Samarbejde

Erhvervs-ph.d.-studerende forsker i rejens unikke biologi

Signe Vangsgaard undersøger, hvordan man kan øge kvaliteten af rejer. Det gør hun i et samarbejde mellem DTU og virksomheden Royal Greenland.

 Signe Vangsgaard har i løbet af sit projekt fået indsigt i koldtvandsrejens unikke biologi, og hvis ikke hun havde en interesse for skaldyr før, så har hun den i hvert fald nu. Foto: Magnus Møller.
 Signe Vangsgaard har i løbet af sit projekt fået indsigt i koldtvandsrejens unikke biologi, og hvis ikke hun havde en interesse for skaldyr før, så har hun det i hvert fald nu. Foto: Magnus Møller.

Fakta

DTU samarbejder med en lang række virksomheder i forbindelse med ph.d.-projekter og uddannelse af erhvervsforskere. Det er et treårigt forløb, hvor virksomheden har mulighed for at sætte fokus på et forretningskritisk udviklingsområde.

Hvad får virksomheden ud af at indgå i et samarbejde om at uddanne en erhvervsforsker?

  • Teoretisk funderet viden på højt fagligt niveau, der kan bidrage til øget effektivitet og produktivitet, værditilvækst, konkurrencefordele unikke resultater og nye udviklings- og forretningsmuligheder.
  • Grobund for ny forskning, der sikrer fortsat innovation og udvikling
  • Adgang til netværk i forskningsmiljøet med mulighed for at indlede nye samarbejder eller styrke eksisterende relationer.

Den nyeste forskningsbaserede viden

Signe Vangsgaard har i løbet af sit projekt fået indsigt i koldtvandsrejens unikke biologi, og hvis ikke hun havde en interesse for skaldyr før, så har hun det i hvert fald nu.

”Det, der har overrasket mig mest ved koldtvandsrejer, er deres alder. De vokser enormt langsomt, fordi de lever i et meget koldt miljø, og derfor bliver de også meget gamle deres størrelse taget i betragtning. Faktisk er koldtvandsrejens genmasse ikke kortlagt endnu, så der er stadig meget, vi ikke ved om dem,” fortæller Signe Vangsgaard.

En erhvervs-ph.d.-uddannelse tager tre år, hvor man er ansat i en virksomhed og samtidig indskrevet på DTU. På den måde har virksomheden mulighed for at få tilført den nyeste forskningsbaserede viden. Signe Vangsgaards projekt er desuden støttet af Innovationsfonden.

”Hvis du kan tage en kandidatgrad, så kan du også gennemføre en erhvervs-ph.d.-uddannelse. Der er nemlig ikke forventninger om, at man ved alt lige fra begyndelsen, og man bliver oplært i f.eks. at kunne vejlede studerende på kandidatniveau. Man bliver altså over tid sin egen projektleder,” forklarer Signe Vangsgaard, når hun bliver spurgt om, hvad der kræves for en dag at kunne kalde sig erhvervsforsker.

Kontakt

Signe Vangsgaard

Signe Vangsgaard Erhvervs-ph.d.-studerende Institut for Bioteknologi og Biomedicin

Anne S. Meyer

Anne S. Meyer Professor Institut for Bioteknologi og Biomedicin Telefon: 45252598