Bioteknologi

Hjernemodel åbner for at teste medicin mod Parkinsons sygdom

Forskere opfinder en lille model, der efterligner den del af hjernen, der ikke virker hos parkinsonpatienter. Modellen skal øge forståelsen af Parkinsons sygdom og desuden gøre det muligt at teste nye behandlinger. Teknologien kan potentielt føre til udviklingen af et implantat.

Jenny Emnéus er professor på DTU Sundhedsteknologi og i spidsen for at udvikle en hjernemodel.
Jenny Emnéus er professor på DTU Bioengineering og står i spidsen for at udvikle en hjernemodel. Foto: Thomas Steen Sørensen.

Denne løsning åbner for muligheden for at udvikle teknologien til et implantat, som måske en dag kan indopereres i hjernen hos parkinsonpatienter. I dag har forskerne udviklet en første prototype, som er klar til at blive testet i dyr.

”Med et implantat kan vi potentielt behandle for parkinson præcis i den del af hjernen, hvor problemerne findes. I dag behandles patienterne med medicin, som de indtager gennem munden. Det er derfor ikke en særlig målrettet behandling, og det betyder, at hele deres hjerne bliver udsat for medicinen, og det kan give en række uønskede bivirkninger,” siger Jenny Emnéus.

Sammen med italienske og norske forskere arbejder DTU-forskerne på at udvikle en  fjernbetjening, som patienterne kan bruge, efter at de har fået indsat deres implantat. Fjernbetjeningen skal kunne kontakte implantatet og aktivere lys og derved stimulere frigivelsen af dopamin, samtidig med at implantatet måler, hvor meget dopamin der frigives, når patienterne oplever symptomerne.

Hvis forskerne har succes med at udvikle systemet, så er det stadig et åbent spørgsmål, hvordan patienter skal dosere dopamin til sig selv.

”Vi forestiller os, at dopamin-doserne skal være lægeordinerede, eller at en læge på baggrund af patientens symptomer skal ordinere det interval, som dopaminen skal doseres i, så patienterne ikke sætter deres motoriske hjernecenter på konstant overarbejde,” siger Jenny Emnéus.

10 år til ny behandling

OpenMIND-forskningen er sikret finansiering frem til 2025, og forventningen er, at forskningen kan føre til udvikling af en testplatform for andre hjernenedbrydende sygdomme, i medicinsk fagsprog neurodegenerative sygdomme. Testplatformen skal bl.a. kunne udnyttes af private virksomheder, som afprøver nye typer medicin og behandling af sygdomme.

Det vil ifølge Jenny Emnéus tage mindst ti år, før forskningen kan føre til egentlige tilbud om nye behandlinger til patienter.

Tema

I Danmark lever op til 12.000 mennesker med Parkinsons sygdom, og ifølge Parkinsonforeningen lever 7-10 mio. mennesker over hele jorden med sygdommen. Europa står over for en stor udfordring med en befolkning med flere ældre borgere, som vil blive ramt af neurodegenerative sygdomme.

Der er ingen kur mod Parkinsons sygdom, og eksisterende behandlinger lindrer kun symptomer. Der mangler stadig en forskningsmæssig beskrivelse af de underliggende mekanismer ved Parkinsons sygdom, bl.a. fordi eksisterende dyremodeller ikke gør det muligt at efterligne den menneskelige biologi.

Tema

DTU stiller skarpt på udnyttelsen af bioteknologi inden for farma og sundhed, hvor biologi og teknologi udnyttes til tidlig diagnosticering af sygdomme samt udvikling af nye lægemidler og behandlingsmetoder.

Bioteknologi er en del af life science-området, hvor forskningen i dag er så omfattende, at den alene på DTU tegner sig for en tredjedel af universitetets videnskabelige publikationer. I samfundet er de seneste tal for biotekbranchens samlede årlige vækst på 6 %. Det er tre gange højere end den gennemsnitlige vækst i det samlede private erhvervsliv.

Danmarks Statistiks nyeste tal viser en stigning på 30 % i antallet af kandidater med en lang videnskabelig uddannelse inden for teknisk videnskab, som bliver ansat i sektoren.

Læs mere på temasiden om bioteknologi.

Kontakt

Jenny Emnéus Professor Institut for Bioteknologi og Biomedicin