Campusudvikling på DTU

Kom med på rundvisning og bliv klogere på DTU Lyngby Campus – fra etableringen i 1960'erne til de allernyeste bygninger.


Igennem de sidste par år er der sat mange omfattende byggeprojekter i gang under visionen ”Transforming DTU”, som er en ambitiøs udvikling af Lyngby Campus frem til 2021 med en investering fra DTU på 5 milliarder kroner. Nogle projekter er på tegnebrættet, andre bygges der på og nogle står færdige til glæde for både medarbejdere og studerende.  

Rundvisningen starter med en kort fortælling om DTUs grundlægger H.C. Ørsted samt etableringen af Lyngby Campus i 1960'erne på Lundtoftesletten. Herefter får I et indblik i, hvordan der bygges for at sikre DTU som et internationalt eliteuniversitet med state-of-the-art laboratorier, eksperimentelle læringsfaciliteter og innovationsfremmende studiemiljøer.

Varighed og længde: Cirka 90 min og ruten er 4,5 km lang

Praktisk: Rundvisningen foregår både indendørs og udendørs. Vi anbefaler derfor praktiske sko og evt. paraply afhængig af vejret. Bemærk at rundvisningen ikke indeholder fremvisning og præsentation af forskningsfaciliteter og -aktiviteter.

Booking: Send en mail til  campustour@dtu.dk

Vi glæder os til at byde jer velkommen!