Bornholm

Bornholm

Bornholm har igennem 20 år været testø og living lab for el- og energiteknologier og fungerer som et ’mini-samfund’, hvor laboratorier på DTU er koblet på det bornholmske energisystem. Her tester bl.a. DTU PowerLab fremtidens grønne teknologier i et fleksibelt miljø, der fungerer som et levende energilaboratorium.

Med afsæt i testøen, og den potentielt kommende energiø Bornholm med over 3 GW havvind, har DTU et tæt samarbejde med Baltic Energi Island og de bornholmske aktører om at nå visionen om at skabe et internationalt knudepunkt for grønne energiteknologier.

DTU-studerende samarbejder med virksomheder om konkrete løsninger på bl.a. 3-ugerskurser, ligesom nogle skriver deres bachelorprojekt eller kandidatspeciale i samarbejde med en bornholmsk virksomhed.

I 2028 åbner det nyrenoverede Rønne Elværk som innovationshub og formidlingscenter, hvor DTU vil leje sig ind.


Kontakt

Dorthe Skovgaard Lund

Dorthe Skovgaard Lund Projektleder Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation Mobil: 21 36 26 97

Anders Damgaard

Anders Damgaard Chefkonsulent Institut for Vind og Energisystemer Mobil: 21386943