Vejledning
Har du spørgsmål?
I Studievejledningen kan du få hjælp og vejledning om alt fra uddannelsesvalg og optagelse til dine muligheder, mens du studerer.
Bioteknologi en betegnelse for teknologisk anvendelse af biologiske systemer, levende organismer eller disses produkter. Med bioteknologi kan vi skabe nye og mere bæredygtige processer og nye produkter inden for bl.a. medicin, landbrug, fødevarer og energi. Bioteknologi er en vigtig del af Danmarks life science-sektor, som beskæftiger 50.000 mennesker, og hvor eksporten er i kraftig vækst.
Bioteknologi kan udnyttes til mange formål som f.eks. produktion af fødevarer, medicin og energi.
Bakterier, mikroalger, svampe og gærceller er nogle af de levende mikroorganismer, som forskere og virksomheder udnytter inden for bioteknologi. Mikrobernes produkter kan f.eks. være forskellige proteiner, herunder enzymer og antistoffer.
Virksomheder over hele verden udnytter i dag levende organismer til at skabe en mere bæredygtig produktion af en lang række stoffer. Vi kan med andre ord udnytte bioteknologi i den grønne omstilling af såvel landbrug som industri til at skabe en produktion uden brug af dyrehold, kemikalier eller kul og olie. Ved hjælp af bioteknologi er det nu muligt at producere komælk uden køer, gas uden fossile ressourcer og æggehvider uden høns.
I Danmark udgør bioteknologi fundamentet for mange virksomheder, og feltet er en del af life science-sektoren, hvor eksporten, ifølge Erhvervsministeriet, blev fordoblet i perioden 2012-2022. Eksporten lå således på 175 mia. kr. i 2022.
DTU forsker i en lang række områder indenfor bioteknologi. To af disse områder er indenfor den grønne omstilling og udvikling af ny medicin.
Selvom de er ganske små, så er mikrober som bakterier, mikroalger og gærceller ikke til at komme udenom i den grønne omstilling. Hele verden udnytter i stigende grad levende organismer til en mere bæredygtig produktion af en lang række stoffer. Med bioteknologi kan vi med andre ord omstille såvel landbrug som industri til en produktion uden at gøre brug af dyrehold, kemikalier eller kul og olie.
Nu er det muligt at lave komælk uden køer, gas uden fossile ressourcer, æggehvider uden høns og vitaminer uden planter.
Ifølge Erhvervsministeriet nåede eksporten fra den danske life science-sektor i 2022 nye højder, da branchen eksporterede for hele 175 mia. kr. Der er tale om en fordobling af sektorens eksport i perioden 2012-2022.
DTU’s bioteknologiske forskningsmiljø samarbejder tæt med virksomheder i life science-sektoren om både forskning og uddannelse af højt kvalificerede ingeniører, som sektoren har brug for.
DTU’s forskning inden for bioteknologi er helt i front, viser Shanghai Rankings ‘2022 Global Ranking of Academics Subjects’. Det er en emnerangliste, der hvert år rangordener de 500 bedste universiteter i verden inden for 54 forskellige faglige områder. På bioteknologiområdet fastholdte DTU i 2022 en spektakulær 3.-plads i verden, kun overhalet af Harvard University og Massachusetts Institute of Technology (MIT).
Ved at undersøge de mindste biologiske byggesten som proteiner og kulhydrater og ved at forstå de mindste organismer som bakterier og celler – lige fra stamceller og T-celler til kræftceller – kan vi åbne for teknologisk udnyttelse af biologien til at fremme sundhed hos mennesker.
Vi kan udvikle nye metoder til tidligere diagnosticering af alvorlige sygdomme, opfinde nye lægemidler og behandlingsmetoder.
Danmark har en stærk forskningstradition inden for bioteknologi og tiltrækker dygtige forskere og investeringer til området.
Dansk bioteknologi har fart på. I tiårsperioden 2008-2018 har branchens årlige vækst været på 6 pct., hvilket er tre gange højere end den gennemsnitlige vækst i det samlede private erhvervsliv.
Branchen er en del af life science-sektoren, der i Danmark beskæftiger 50.000 mennesker, og tal fra Danmarks Statistik viser, at der fra 2015 til 2020 har været en stigning på 30 pct. i antallet af kandidater med en lang videnskabelig uddannelse inden for teknisk videnskab, som bliver ansat i sektoren.
DTU samarbejder tæt med virksomheder i life science-sektoren, både om at uddanne de ingeniører, som sektoren har brug for, og om at levere den forskning, som kan føre til nye løsninger inden for sundhed og medicin.
DTU råder over en række unikke forskningsfaciliteter inden for bioteknologi-området - fx:
Faciliteterne er tilgængelige for industrien til kommercielt konkurrencedygtige priser, og gør det muligt for virksomheder at udvikle innovative løsninger på tekniske udfordringer, øge produktionen og forbedre forretningsdriften.
Professor Morten Sommer står sammen med et team af forskere fra USA, Slovenien og DTU bag udviklingen af et potentielt nyt lægemiddel mod infektioner med E. coli-bakterier. Lægemidlet skal nu afprøves på patienter med blodkræft, som har brug for et skånsomt alternativ til antibiotika.
Lægemidlet baserer sig på CRISPR-teknologien, som er et genredigeringsværktøj, der tillader præcis ændring af DNA-sekvenser. Det bruges i bioteknologi til at ændre gener i planter, dyr og endda mennesker for at behandle sygdomme eller forbedre egenskaber.
I videoen forklarer Morten Sommer hvad CRISPR er, hvordan den bioteknologiske metode virker og hvorfor den har potentiale til både at forbedre og redde menneskeliv.
Vi bruger CRISPR som et antibiotikum, hvor vi programmerer enzymer til målrettet at dræbe de bakterier, der har en bestemt DNA-sekvens og som er farlige for patienterne.
Bliv klogere på bioteknologi. Find svar på de mest almindelige spørgsmål.
Bioteknologi er anvendelse og manipulation af levende organismer, biologiske systemer eller deres komponenter til at udvikle eller forbedre produkter, teknologier og processer.
Biosolutions er et tværgående erhvervsområde, der udspringer af forskning i at forstå og udnytte biologiske systemer Biosolutions omfatter bl.a. enzymer, proteiner, bakterier, farvestoffer, biokemikalier, biomaterialer, biobrændstoffer mv., som fremstilles i industriel skala. I Danmark er biosolutions særligt udbredt inden for avancerede fødevarer, hvor danske virksomheder og forskningsmiljøer har styrkepositioner inden for biobaserede ingredienser og fermenteringsteknologi, der bl.a. anvendes i fremstillingen af øl og ost.
Danmark har også en række stærke virksomheder inden for industrielle enzymer, biobaserede kemikalier, biobaseret foder, plante- og frøforædling, bioenergi og biobaseret miljøteknologi. Fælles for mange af disse løsninger er, at de markant bidrager til nedbringelse af CO2-udledning i andre industriers fremstillingsprocesser og slutprodukter.
(Kilde: Iris Group i Regeringens strategi for life science 2021).
Udpluk af kategorier inden for bioteknologi:
De mest udbredte områder inden for bioteknologi udvikling af biomedicin, anvendelse i landbrug, inden for fødevareteknologi og miljøteknologi. De metoder, der anvendes, omfatter bl.a. genredigering, hvor ændring af DNA-sekvenser i levende celler udnyttes til at ændre eller forbedre deres egenskaber.
Inden for biomedicin udnytter producenterne biologiske molekyler og processer til at udvikle medicin, vacciner, diagnostik og terapi.
I Landbruget kan bioteknologi udnyttes til forædling af planter og dyr for at øge deres udbytte, kvalitet, modstandskraft og sundhed.
Inden for fødevareteknologi udnytter producenterne mikroorganismer, enzymer eller genetisk modificerede organismer i produktion og forarbejdning af fødevarer, herunder til præcisionsfermentering af fødevareingredienser, f.eks. animalske proteiner. Inden for miljøområdet kan bioteknologi anvendes til at rense, genoprette eller beskytte miljøet fra forurening eller ressourceudtømning.
Genteknologi er manipulationen af gener for at studere deres funktion eller ændre dem. Inden for medicin bruges det til at udvikle behandlinger for genetiske sygdomme og producere lægemidler som insulin ved hjælp af genetisk modificerede mikroorganismer.
Stamcelleterapi indebærer brug af stamceller til at behandle sygdomme eller skader. Stamceller er ikke-specialiserede celler som findes i alle flercellede organismer. De har evnen til at dele sig og blive til forskellige specialiserede celler, som f.eks. blodceller, nerveceller eller muskelceller.
Stamceller kan bruges til at erstatte beskadiget væv som f.eks. hjertemuskler eller nerveceller, og har potentiale til at behandle en bred vifte af lidelser.
GMO'er (genetisk modificerede organismer) er planter eller dyr, hvis gener er ændret ved genteknologi. De kan øge udbyttet, modstå skadedyr og forbedre ernæringsværdien, hvilket kan have positive effekter på landbrugets produktivitet og bæredygtighed.
GMO'er (genetisk modificerede organismer) er planter eller dyr, hvis gener er ændret ved genteknologi. De kan øge udbyttet, modstå skadedyr og forbedre ernæringsværdien, hvilket kan have positive effekter på landbrugets produktivitet og bæredygtighed.
Bioteknologi har mange potentielle fordele for mennesker, dyr og miljø, men også nogle mulige risici og udfordringer. Derfor rejser bioteknologi en række etiske spørgsmål, som handler om:
Hvordan kan vi sikre, at bioteknologien ikke skader mennesker, dyr eller økosystemer? Hvem har ansvaret for at overvåge, regulere og evaluere bioteknologien? Hvordan kan vi undgå utilsigtet spredning af genmodificerede organismer (GMO'er) i landbrug eller misbrug af GMO’er til militære formål.
Hvordan kan vi respektere den iboende værdi og integritet af levende væsener? Hvordan kan vi beskytte de rettigheder og interesser, som mennesker og dyr har i forhold til deres genetiske materiale og f.eks. sikre, at privatlivets fred bliver respekteret, når det gælder genomdata? Hvordan kan vi sikre, at bioteknologien ikke diskriminerer eller udnytter nogle grupper af mennesker eller dyr?
Hvad er de moralske grunde til at bruge bioteknologien? Hvad er de ønskede mål og konsekvenser af bioteknologien? Hvad er de etiske grænser for at ændre eller skabe liv? Hvordan kan vi balancere mellem nytte og risiko, mellem natur og kultur, mellem individ og samfund?
Bioteknologi spiller en central rolle i udviklingen af vacciner, herunder mRNA-vacciner som dem, der blev brugt til at bekæmpe COVID-19.
I mRNA-vacciner anvender producenterne et stykke genetisk kode, der ligner noget fra f.eks. en virus som corona, til at forberede immunforsvaret på at kunne forsvare sig, hvis man en dag skulle blive smittet.
mRNA står for ‘messenger RNA’ (budbringer-RNA) og er et molekyle, der fører koden ind i cellerne. mRNA-vacciner er forskellige fra traditionelle vacciner, som bruger et dødt eller svagt virus eller bakterier. mRNA-vacciner skal opbevares ved meget lave temperaturer, fordi mRNA er et skrøbeligt molekyle, der let nedbrydes.
Teknologien bruges til at producere vacciner hurtigt og effektivt.
Syntetisk biologi involverer design og konstruktion af biologiske komponenter eller systemer. Dette kan føre til udviklingen af nye lægemidler, materialer og bæredygtige produkter samt en dybere forståelse af biologi.
Personalized medicine tilpasser medicinsk behandling til den enkelte patients genetiske, molekylære og kliniske profil. Dette kan øge behandlingens effektivitet og minimere bivirkninger.
Bioteknologi bruges til at udvikle metoder til at opdage og forhindre fødevarebårne sygdomme, forbedre afgrødernes modstandskraft og kvalitet samt producere fødevarer med længere holdbarhed.
Epigenetik handler om ændringer i geners aktivitet uden ændringer i DNA-sekvensen. Det er vigtigt, fordi det kan påvirke sundhed og sygdom og bruges til at forstå og behandle komplekse sygdomme som kræft.
Bioteknologi bruges til at udvikle biologiske metoder til at rense luftforurenende stoffer og reducere emissioner fra industrier og køretøjer.
Regenerativ medicin indebærer brug af stamceller, vævsteknik og andre bioteknologiske metoder til at reparere eller erstatte beskadigede væv eller organer. Det bruges til behandling af skader og degenerative sygdomme.
Lektor Katrine Qvortrup fra DTU Kemi har sammen med kolleger designet et molekyle – en såkaldt linker – der kan bruges til at finde frem til kræftceller og dræbe dem.
Denne nye gruppe af lægemidler er et godt eksempel på hvordan bioteknologi kan bruges til udvikling af ny medicin.
I infografikken kan du se hvordan lægemidlet virker.
Hov, denne funktion kræver cookies
For at se indholdet skal du ændre dit cookie-samtykke til at tillade funktionalitet cookies
Christine Nellemann Institutdirektør DTU Fødevareinstituttet Telefon: 35887703 clne@food.dtu.dk
Har en bred viden om bioteknologisk forsknings betydning for udvikling af nye fødevarer, for fødevaresikkerhed og om kemikaliers påvirkning af kroppen. Har særligt fokus på de etiske aspekter af bioteknologi.
Jan Henrik Ardenkjær-Larsen Institutdirektør, Professor Institut for Sundhedsteknologi Telefon: 45255757 jhar@dtu.dk
Har indgående kendskab til anvendt bioteknologi i sundhedssektoren, herunder sammenhængen mellem forskning, teknologiudvikling og de muligheder det åbner for diagnostik og behandling af sygdomme.
Bjarke Bak Christensen Institutdirektør Institut for Bioteknologi og Biomedicin Mobil: 30664233 bbch@dtu.dk
Har bred viden om biotek og fødevareområdet og et særligt fokus på arbejdet med at opdage og udnytte nye bioaktive molekyler, proteiner og mikroorganismer.
Marie Vestergaard Lukassen Proteomics Core Facility Manager Institut for Bioteknologi og Biomedicin marluk@dtu.dk
Har som leder af DTU’s enhed for proteinanalyser – massespektrometri - indgående viden om analysemetoder til at kortlægge og beskrive proteiners rolle i sygdom og sundhed.
På uddannelsesområdet tilbyder DTU en række studielinjer, hvor man kan specialisere sig inden for fremstilling af biofarmaceutiske lægemidler. Det sker både på bachelor- og kandidatniveau inden for bioteknologi, og der er mulighed for at søge ind på uddannelser, der tilbydes i samarbejde med North Carolina State University i USA.
Andre uddannelseslinjer giver de studerende kompetencer inden for præcisions fermentering, hvor programmet omfatter både kandidatstuderende, ph.d.-studerende og efteruddannelse af industriens medarbejdere.
DTU tilbyder desuden en ny fireårig erhvervskandidatuddannelse Biomanufacturing, som har base i Skandinaviens største bioindustrielle klynge i Kalundborg. Her skal de studerende samarbejde med virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Saint-Gobain Gyproc, Chr. Hansen og mange flere.
Der er et meget stort behov for kandidater inden for den tekniske kemi rettet mod bioteknologi og farma.
Vejledning
I Studievejledningen kan du få hjælp og vejledning om alt fra uddannelsesvalg og optagelse til dine muligheder, mens du studerer.
Studieområdeprojektet (SOP)
DTU tilbyder en række øvelser, som du kan bruge i dit SOP-projekt. På DTU har du mulighed for at gennemføre øvelser, som du ikke kan udføre på gymnasiet eller derhjemme, og du får adgang til eksperter inden for området.
DTU udbyder to SOP-øvelser inden for bioteknologi:
Udover SOP tilbyder DTU også en række øvelser, som du kan bruge i dit SRP-projekt. Læs mere om SRP- og SOP-øvelserne her.
DTU er helt i front inden for bioteknologisk forskning. Det viser Shanghai Rankings ’2022 Global Ranking of Academics Subjects’. Her fastholder DTU en spektakulær tredjeplads i verden efter Harvard University og Massachusetts Institute of Technology (MIT).
På DTU beskæftiger feltet omkring 1.000 medarbejdere fordelt på en håndfuld forskellige institutter, der helt eller delvist arbejder med bioteknologi.
I perioden 2016-2020 lå omtrent en tredjedel af DTU’s samtlige publicerede forskningsartikler inden for life science, som er den overordnede kategori, hvor bioteknologi indgår i.
Læs mere om DTU’s globale tredjeplads inden for bioteknologi.