Universiteternes og forskningens betydning i Danmark og i Europa blev tegnet tydeligt op på Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde 2025 på DTU. Det var 10. gang, at det traditionsrige topmøde blev afholdt, og på et bagtæppe af ”geopolitisk uro, digital disruption og kapable droner” kunne rektor på DTU Anders Bjarklev glæde sig over, at så mange deltagere havde prioriteret at bruge en halv dag på at drøfte forskning og uddannelses betydning for samfundet.
”Vi har brug for frihed til at tænke, forske og uddanne. Vi har brug for tillid til, at universiteterne faktisk er bedst til det, vi er sat i verden for: At stille de svære spørgsmål – og forsøge at besvare dem. Vi har ikke brug for flere benspænd – men plads og ro til at tænke stort. Vi står i en tid, hvor teknologi og geopolitik ikke er adskilte discipliner – de er hinandens forudsætninger. Hvor forskning og uddannelse ikke bare er nysgerrighed – men en tvingende nødvendighed,” sagde Anders Bjarklev.
Forskningens afgørende betydning for Europa var tydelig, da departementschef i Forsvarsministeriet Pernille Langeberg fremkaldte et billede af den geopolitiske situation, som Danmark er en del af.
”Forskning og universiteter ser vi som forudsætningen for, at vi kan løse vores opgave med at forsvare vores land i fremtiden. I Ukraine har vi lært, at den teknologiske udvikling går så stærkt, at det vi så med at bekæmpe droner før sommerferien, det er ikke det, de bruger i dag. Så der skal hele tiden udvikles nyt,” sagde Pernille Langeberg.
Behovet for teknologiudvikling gælder ikke alene inden for forsvaret, men omfatter også områder som for eksempel chipproduktion, hvor vi i Europa skal være selvforsynende både i en civil og forsvarsmæssig kontekst.
”Forskningen og samarbejdet med virksomhederne er fuldstændig afgørende i det her,” sagde Pernille Langeberg.
Innovation bygger på fri grundforskning
Dronerne optrådte også i indlægget fra Majken Schultz, forperson i Carlsbergfondet på topmødet. Carlsbergfondet er en af Danmarks store erhvervsdrivende fonde, der støtter dansk grundvidenskabelig forskning inden for humanistisk videnskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab.
Majken Schultz brugte dronerne som eksempel på, at det er umuligt at forudsige, hvilken viden og forskning, der vil blive brug for i fremtiden. Europas styrker ligger i den frie grundforskning, som gør det muligt at rykke hurtigt og løse problemer, vi ikke viste ville komme.
”Anvendt forskning er afhængig af grundforskning. I Danmark er vi stolte af vores position inden for kvanteområdet, men der er grund til at minde om, at den styrkeposition startede for mindst 50 år siden. Så det er utrolig vigtigt, at grundforskning ikke ses som noget nørderi, der aldrig får nogen relevans. Det er netop grundlæggende viden, som gør os i stand til at rykke hurtigt på de behov, der pludselig opstår,” sagde Majken Schultz.
Behov for national forskningsstrategi
I sit indlæg fremhævede Majken Schultz, at det er et bydende nødvendigt behov for at Danmark får en national forskningsstrategi.
”Vi er nødt til at finde en bedre langtidssikring af den fri grundforskning. Vi har brug for en national forskningsstrategi i Danmark for at få en stærk infrastruktur. der kan understøtte de danske styrkepositioner inden for forskning, som er en forudsætning for at kunne komme med i den internationale vidensdeling,” sagde Majken Schultz.
Større basisbevillinger til universiteterne
Der var på topmødet bred opbakning til en national forskningsstrategi blandt uddannelses- og forskningsordførerne, som spændte lige fra Christina Olumeko (A) og Sofie Lippert (SF) over Trine Bramsen (S) og Heidi Bank (V) til Stinus Lindgreen (R), Sandra Skalvig (LA) og Lise Bertelsen (C).
Et andet emne, der var enighed om, var at systemet med at forskningsordførerne hvert år skal fordele en meget stor pulje penge i form af forskningsreserven er uhensigtsmæssig i forhold til at sikre en mere langsigtet planlægning på universiteterne. Forskningsreserven indeholder en årligt vedtaget del af den danske finanslov, hvor politikerne afsætter penge til specifikke forsknings-, udviklings- og innovationsinitiativer.
Forskningsordfører Stinus Lindgreen (R) talte for at hæve basisbevillingerne til universiteterne ved at reducere forskningsreserven.
”Forskningsreserven er blevet for stor. Da vi etablerede den, var den på cirka en halv mia. kr., og nu er det 6,5 mia. kr., vi skal sidde og fordele, det er simpelthen ikke den bedste måde at gøre det på. Jeg tror det vil være langt bedre at fordele mange af dem via faste bevillinger, ved at øge basisbevillingerne til vores universiteter, øge grundbevillingerne til vores fonde,” sagde Stinus Lindgreen.
Han vurderer, at større basisbevillinger vil styrke de langsigtede mål med forskningen og give stabilitet på universiteterne.
Debatten på topmødet kom vidt omkring og berørte også dilemmaer mellem på den ene side at beskytte forskningsfriheden, og på den anden side tage vare om nationale behov ved blandt andet at styrke sikkerhedsgodkendelsen af internationale forskere for at beskytte mod spionage.
Udviklingen inden for brug af kunstig intelligens blev også berørt, da Benedicte Elgaard Jensen, næstforperson i Polyteknisk Forening på DTU gav et billede af det tidspres og de forventninger de studerende møder. I det travle studieliv kan AI være med til at reducere stress, men de studerende savner klare regler for brug af AI både i studieopgaver og ved eksamen.
Topmødets sidste programpunkt var fire skarpe spørgsmål til Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund (M), som afsluttede debatten og blandt andet løftede sløret for, at regeringen præsenterer et udspil til en national forskningsstrategi inden udgangen af 2025.
