I 1998 begyndte den første årgang EMBA-deltagere på DTU, og i 2000 dimitterede de. En af dem var Jens Perregaard, der dengang var ansat som forskningsleder hos katalysatorvirksomheden Haldor Topsøe. I anledning af EMBA/MMT-uddannelsens 25-års jubilæum har vi talt med ham om, hvad den har betydet for hans videre karriere.
Hvorfor ønskede du oprindeligt at tage en EMBA?
Jeg blev opfordret til det af min daværende leder i Haldor Topsøe, Jens Rostrup Nielsen. Han mente, at jeg ville kunne lære meget i forhold til ledelse ved at tage en EMBA, og så gik han ind for livslang læring. Og det er jeg helt enig, nemlig at man aldrig nogensinde skal holde op med at lære. I dag kan jeg virkelig se, at jeg lærte et ledelseshåndværk på DTU, som jeg har brugt og stadig bruger inden for mit felt.
Jeg er desuden sikker på, at valget faldt på netop DTU’s EMBA, fordi DTU lå tæt på Haldor Topsøes hovedkontor, dvs. var lokalt forankret, og oveni det kombinerede uddannelsen et teknisk fokus med et innovationsfokus. Og det er også det, som Haldor Topsøe er kendt for.
Hvad har det betydet for din videre karriere?
At tage en EMBA på DTU har givet mig et stort netværk, og sammen med mine medstuderende har jeg på de to år, uddannelsen tog, arbejdet med ledelsesmæssige udfordringer, der handlede om alt fra jura og økonomi til innovation og personlig udvikling. En del af opgaverne var forankret i vores egne virksomheder. Det gav en god dynamik og en praktisk vinkel, som jeg har haft stor glæde af.
Efter at have dimitteret var det meget naturligt at skifte fra en forskningsledelsesstilling til en kommerciel ledelsesstilling hos Haldor Topsøe. EMBA-uddannelsen gav mig en bredere forståelse af de mange kommercielle og ledelsesmæssige opgaver, og jeg ville gerne fortsætte med at dygtiggøre mig. Jeg har dog aldrig givet slip på den tekniske forståelse for de produkter, jeg sælger, for tekniske salg kræver, at man ved præcis, hvad man sælger.
Hvad har du ellers opnået ved at tage en EMBA fra DTU?
Det var meget givende at få berøring med så mange forskellige emner, heriblandt jura og økonomi, og lære at stille de rigtige spørgsmål, når der f.eks. skulle laves kontrakter. Styrkelsen af min forståelse for personlig udvikling og generel ledelse er nok det, som har præget mig mest. Jeg har lært at være autentisk i rollen som leder og bruger mig selv som et af de primære ledelsesinstrumenter i dag. Hvis det ikke er autentisk, så er der ikke nogen, der vil følge dig, og så er ledelsesrollen ligesom ikke rigtig noget at tale om.
At bruge sig selv som ledelsesinstrument handler helt kort om at vise sine ansatte med handlinger, at man er der af lyst og for at støtte dem i arbejdet med at nå organisationens mål. Man er der, fordi det er sjovt, spændende og meningsfyldt for en. Og så handler det om at dele ud af sin viden. Holder man sin viden for sig selv, så har man misforstået, hvad god ledelse er.
Hvad kræver det at tage en EMBA?
Det skal være lyst, der får en til at tage en EMBA. Man skal have lyst til at dygtiggøre sig endnu mere inden for forretningsudvikling og ledelse, for man bruger en stor del af sin fritid på det. Har man lysten, så er der også enormt meget viden at blive beriget af, og som man kan anvende i sit arbejdsliv.
Læs mere om 25 års jubilæet.
