Ulrich Krühne modtager DTU’s Undervisningspris 2024

Den 21. november blev Ulrich Krühne – lektor og studieleder på diplomingeniøruddannelserne Kemi- og Bioteknik og Kemiteknik og International Business – hædret med DTU’s Undervisningspris 2024 for sit innovative arbejde med at integrere digitale værktøjer i undervisningen.

”Ulrich Krühne får undervisningsprisen, fordi han viser os forbilledlige eksempler på, hvordan man som underviser kan bruge digitalisering til at styrke de studerendes læring og kompetencer – og samtidig frigive vigtig tid til underviserne,” udtaler dekan for uddannelse og studiemiljø, Lars D. Christoffersen.

At gøre en dyd ud af nødvendigheden

Da Ulrich Krühne i sin tid tog opgaven som studieleder for to uddannelser og samtidig skulle både undervise og have tid til sin forskning, var han nødt til at tænke kreativt for at få tid til det hele: ”Det var nødvendigt, at jeg fandt på noget som kunne frigive tid, og hvor jeg samtidig kunne sikre, at mine studerende fik god og engagerende undervisning,” fortæller han.

”Jeg havde haft gode erfaringer med at gennemspille en virkelighedstro audit på kurset ’Good Manufacturing Practice and quality in pharmaceutical, biotech and food industry’, hvor de studerende gennemfører en undersøgelse af en virksomheds kvalitetsmanagement-systemer. Det var sjovt og lærerigt, men tidskrævende," forklarer han og fortsætter:

"Derfor entrerede jeg med ph.d.-studerende Fiammetta Caccavale om at udvikle ChatGMP (Good Manufacturing Practice), hvor vi ved hjælp af Large Language Models og indsamlede data fra de tidligere audits udviklede en lukket AI, som nu med succes kan køre alle audits med de studerende.”

Programmering øger forståelse og læring

Samme innovative tilgang til at løse udfordringer i undervisningen anlagde Ulrich Krühne på kurset ’Chemical Reaction Engineering’, hvor en del studerende havde svært ved at få helt fat om støkiometrien, som er udregning af mængdeforhold i kemiske reaktioner og som er grundlæggende viden indenfor kemi.

”En ting er, at man ved, hvordan man får et rigtigt resultat, men hvis man ikke forstår, hvorfor man når det rigtige resultat, så risikerer man at lave fejl i senere opgaver. Så jeg var nødt til at ryste posen,” fortæller Ulrich Krühne.

Han indførte derfor, at de studerende på kurset skal bruge programmeringssproget Python til at løse to mindre hjemmeopgaver med hjælp fra Fiametta Caccavales undervisningsmateriale.

”At løse opgaverne kræver, at de studerende grundlæggende forstår teorien, ellers kan de ikke programmere dem. Og vi kan se ved eksamen, at det løfter dem, selvom de måske ikke i udgangspunktet er helt vilde med det,” smiler han og fortsætter:

”Men det er vigtigt at have sin basisviden på plads, og det er vigtigt for ingeniører at kunne programmere. Vi kan se, at det giver dem et forspring i forhold til andre kandidater, når de skal ud i arbejdslivet."