Naturoplevelser til glæde og gavn
Udviklingen af de grønne arealer handler også om at give nye naturoplevelser til universitetets 13.500 studerende og 6.000 ansatte.
”Uderum på campus skal være smukke, inviterende og skabe rammer om faglige og sociale aktiviteter og bevægelse. Glæden ved naturoplevelser og det grønnes positive indvirkning på læring, trivsel og stressreduktion er noget, som er fælles for alle mennesker uanset alder, køn og baggrund,” siger Katja Engel Zepernick.
Fortsat mulighed for ophold
Retningslinjerne for biodiversitet er udviklet, så universitetets oprindelige grønne struktur og campusidentitet bevares. I den forbindelse er artsdiversiteten på DTU Lyngby Campus blevet målt og vurderet til at være moderat.
”Det ypperste, hvor bevoksningen udvikler sig naturligt og dynamisk uden nogen for indgriben, er ikke muligt på en campus, hvor de grønne arealer også tjener formål som f.eks. opholds- eller gangarealer. Her er det stadig nødvendigt at slå græsset og beskære træer og buske,” siger Tom Nordbo Andreassen, der leder driften af DTU’s grønne arealer.
Campus danner ramme om de ansatte og de studerendes hverdag, men er også en stor universitetspark, hvor naboer til universitetet kan løbe en tur, lufte hunden, udøve idræt eller få indblik i livet på universitetet.
”Et græsareal, der står urørt, kan godt komme til at fremstå som forsømt, men ved at slå græsset på områder til ophold og stier, ligesom kanterne ved veje, stier eller fortove holdes skarpe og klippet, signalerer vi, at der er nogen, der passer og plejer de grønne områder. Det gør, at folk føler sig trygge og velkomne,” uddyber driftslederen.
En lysning i egeskoven
Da DTU Lyngby Campus blev bygget i sin tid, var campus tænkt som en lysning i egeskoven. Skoven blev skabt ved at plante et bredt bælte af egeskov, kaldet randskoven, samt ved at plante spredt egeskov mellem bygningerne, så egetræerne står tilfældigt og naturpræget mellem husene.
”Egetræer er særligt gode for biodiversiteten, da de har tilknyttet omkring 800 arter, og skovmotivet er fortsat vigtigt og skal bevares som en del af campuslandskabets identitet, selvom der bygges nyt og fortættes,” siger projektleder Katja Engel Zepernick.
Ifølge retningslinjerne er der lagt op til, at randskoven tilføres større biodiversitet ved at etablere en lysåben underskov af vilde danske arter, såsom anemone, hvidtjørn, hassel og almindelig hæg. Disse arter vil kunne tiltrække en lang række insekter som f.eks. sommerfugle, bier samt fugle, der lever af insekterne.
Eghjorten til DTU
Stammer og grene fra træer, der fældes og andet afklip fra driften skal i højere grad blive liggende rundt omkring på campus’ grønne arealer. Det kaldes dødt ved og skaber naturlige levesteder for mange insekter og svampe, som igen er fødekilde for fugle. Samtidig er disse kvasbunker eller kvashegn gode skjulesteder og overvintringssteder for blandt andet mus og pindsvin.
”Den meget store bille, eghjorten, der har været forsvundet fra den danske natur i mange år, er nu kommet tilbage til Jægersborg Dyrehave, fordi man der er begyndt at lade de gamle træer forgå naturligt,” fortæller Katja Engel Zepernick begejstret.
”Det ville være fantastisk, hvis vi kunne få eghjorten til at etablere sig på campus, fordi vi havde skabt de rette levesteder for den,” siger Tom Nordbo Andreassen og Katja Engel Zepernick samstemmende.
