Sundhedsvæsenet mangler viden om kvindesygdomme og hvordan de behandles. Et nyt samarbejde mellem Danish Center for AI Innovation, DCAI, ingeniører fra DTU og læger fra Amager og Hvidovre Hospital, skal fremskynde forskningen i kvinders sundhed. Forskningen udføres i inden for rammerne af Technical University Hospital of Greater Copenhagen (TUH).
"Vi sidder på et af verdens største og mest unikke datasæt om kvinders sundhed – og nu, med Gefions regnekraft, er vi klar til at udnytte dets fulde potentiale," siger David Westergaard, lektor på DTU og leder af Data Science ved Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, som indgår i TUH.
Kvinders sundhed er et komplekst forskningsfelt
Med adgang til Gefions AI-kapaciteter kan forskerne udføre store analyser af data med flere informationslag såsom billeddiagnostik, genanalyser, undersøgelser af proteinsammensætning i celler, biobankprøver og kliniske patientjournaler, der er indsamlet gennem årtier.
De mange data stammer f.eks. fra undersøgelser af kvinders menstruationscyklus, ændringer i tarmbakterier, barnløshed, graviditetskomplikationer, sygdommene endometriose og adenomyose, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden, vokser inde i eller uden på livmoderen – tilstande, der rammer millioner af kvinder verden over, men som stadig er dårligt forståede.
"Kvinders sundhed er et utroligt komplekst forskningsfelt, fordi det er så dynamisk og historisk set har været dårligt forstået. Vi har at gøre med konstant skiftende hormonelle tilstande og fysiologiske forandringer, som de fleste medicinske forskere enten har ignoreret eller behandlet som støj, der skal filtreres fra, snarere end grundlæggende biologi, der skal forstås," forklarer Westergaard og fortsætter:
"Gefion giver os mulighed for at gå fra at analysere individuelle datasæt til at integrere dem på nye måder – ved at køre sofistikerede modeller, der ellers ville tage dage eller uger, på bare få minutter."
David Westergaard og forskerne på Amager og Hvidovre Hospital er allerede i fuld gang med at indlæse data fra 10.000-15.000 kvinder, der har deltaget i forskellige projekter på Amager og Hvidovre Hospitals Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i årene 2019-2025.
Ingeniører bidrager med nyt syn på biologiske mekanismer
Karina Banasik, lektor på DTU og leder af grundforskning ved Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital tilføjer, at det at forskerne arbejder på hospitalet har stor betydning.
”Samarbejdet i et hospitalsbaseret forskningsmiljø skaber en synergi, hvor klinisk indsigt møder datadrevet faglighed. På den måde får vi en ny forståelse af de biologiske mekanismer, der er på spil: hvordan den underliggende biologi fungerer, og dermed hvordan vi bedre kan forebygge, diagnosticere og behandle forskellige tilstande i fremtiden," siger Karina Banasik.
Supercomputer mindsker videnshul om kvindesygdomme
Professor Henriette Svarre Nielsen, overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital og professor i obstetrik og gynækologi ved Københavns Universitet leder forskningsprojekternes brug af supercomputeren Gefion. Hun bekræfter, at kvinder i årtier er blevet udelukket fra kliniske forsøg, og at en stor del af den eksisterende viden om biologi og medicin, er baseret på mænd og han-musemodeller.
”Det betyder, at vi i 2025 stadig mangler grundlæggende viden om kvindens krops funktioner og reaktioner på behandling – men det er netop det, vi nu ændrer med hjælp fra Gefion,« siger Henriette Svarre Nielsen.
Forskningen i kvinders sundhed og sygdomme rammer ifølge CEO for DCAI Nadia Carlsten centerets målsætninger om at stille avanceret AI-infrastruktur til rådighed for forskere, der tackler komplekse sundhedsudfordringer.
"Vi er stolte af at støtte dette dygtige team i deres mission om at lukke videnshullet inden for kvinders sundhed og levere forskning, der har direkte betydning for millioner af mennesker," siger Nadia Carlsten og fortsætter:
"Supercomputeren Gefion er ikke alene designet til at håndtere krævende AI-beregninger den er også udviklet specielt med fokus på data suverænitet. Det vil sige at brugerne har fuld kontrol over data og kan opbevare og analysere dem i et sikkert miljø under dansk lovgivning.”
Forskningen støttes af Ole Kirks Fond, A.P. Møller Fonden, BioInnovation Institute og Novo Nordisk Fonden.
