Klimaneutral skibsfart i 2050: "Vi har megatravlt"

”Vi har meget travlt med at finde ud af, hvilke brændstoffer skibsfarten skal sejle med for at blive klimaneutral i 2050.”

Sådan lyder ordene fra Anders Erlandsson, som er maritim professor ved DTU Construct og tilknyttet DTU’s center Maritime DTU.

Selv efter mange års global forskning i grønne alternativer, så er der stadig ikke nogen overbevisende kandidat klar, som kan erstatte skibsfartens fossile brændstoffer, forklarer Anders Erlandsson. 

Det hjælper heller ikke på skibsfartens grønne omstilling, at den i øjeblikket mangler bred international opbakning. I efteråret 2025 var der flertal i FN’s søfartsorganisation, IMO, for at sætte forhandlingerne om 2050-målet på pause i et år.

Skal være klar i 2030

Men det haster med at finde løsninger, der kan sænke skibsfartens CO2-udledninger, for hvis hele den globale flåde skal omstilles til klimaneutralitet i 2050, så skal rederierne senest om fire år vide, hvilke løsninger de skal investere i, siger Anders Erlandsson, der uddyber:

”Hvis man skifter fem pct. af flåden årligt, så vil det tage 20 år at få omstillet hele flåden. Det vil sige, at de skibe, der forlader værfterne allerede i 2030, i princippet skal være klar til grøn fremdrift, hvis skibsfarten skal være klimaneutral i 2050.” 

Men spørgsmålet er, hvad rederierne skal investere i – ammoniakmotorer, metanol eller el, for bare at nævne nogle af de mange mulige løsninger. Den rigtige løsning afhænger af flere faktorer, bl.a. skibets størrelse, og om det er oceangående skibe eller blot en færge, der sejler i de indre farvande, fortæller professoren.

”Mindre skibe kan elektrificeres, men det kan de store oceangående containerskibe ikke, for det kræver så mange batterier, at der ikke vil være plads til containerne,” siger Anders Erlandsson.

Dilemmaet med biobrændstofferne

Der findes en lavthængende frugt, nemlig biobrændstoffer – altså brændstoffer, som fremstilles af biomasse. Biobrændstoffer er attraktive, fordi de passer til de gængse specifikationer for brændstof og derfor kan bruges uden nævneværdige tilpasninger af f.eks. motorer, tankning eller opbevaring. Men biobrændstoffer sætter os i et dilemma, påpeger Anders Erlandsson:

”Hvis der ikke findes nok biomasse til at fremstille biobrændstoffer til den globale skibsflåde, så er spørgsmålet, om det er bæredygtigt for vores planet at bruge jordarealer til dyrkning af biomasse for at få nok til brændstof. Arealer, som vi måske burde bruge til fødevareproduktion eller slet ikke skal bruge, fordi de er dækket af regnskov. Biomasse bør derfor betragtes som en begrænset ressource og er nok ikke egnet til at dække skibsfartens efterspørgsel på energi.”

Urealistisk klimamål

Anders Erlandsson forudser, at vi kommer til at se kombinationer af løsninger i forsøget på at opnå klimaneutral skibsfart.

Nogle vil kombinere grønne teknologier som f.eks. sejl eller strøm til at nedbringe forbruget af fossile brændsler. Andre vil kombinere konventionelle brændstoffer med brændsler, som har en lavere CO2-emission som f.eks. biobaseret LNG (Liquefied Natural Gas) eller biobrændstoffer.

Nogle vil udnytte CO2-fangst, og andre igen vil måske forsøge sig med atomkraft, hvis der bliver udviklet mindre reaktorer til formålet. Uanset hvad, så er der et pænt stykke vej til fuldkommen CO2-fri skibsfart, mener Anders Erlandsson:

”Som det ser ud i dag, så mener jeg, at det er urealistisk at tro, at skibsfarten i 2050 vil være fuldstændig klimaneutral. Mit optimistiske gæt er, at skibene i 2050 måske er 80 pct. klimaneutrale.”