Gemmer sig for immunforsvaret
Når Egon Bech Hansen ser enzymer, så ser han skønhed. Efter at have forsket i dem i 40 år synes han enzymerne er smukke i sig selv, men han ser også sammenhænge – og det var de sammenhænge, der fik ham at trække sin normale ekspertise i fødevarer som kamelmælk og yoghurt i en ny retning og tænke i klinisk behandling.
På ydersiden af streptokokbakterien vokser en protease (enzymer, der nedbryder protein), som i yoghurt spalter nogle af mælkens proteiner, så bakterien kan vokse og omdanne mælkesukker til mælkesyre. Gruppe A streptokokker udnytter et tilsvarende enzym til at spalte signalmolekyler fra kroppens immunsystem og herved undgå, at der tilkaldes de immunceller, der bekæmper infektionen.
”Bakterierne bliver usynlige for kroppen, så de på den måde kan hærge gennem vævet, som de vil,” forklarer Egon Bech Hansen.
En håndfuld lovende kandidater
Hans forsøg afslørede, at en håndfuld af de 3000 lægemidler hæmmer proteasen, der sætter mælkesyrebakterierne i stand til at syrne mælk. Og da enzymerne i de godartede og ondartede streptokokker minder så meget om hinanden, fik han overtalt forskere på University of Limerick i Irland,der specialiserer sig i analyse af bakteriers protease, til at teste om disse stoffer kunne hæmme enzymet fra Streptococcus pyogenes.
Det kunne seks af stofferne og forhåbentlig kan nogle af disse anvendes til, at man kan slå enzymet fra og gøre streptokokbakterierne synlige for immunforsvaret, så kroppen selv vil kunne bekæmpe de kødædende bakterier.
”Der er ikke garanti for, at det virker, men vi har fundet nogle gode kandidater,” siger Egon Bech Hansen og fortsætter:
”Det der er så spændende er, at det er en helt ny måde at behandle infektioner på. Hvis vi laver en test på en agarplade, om de her lægemidler hæmmer bakterien, så sker der intet, for der er intet immunsystem på en agarplade. Så de er ikke antibiotiske i klassisk forstand. Men vi sørger for, at immunforsvaret opdager bakterierne og forhåbentligt selv slår infektionen ned.”
De foreløbige resultater er så lovende, at DTU har søgt om patent på Egon Bech Hansens screeningmetode. For at udvide listen over kandidater er Egon Bech Hasen i gang med at screene yderligere 10.000 lægemidler, der også inkluderer medicin, der endnu ikke er kommet på markedet. Derefter skal kandidaterne analyseres yderligere på University of Limerick, hvor forskerne vil undersøge, om lægemidlerne også har hæmmet streptokokbakteriernes såkaldte virulensfaktor, som gør at bakterien bliver sygdomsfremkaldende.
Vil redde menneskeliv
Selv om invasive gruppe A streptokokker er en relativt sjælden infektion, så vurderes det, at den hvert år slår 150.000 mennesker ihjel på verdensplan. I Danmark er der i gennemsnit omkring 150 tilfælde om året, men i år har der været en streptokokepidemi, hvor antallet af tilfælde har været 3-4 gange højere end normalt. Fra november til juli er hele 76 personer døde af invasive gruppe A-streptokokker oplyser Statens Serum Institut (SSI), hvor tallet normalt ligger på 20-25 årligt. SSI konkluderer, at den drastiske stigning skyldes en ny variant af gruppe A streptokokker samt nedsat immunitet efter coronanedlukningen.
Andre lande som Frankrig, Irland, Nederlandene, Sverige og Storbritannien har ligeledes oplevet et kraftigt opsving i antallet af tilfælde af invasive gruppe A streptokokker hen over vinteren.
Derfor håber Egon Bech Hansen, at hans opdagelse kan være med til at redde menneskeliv. Han forestiller sig, at man vil kunne give lægemidlet forebyggende til udsatte grupper såsom børn og ældre, når de for eksempel har fået et beskidt sår, hvor der er risiko for at udvikle en streptokokinfektion.
Hurtigere på markedet
Hvis det viser sig, at et eksisterende lægemiddel kan slå enzymet i streptokokbakterien ud, så vurderer Egon Bech Hansen, at man vil kunne udvikle en behandling i løbet af ganske få år.
”Hvis vi finder at et godkendt lægemiddel, eksempelvis en hovedpinepille, kan forhindre at streptokokker bliver kødædende, så burde det være hurtigere at få på markedet,” siger Egon Bech Hansen.
Udfordringen er dog, at udvikling af lægemidler til behandling af sjældne infektioner ikke nødvendigvis er en lukrativ forretning for medicinalfirmaerne, der derfor vil være tilbageholdende med at forske yderligere i det. Det slår dog ikke Egon Bech Hansen ud.
”Jeg er ret overbevist om, at hvis vi får midler til at fortsætte forskningen, så kan vi finde en behandling,” siger han.
