også el, internet, olie og så videre.
Den mangelfulde overvågning indebærer flere risici, hvoraf den mest alvorlige vedrører elnettet: Elnettet fodres i høj grad via undersøiske kabler fra vores nabolande og havvindmøller, og dette stykke samfundskritisk infrastruktur vil kunne lammes i ugevis med en målrettet sabotageaktion.
Vi ville næppe se det komme, for der er ikke etableret overvågningsteknologi til at advare om det, og undervandsrobotter lægger kun vejen forbi til rutinemæssige serviceeftersyn.
Forskningssektoren har løsningerne
Fælles for cyberområdet og de undersøiske rør og kabler er, at de danske forsknings- og udviklingsmiljøer har mange af de løsninger, der skal til for at øge sikkerheden.
Det er en viden, der ikke mindst stammer fra samarbejde med virksomheder, som producerer teknologier, der anvendes andre steder i dag. Der er naturligvis også i forsknings- og udviklingsmiljøerne behov for løbende optimering af løsningerne – og det er netop, hvad der foregår på de danske universiteter og hos de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter).
Universiteterne og GTS-institutterne er sammen med industrien også på mange andre punkter helt fremme internationalt – eksempelvis i udviklingen af avanceret droneteknologi, grønne brændstoffer, elektroniske systemer, kvante-, rum- og informationsteknologi samt udvikling af digitale systemer.
Forsvaret gør en stor indsats for løbende at tilpasse sig nye de trusselbilleder. Men opgaven er stor og breder sig over stadigt flere områder – omfanget og kompleksiteten kan gøre det svært at følge med.
Anders Theis Bollman og Katja Lindskov Jacobsen fra Københavns Universitet vurderer i Berlingske 4. januar eksempelvis, at udviklingen også på det digitale område presser Forsvaret.
Forsknings- og udviklingssektoren er klar til samarbejde
Forsvarets behov for at omstille sig fra en periode med missioner ude i verden til at have større fokus på at forsvare eget territorium kalder på specialistviden på højeste niveau.
Det er ikke mindst nødvendigt, nu hvor vi ser ind i en ny tiårig periode baseret på et forsvarsforlig. Verden når sandsynligvis at forandre sig meget i den tid, og Forsvaret kan drage afgørende fordel af at alliere sig med partnere, der igennem hele perioden kan bidrage til udviklingen.
Derfor har de samlede danske universiteter dannet NFC – Nationalt Forsvarsteknologisk Center sammen med de fem Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) Teknologisk Institut, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, FORCE Technology, Danmarks Nationale Metrologiinstitut og Alexandra Instituttet.
Det er første gang, den danske forsknings- og udviklingssektor tilbyder en så klar indgang for Forsvaret og industrien til konkret samarbejde om en forsvarsteknologisk udvikling, som modsvarer den geopolitiske virkelighed.
Med den danske forsknings- og udviklingssektor som motor i udviklingen vil der samtidig være garanti for, at viden fra den forsvarsindustrielle forskning og udvikling kommer samfundet bredere til gavn. Blandt andet i kraft af den stærke sammenhæng mellem forskning og uddannelse med fokus på tværfaglige synergier, som kendetegner universiteterne.
En sammenhæng, der blandt andet betyder, at specialistviden fra den forsvarsindustrielle forskning og udvikling, som vi er involveret i, også vil tilflyde vores uddannelser og dermed de store som små, offentlige som private virksomheder, der ansætter vores kandidater som eksempelvis eksperter i cybersikkerhed eller droneingeniører.
En ikke uvæsentlig effekt af, at de kompetencer opbygges i danske virksomheder, vil være nye eksportmuligheder og dermed arbejdspladser.
Desuden er det karakteristisk for vores tilgang til forskning, at vi realiserer mulige potentialer for anvendelse i civilsamfundet. Det gælder eksempelvis inden for forsvarsindustriel forskning i exoskeletter, altså robotteknologi, der kan tages på kroppen, og som forstærker kroppens funktioner. Eller forskning i satellitbaserede systemer, der både kan anvendes til at overvåge hærenheders bevægelser og til at søge efter nødstedte skibe.
Et langtidssikret forsvar med NFC
Vi opfordrer de nyvalgte folketingspolitikere til at sikre en langsigtet, strategisk og vidensbaseret udvikling af Forsvaret ved at gøre NFC til en vigtig brik i udviklingen af dansk forsvar.
Afkastet vil være en stærk vidensbasering af Forsvarets komplekse og krævende udvikling og en aktiv udnyttelse af Danmarks særlige styrkepositioner og erhvervspotentiale inden for satellit- og droneteknologi, cybersikkerhed, grønne brændstoffer og meget mere.
