Innovation in Engineering

Studerende udvikler innovative løsninger i Rødbyhavn

200 kandidatstuderende fra DTU udvikler idéer til, hvordan man kan bruge området omkring Femern Bælt-byggeriet, når tunnelbyggeriet slutter.

Kandidatstuderende på besøg i Rødbyhavn
De studerende besøgte bl.a. Femern-projektets udstillingscenter. Foto: Sund & Bælt
Tabea Marie Breitkreutz
Blandt de studerende i Rødbyhavn var Tabea Marie Breitkreutz. Foto: Sund & Bælt

Blandt de studerende, der deltog i kurset, var Tabea Marie Breitkreutz, der kommer fra Tyskland og selv kommer til at bruge Femern Bælt-tunnelen, når den åbner.

”Det, der fascinerer mig mest, er projektets størrelse og kompleksitet. Det er et af Europas største anlægsprojekter, og det er spændende at arbejde innovativt med en case, der kan få så stor betydning for Europa,” siger hun og fortsætter:

”Den enorme tunnelfabrik giver et unikt udgangspunkt for at tænke i nye anvendelser fremover. Vi har endnu ikke udvalgt en konkret løsning at arbejde videre med, men vi har bl.a. drøftet muligheden for at bruge faciliteterne til produktion af vindmøller og offshore-turbiner.”

Fakta

Kurset Innovation in Engineering varer i tre uger og er obligatorisk for alle kandidatstuderende på DTU. De kandidatstuderende kommer fra en række forskellige ingeniøruddannelser på DTU, og arbejder i tværfaglige grupper.

I Rødbyhavn udforskede de studerende lokalområdet og mødte lokale samarbejdspartnere som Femern Belt Development, Business Lolland-Falster, MSE Entreprenør, Lolland Kommune, Sund & Bælt og besøgte Femern-projektets udstillingscenter. De talte også med medarbejdere på Femern-projektet samt lokale borgere for at høre, hvordan Femern-forbindelsen påvirker hverdagslivet og lokalsamfundet – og hvilke muligheder og forandringer projektet har medført.

De studerende præsenterer deres løsninger på DTU Skylab i slutningen af måneden. I løbet af kurset får de sparring fra relevante aktører, som giver indsigt i planer, udfordringer og erfaringer, de kan bruge i deres arbejde.

Kontakt

Marie Juul Madsen

Marie Juul Madsen Specialkonsulent Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation Mobil: 22604179