I starten af året tiltrådte Jens Øllgard Duus stillingen som prodekan for uddannelse og leder af DTU Learning Lab. I dette interview fortæller han om de opgaver, der ligger i hans portefølje, om DTU’s ambitioner for uddannelser og undervisning og hvordan han med sin baggrund som professor og sektionsleder på DTU Kemi arbejder for at skabe resultater og samarbejde på tværs af hele DTU.
Hvilke områder skal du være med til at udvikle og styrke?
Først og fremmest arbejder jeg tæt sammen med dekan, Lars D. Christoffersen. Lars har det overordnede ansvar og jeg hjælper ham med at levere på vores fælles opgaver. Vi har et godt samarbejde og har fået fordelt opgaverne mellem os på en konstruktiv måde.
Jeg har bl.a. taget opgaven som kvalitetschef. Det vil sige, at jeg skal arbejde med DTU’s kvalitetssikringssystemer og institutionsakkreditering. Kvalitetssikringssystemerne er vores garant for, at nye tiltag bliver evalueret og undersøgt: Har tiltagene haft den ønskede effekt? Kan vi gøre noget bedre? Vores ambition er hele tiden at gøre det bedre for de studerende og for DTU.
En anden opgave vi har fordelt mellem os, handler om relationen til uddannelserne. Vi har sammensat uddannelsesporteføljen efter fagområder, og jeg har fået det daglige ansvar for en række uddannelser, der ligger inden for Life Science-området og inden for innovation. Det giver os først og fremmest en helhedsforståelse af uddannelserne og det er også en mulighed for at sætte vores faglige forudsætninger i spil. Min erfaring fra industrien og den faglighed, jeg har med mig som sektionsleder og studieleder på DTU Kemi kommer mig til gode i den rolle. Beslutningen er da også blevet taget godt imod ude på institutterne, og så er det en personlig tilfredsstillelse stadig at kunne bruge min kernefaglighed.
Du er desuden leder af DTU Learning Lab. Hvordan ser du DTU Learning Labs rolle i organisationen?
God undervisning afhænger først og fremmest af vores undervisere og deres høje faglighed - det er kernen i DTU’s undervisning. I DTU Learning Lab vil vi gerne bygge oven på og sammen med underviserne kontinuerligt udvikle nye og bedre undervisningsmetoder, så vi får mest mulig effekt ud af den undervisning, vi bedriver.
En af vores opgaver er at uddanne nyansatte undervisere i universitetspædagogik, og der er også erfarne undervisere, der kan have brug for ny inspiration og nye måder at gøre tingene på. For eksempel er AI og andre digitale værktøjer lige nu i gang med at ændre verden omkring os. Og de ændrer også aftagernes behov – i fremtiden får industrien brug for ingeniører, der kan bruge AI som værktøj i deres arbejde. Det skal vi forholde os til og gøre til en del af vores uddannelser og undervisning.
En anden vigtig opgave, som jeg har både som prodekan og som leder af DTU Learning Lab, er i forhold til DTU’s nye strategi for livslang læring, som i praksis skal løftes af DTU Learn for Life i tæt samarbejde med institutterne. For DTU Learning Lab betyder det, at vi skal udvikle voksendidaktik, så vi kan uddanne vores forskere til at undervise professionelle voksne. Det er et relativt nyt og spændende område for DTU.
DTU skal udvikle en ny forskningsbaseret ingeniørdidaktik. Hvordan?
DTU’s direktion har besluttet at finansiere 28 strategiske ph.d.-projekter, hvoraf to skal fokusere på perspektiver inden for uddannelsesdidaktik og være med til at opbygge området som forskningsfelt på DTU. Det arbejde skal DTU Learning Lab stå for sammen med undervisere og institutter og vi har fået enorm positiv respons fra institutterne. De har budt ind med rigtig mange spændende vinkler og ideer til projekter, som giver mange muligheder fremadrettet.
Men nu starter vi i det små. Der går jo mindst et par år, før vi kan begynde at se resultater fra de første projekter og så skal vi parallelt starte flere projekter op. Vi skeler til, hvordan de andre universiteter griber arbejdet an og lader os inspirere, hvor vi kan. Og så er målet selvfølgelig, at vores resultater er spændende nok til, at vi på sigt kan få eksterne bevillinger til at udvikle forskningsområdet.
DTU vil have Europa’s bedste ingeniøruddannelse. Hvad skal der til for at sikre og fastholde den position?
Vi har for nylig revideret det polytekniske grundlag, som er en række obligatoriske kurser for alle civilingeniørstuderende på DTU. Vi har bl.a. lagt programmering og fokus på et digitalt mindset ind tidligt i studieforløbet. Vi har også taget fat på at revitalisere implementeringen af CDIO-rammen på diplomingeniøruddannelsen. CDIO (Conceiving - Designing - Implementing – Operating) er en uddannelsesramme, der med udgangspunkt i de ingeniørmæssige grundprincipper anlægger et helhedsorienteret blik på hele udviklingsprocessen af produkter og systemer. Det mener jeg, er vigtige skridt i retning af at fremtidssikre DTU's uddannelser.
Derudover er viden om bæredygtighed og innovation en vigtig del af ingeniørernes kernekompetencer og derfor er det også et fokus i de samlede uddannelsesforløb.
Men det springende punkt er, at de studerende trives. Al forskning peger på, at trivsel er forudsætningen for læring og evnen til at indgå i fællesskaber. Underviserne skal klædes på til at håndtere studerende med udfordringer, studiestarten er vi ved at justere for at få alle studerende med, og vores fysiske rammer skal fortsat være inspirerende, så man har lyst til at være her – også når undervisningen er slut. Og så skal vi i alle lag af organisationen blive ved med at insistere på, at det er en fælles opgave at sikre, at vores studerende og kolleger trives.
Og når det så er sagt, skal vi huske på, at vi faktisk gør det rigtig godt. Vi har god undervisning, gode studerende og vi sender dygtige kandidater ud i verden. Det er vi anerkendt for både i Danmark og internationalt. Men vi skal selvfølgelig hele tiden stræbe efter at blive endnu bedre.
