Uddannelse

Digital diplomingeniøruddannelse har et helt nyt format

Studieleder Jonas Kjær Jensen har været med til at skabe DTU's digitale diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik. Den er som noget helt nyt delt op i temaer, der spænder lige fra vindmølle- til robotteknologi.

Portræt af Jonas Kjær Jensen — Jonas Kjær Jensen har tilbragt mange timer i de undervisningslaboratorier, der er tilknyttet både den analoge og den digitale udgave af diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik. Foto: Magnus Møller.

torsdag 11 maj 2023

Linnea Lundberg

Når studieleder Jonas Kjær Jensen bliver spurgt om forskellen på den analoge og den digitale diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik, er svaret klart og tydeligt. Indholdsmæssigt er der ikke forskel på dem, men formatet på den sidste er helt nyt og aldrig set før på DTU.

Den digitale udgave er nemlig opbygget sådan, at de studerende blandt andet opnår de forskellige kompetencer, der er en del af studiets kompetenceprofil, via fire overordnede temaer. Temaerne er fordelt på de fire første semestre, og de forløber parallelt med uddannelsesretningens grundkurser. På den måde veksler de studerende hele tiden mellem at tilegne sig nye kompetencer og anvende dem til at løse konkrete ingeniøropgaver.

”Vi bruger et helt nyt format på den digitale udgave af uddannelsesretningen, og det bliver spændende at se, om det kommer til at smitte af på den analoge udgave. De studerende har taget godt imod opbygningen med temaer, der skifter fra semester til semester. I det første semester er temaet f.eks. vindmølleteknologi, og når de studerende er færdige med det, har de har lært en masse om materialer, mekanik og produktionsteknologi og har anvendt deres nye viden på dele af en vindmølle,” fortæller Jonas Kjær Jensen, der er studieleder på både den analoge og den digitale diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik.

Temainddelingen er blevet til på baggrund af et fælles ønske fra Jonas Kjær Jensen og undervisernes side om at holde de studerendes skabertrang i gang. Temaerne gør det nemlig meget tydeligt, at de studerende lærer noget, f.eks. programmering og matematik, fordi det kan bruges til at skabe noget – på første semester er det som sagt en vindmølle, man lærer at konstruere, og på andet semester er temaet bæredygtig produktudvikling.

”På andet semester får de studerende indsigt i, hvordan man udvikler produkter på en bæredygtig måde, og det er noget, som erhvervslivet efterspørger i stor stil. De studerende lærer f.eks., hvordan man konstruerer og dimensionerer søjler og bjælker i en konstruktion, så der spares mest muligt på materialerne uden at gå på kompromis med kvaliteten,” forklarer Jonas Kjær Jensen.

Den gode studieoplevelse

Jonas Kjær Jensen kalder selv både sin uddannelse som maskiningeniør og sin tid som studerende på DTU for fantastisk, og han er opsat på at give både nuværende og fremtidige studerende den samme gode og meningsfulde oplevelse.

”Det er enormt vigtigt for mig, at de studerende føler, at de gør en forskel ved at uddanne sig til maskiningeniører, for i bund og grund handler ingeniørkunsten om at kunne træffe de rigtige valg, når man skal løse et problem, og det har samfundet brug for,” uddyber Jonas Kjær Jensen.

For Jonas Kjær Jensen var overgangen fra at være studerende, så ph.d.-studerende, så forsker og i dag studieleder helt naturlig. Han siger selv, at han slog rødder på DTU efter at have færdiggjort sin ph.d., selvom planen indtil da havde været, at han skulle gøre karriere som maskiningeniør i det private erhvervsliv. I stedet trak forskningen og rollen som underviser mere og mere.

Uafhængig af geografi

Den digitale diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik er helt særlig, fordi den gør det muligt at tage en ingeniøruddannelse, selvom man til dagligt bor langt væk fra DTU’s campusser i Kongens Lyngby og Ballerup, der tilsammen huser den analoge udgaves undervisningsfaciliteter.

”Den digitale udgave gør det muligt at bo i f.eks. Sønderjylland samtidig med, at man tager en uddannelse på DTU, der har én til én samme kompetenceprofil som den analoge udgave. Der er 20 timers skemalagt undervisning i dagtimerne på den digitale udgave og der er en stor mængde gruppearbejde, så man ikke er overladt til sig selv,” fortæller Jonas Kjær Jensen.

Han fortsætter:

”I begyndelsen, midten og slutningen af hvert semester møder de studerende desuden op til undervisning i enten Kongens Lyngby eller vores faciliteter i Ballerup, så de kan lave øvelser, der involverer større maskiner og udstyr, som de ikke kan anskaffe derhjemme. Det giver dem også mulighed for at lære deres medstuderende og hele DTU bedre at kende.”

Jonas Kjær Jensen har flere gange talt med de studerende om, hvordan det går, og feedbacken er positiv fra særligt de studerende, der bor langt væk. De slipper nemlig for at pendle til deres studie flere gange om ugen uden at gå på kompromis med fagligheden. Er du blevet nysgerrig på uddannelsesretningen, kan du læse mere om den her på dtu.dk via dette link eller i vores studiekatalog.

Fakta

Helt kort om den digitale diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik

Samme kompetenceprofil som den analoge udgave
Fuldtidsstudie med i alt 20 timers skemalagt undervisning i dagtimerne pr. uge
I begyndelsen, midten og slutningen af hvert semester møder de studerende op til undervisning på enten DTU's campus i Lyngby eller Ballerup
Uddannelsen til diplomingeniør i Maskinteknik varer tre et halvt år. Et studieår består af to semestre
I løbet af uddannelsen skal man i et halvt års praktik i en virksomhed

Kontakt

Jonas Kjær Jensen Lektor Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi Telefon: 45251968 jkjje@dtu.dk