Camilla Rygaard-Hjalsted tiltrådte stillingen som dekan for bæredygtighed, diversitet, inklusion og talentudvikling den 1. marts i år. I dette interview fortæller hun om, hvordan hun vil styrke DTU som et mangfoldigt universitet. Og så skal DTU bringe sine styrkeområder inden for forskning i grøn omstilling og absolut bæredygtighed endnu mere i spil for at skabe systemisk forandring af transport-, energi- og byggesektorerne.
Rektor, Anders Bjarklev, lagde i ansættelsen af Camilla Rygaard-Hjalsted vægt på hendes klare vision om at skabe resultater, der kan mærkes. Det engagement skinner tydeligt igennem, når samtalen falder på ligestilling, talentudvikling og nødvendigheden af at få DTU’s forskning i den grønne omstilling ud og gøre gavn i samfundet.
I den nye dekans optik er der masser af udfordringer, DTU kan tage fat på. Diversitets-dagsordenen er under pres, og det er en bunden opgave at komme i mål med den grønne omstilling. På DTU skal diversitet, lighed og inklusion styrkes og forskning i bæredygtighed skal ud over rampen, så DTU kan skabe forandring både nationalt og internationalt.
I den nye politiske virkelighed overvejer mange virksomheder og organisationer, om de skal nedtone deres fokus på diversitet, lighed og inklusion. Hvordan forholder vi os til det på DTU?
På vegne af DTU’s direktion og bestyrelse kan jeg sige det helt klart: Vores fokus er uforandret. Vi arbejder ufortrødent videre med diversitet, lighed og inklusion, og vi stræber efter at behandle alle mennesker ordentligt og give alle lige rettigheder. Det er det eneste rigtige at gøre som et etisk og ansvarligt universitet, og det er også en forudsætning for, at vi kan tiltrække de bedste talenter her på DTU – uanset køn, alder, nationalitet, religion, funktionsnedsættelser med mere.
Hvordan vil du videreudvikle DTU som et mangfoldigt universitet med plads til alle?
Jeg mener ikke, DTU er i mål med at være et mangfoldigt universitet. Det er vi først, når vi fremhæver folk på baggrund af deres kompetencer og intet andet.
Vi er godt på vej, men vi har brug for et kulturskifte på DTU, hvor vi eksplicit sætter ord på den kultur, vi ønsker og så arbejder målrettet for at komme derhen. Forandring tager tid, men hvis vi har en klar retning og et fælles formuleret mål, så kan det lykkes.
En af de ting, jeg vil foreslå er, at vi tilføjer ’mangfoldighed’ til DTU’s nuværende værdier – ’nytænkning, troværdighed og engagement’. Vi skal insistere på at være et mangfoldigt universitet, og værdierne skal vise vejen frem.
Vi ønsker flere kvindelige studerende og forskere på DTU. Samtidig har forskellige rapporter og undersøgelser bl.a. vist at det stadig kan være udfordrende at være kvinde på DTU. Hvordan forbedrer vi det?
34 % af de studerende, vi optager på DTU, er kvinder og 16 % af vores professorer er kvinder. Der er forskellige grunde til, at det er sådan, men det ændrer ikke på, at det ikke er godt nok.
Det kan vi adressere på flere måder. Vi kan starte med helt fysisk at synliggøre de kvinder, som har ydet anseelige bidrag til naturvidenskab og teknisk videnskab. Lad os supplere billederne på væggene og i bestyrelseslokalet af dygtige – måske endda nulevende – kvindelige forskere. Inkludér lærebøger og teori skrevet af kvinder i undervisningen. Tilrettelæg undervisningen med eksempler, som indtænker at studerende har forskellige udgangs- og referencepunkter. Det er små greb med en stor betydning for følelsen af at kunne se sig selv repræsenteret på DTU og for at give alle rollemodeller at se op til.
Det er meget vigtigt, at vi fortsat har blik for, at der eksisterer uhensigtsmæssige strukturer og forskelsbehandling i vores miljøer, og at vi både kan og skal gøre noget ved det.
Du har bl.a. ansvar for talentudvikling inden for ph.d. og professorområdet. Hvordan ser du på talentudvikling på DTU?
Når vi uddanner ph.d.’er, uddanner vi de ledere, der skal gå forrest og tage ansvar for levere løsninger til fremtidens vigtigste agendaer. De er dygtige, de har et akademisk drive, og de har evnerne til at forandre verden. Det er vores ansvar som universitet at give dem redskaberne til at være fremtidens faglige ledere. Det synes jeg godt, vi kan arbejde mere systematisk med. Ledelse er én af de ting, jeg vil kigge mere på den kommende tid.
Når det gælder professoransættelser, så har jeg selvfølgelig fokus på at rekruttere personer, som har et akademisk fagligt og didaktisk talent. Men det er også vigtigt, at de vil være med til at tage ansvar for mangfoldighed både som undervisere og som forskningsledere. Så når jeg kigger på stillingsopslag og bedømmelseskriterier, er det med de briller på.
Hvordan skal vi få de styrkeområder, DTU har identificeret inden for forskning i grøn omstilling, ud og gøre gavn i samfundet?
De seks nuværende styrkeområder repræsenterer forskningsområder, hvor DTU er særlig dygtige i forhold til samfundets grønne omstilling: transport, energi, byggeri, biosolutions, klima og fødevarer.
På DTU Center for Absolut Bæredygtighed laver forskerne modeller for beregning af produkters og adfærds absolutte bæredygtighed ud fra hvor meget kloden har af ressourcer og kan tåle af påvirkninger på klima, biodiversitet og toksicitet. Dernæst udvikler de teknologier til at skabe forbedringer og strategier til at implementere dem i samfundet.
Jeg vil derfor foreslå, at vi samler al den forskning og viden, vi har omkring transport, energi og byggeri og lægger principperne for absolut bæredygtighed ned over dem. På den måde får vi et stærkt udgangspunkt for at skabe en systemisk transformation af de vigtigste sektorer for den grønne omstilling på europæisk plan.
Dette arbejde ser jeg gerne ledet af DTU, og jeg har derfor samtaler med mulige internationale partnere, som gerne vil samarbejde med os på dette område. I min optik er DTU i stand til at levere løsninger på de største miljøudfordringer i verden lige nu, og det skal vi arbejde aktivt for.
En af dine opgaver som dekan for bæredygtighed er at etablere et klart bæredygtighedsfokus på tværs af universitetets forretningsområder og aktiviteter. Hvordan vil du gribe det an?
Vi gør rigtig meget på DTU’s campusser allerede – vi er langt med biodiversitet, og i vores daglige brug af vores faciliteter. Campusplanerne bidrager til, at vi bygger og renoverer på en ansvarlig måde. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi går fra at opfylde bæredygtighedsmål til at sigte efter at skabe forandring, der nedbringer udledninger, ressourcetab og forurening samtidig med at biodiversiteten stiger. Derfor mener jeg, at tankegangen om absolut bæredygtighed skal starte hos os selv.
Skal vi tænke stort, så har vi jo vanvittigt dygtige mennesker, der kan regne på, hvad der skal til for at DTU’s campusser eller i hvert fald dele af dem bliver absolut bæredygtige. Vi har kompetencerne, og det forpligter, så lad os gå forrest og vise, hvordan man kan skabe impact hos os selv.
Arbejdet med bæredygtighed og mangfoldighed giver os et formål – noget vi kan være med til og bidrage til på tværs af alle grupper og enheder på DTU. Vi er et godt sted, men vi kan komme meget længere. Og det mener jeg gælder for alle de områder, som jeg nu har den store fornøjelse at overtage ansvaret for.
