Det er andendag i skolernes påskeferie, men i stedet for at holde fri indtager 50 unge kvinder elektrolaboratoriet på Lyngby Campus for at komme helt tæt på den teknologi, der udvikles på DTU.
Deltagerne sidder foroverbøjet ind over de lange skriveborde i et lokale med hvide udsugningsrør stikkende ned fra loftet. De arbejder i dyb koncentration i grupper af to eller tre med at svejse elektriske komponenter på en lille udskåret træplade. Samtlige vinduer i lokalet står på klem for at skifte lugten af brændt metal ud med den friske forårsluft.
”Jeg har aldrig prøvet at lodde før”, siger Emma-Maria Marup, mens hun holder en varm loddekolbe i sin ene hånd og tynd loddetråd i den anden. Siden hun blev student fra Ørestad Gymnasium for to år siden, har hun gerne villet læse videre. En uddannelse som ingeniør er et godt bud. Derfor har hun valgt at tilbringe tre dage i påskeferien på at deltage i DTU’s Engineering Camp for piger.
Får teknologi i hænderne
Forskningsassistent Christian Kampp Kruuse står og betragter deltagerne fra sidelinjen. Lige så snart nogen rækker hånden i vejret, er han på pletten, klar til at hjælpe. Det er anden gang, at den færdiguddannede elektroingeniør tager del i DTU’s Engineering Camp som underviser.
Campen er et særligt tilbud for kvindelige gymnasieelever eller kvinder, der er blevet studenter men ikke er startet på en videregående uddannelse. Formålet er at øge mangfoldigheden på DTU’s tekniske uddannelser, særligt på uddannelsesretningerne inden for mekanik, elektroteknologi og energisystemer, som stadig har en del flere mandlige end kvindelige studerende.
På campen bliver deltagerne introduceret til fagområderne gennem en række praktiske øvelser. På et bord i midten af laboratoriet er der samlet et udvalg af forskellige værktøj, skruer og kabler i nøje afmålte plastikposer, som deltagerne kan tage og bruge til øvelsen.
Kunsten at lodde smart
I en evaluering af sidste års camp blev deltagerne bedt om at sætte ord på, hvad de mener, der kendetegner en ingeniør. Beskrivelserne lød 'stille', 'klog', 'nørdet' og 'mand'.
Ifølge Christian Kampp Kruuse har billedet af en ingeniør, som en der sidder alene på et kontor og tænker, meget lidt med virkeligheden at gøre. Rigtig meget af det, ingeniører laver i dag, er præget af samarbejde, simpelthen fordi projekterne er så omfattende, at det ikke er en mulighed at lave tingene selv.
”Der er nogle steder i øvelsen, hvor det er rigtig smart at have mere end to hænder, fx at der er en, der holder loddekolben og loddetråden, mens der er en anden, der holder komponenten, som der loddes på. Og det er også lidt en tillidsøvelse, at man har noget, der er mere end 300 grader varmt i nærheden af en anden persons hænder,” fortæller Christian Kampp Kruuse om øvelsen, som bliver nemmere at løse, hvis blot man hjælpes ad.
Større diversitet giver bedre løsninger
I frokostpausen sidder Christian Kampp Kruuse sammen med to deltagere i den grønne kantine, som udelukkende serverer vegetarmad. Maden på hans tallerken står urørt længe, fordi han har for travlt med at fortælle om og svare på spørgsmål om alle de muligheder, en ingeniøruddannelse kan åbne op for.
Da han selv startede på elektroteknologi, havde han en forventning om, at han som studerende fik et sæt kogebogsinstruktioner, som han skulle følge til punkt og prikke, men det er slet ikke tilfældet. Det at være en ingeniør handler dybest set at være en problemknuser og om at være villig til at se tingene an på en ny måde.
”Det er derfor, diversitet er så vigtigt, for hvis der kommer folk ind med forskellige baggrunde og køn, som tænker forskelligt, så vil der også komme flere innovative, bæredygtige ideer og svar på verdens vigtige problemstillinger,” fastslår Christian Kampp Kruuse, som gerne ser flere kvinder søge ind på DTU.
Får afklaret valg af uddannelse
Emma-Maria Marups far er civilingeniør og uddannet fra DTU og er med hendes egne ord 'meget matematikfunderet'. Der er hun ikke selv.
”Jeg bliver kaldt for familiens handyman, fordi jeg kan godt lide at bygge noget op fra bunden og sætte forskellige ting sammen, ligesom med Lego. Det er fedt at kunne vise noget frem, som man selv har lavet. Det styrker ens selvtillid,” siger Emma-Maria Marup, der er i gang med at optage en video af sig selv på mobiltelefonen, mens hun justerer på en ledning, der er forbundet til printpladen.
Deltagerne møder også DTU-studerende og har mulighed for at snakke med dem om, hvordan det er at være ingeniørstuderende.
Blandt de DTU-studerende er Anna Raabo, der er med på campen for tredje gang. Hun læser Bæredygtig Energi på kandidatniveau og skal gøre de unge kvinder klogere på vindenergi ved morgendagens praktiske øvelse. Hun hæfter sig ved, at alle deltagere er nået nogenlunde lige langt med øvelsen, og at mange er gode til både at søge og tilbyde hjælp, så ingen for alvor oplever at sakke bagud.
”Deltagerne prøver kræfter med forskellige teknologier, så de kan blive afklaret omkring hvilken retning, de vil gå. Nogle oplever at få en succesoplevelse, når de løser opgaven og får bekræftet deres mavefornemmelse af, hvordan studielivet er på DTU, mens andre finder ud af, at det måske ikke lige er deres yndlingsopgave,” fortæller Anna Raabo, inden hun bliver shanghajet af en rådvild deltager, der vil have tjekket sin loddeteknik.
Det spiller
Fra et hjørne af laboratoriet høres sangen 'Shine bright like a diamond' af popstjernen Rihanna. Musikken strømmer fra et lille kvadratisk trækabinet indeholdende elektriske komponenter.
”Den virker,” udbryder en ung kvinde begejstret, mens hun tester, hvorvidt den højtaler, hun har brugt det meste af dagen på at bygge, kan afspille lyd.
”Tillykke! Du har løst opgaven,” lykønsker Christian Kampp Kruuse hende. Klokken er lidt i fire tirsdag eftermiddag, og forskningsassistenten er glad og lettet over, at opgaven med at bygge en højtaler er forløbet godt for de flestes vedkommende.