Teknologisk entreprenørskab - kandidat

Studielinjer

  • Teknologi & Design
  • Strategi & Brugerindsigt
 

Ansøgningsfrister

1. marts 
Med studiestart i september

Teknologisk Entreprenørskab - kandidat

Få en unik mulighed for at udvikle dine evner som entreprenør og arbejd tæt sammen i teams med stor diversitet om at skabe teknologi for mennesker, samfund og klima. Uddannelsen fører til titlen cand.tech. i teknologisk entreprenørskab med den engelske titel Master of Science (MSc) in Technology Entrepreneurship.

Teknologisk Entreprenørskab

Vores entreprenøruddannelse er designet til at skabe innovation gennem diversitet. Programmet samler studerende med forskellige baggrunde – fra humaniora til business og fra ingeniørvidenskab til samfundsvidenskab – for at udvikle løsninger, der gør en forskel i verden.

I løbet af den 2-årige kandidatuddannelse kommer du i høj grad til at dygtiggøre dig ved at teste ting i virkeligheden. Undervejs vil akademisk teori og praktisk erfaring gå hånd i hånd for at understøtte din udvikling som teknologisk entreprenør. Du bliver en del af et hold, der arbejder tæt sammen på et all-in-one campus med verdensklasse forskningsfaciliteter og eget start-up lab.

Du vil opleve et miljø, hvor vi både udfordrer og støtter hinanden, når vi samarbejder om at skabe nye løsninger. Du vil få flyttet dine grænser og komme ud af din komfort-zone. Du vil opleve at miste kontrollen. Du og dit hold vil sammen fejle og forsøge igen og igen, indtil I står med en forretningside, som er bæredygtig – socialt såvel som økonomisk.

Uanset hvilken akademisk baggrund du kommer med, vil du lære at beherske transformative teknologier som AI, machine learning, IoT, and blockchain, og du vil dimittere som Master of Science, Technology Entrepreneurship (cand.tech).

Når du afslutter din uddannelse, vil du være i stand til at bygge bro mellem marked og teknologi gennem løsninger med social og bæredygtig effekt. Samtidig vil du kunne anvende innovationsprocesser i en hvilken som helst organisation.

Uddannelsens fokus

Det 2-årige masterprogram kommer til at udvikle dine evner inden for entreprenørskab på en måde, der bevæger sig langt udover, hvad du kan lære af et klassisk akademisk pensum. Du kommer til at styrke dine kompetencer ved at handle, skabe, reflektere og implementere. Alt sammen for at ruste dig til fremtiden.

Grundstrukturen i uddannelsen kombinerer rigtige start-up-ideer og teknologi med kurser i fundamentalt entreprenørskab, etik, personlig udvikling og bæredygtighed. De tværfaglige hold bliver vejledt gennem forløbet af iværksættere, start-up-coaches og undervisere med ekspertise og erfaring inden for entreprenørskab.

Ideer til start-ups og teknologi kan komme fra forskellige side:

  • Dig eller dit start-up team
  • Opfindelser og patenter fra DTU
  • Industrien eller forskningsfaciliteter

I løbet af dette 2-årige program kommer du både til at udvælge og validere ideer, udvikle løsninger, udforske og definere din rolle i en start-up-virksomhed og opleve et semester på udveksling hos et førende innovativt universitet. Gennem hele forløbet vil du i samarbejde med dit hold skabe en start-up-virksomhed.

Programmet blander traditionelle profitorienterede og mere progressive purpose-orienterede forretningsmodeller for at skabe teknologibaserede løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Uddannelsen får sit eget dedikerede område i DTU Skylab, hvor du har adgang til et verdensklasse innovations hub. 

Specialisering

Som kandidatstuderende i Teknologi Entrepreneurship kommer du til at specialisere dig inden for en af de følgende retninger. Disse specialer sikrer, at du som dimittend har de individuelle og kollektive profiler, der kræves for at få succes med et teknologi-start-up.

  1. Teknologi & Design
  2. Strategi & Brugerindsigt

Læs mere om studielinjerne.

Læs mere om opbygningen af DTU’s kandidatuddannelser.

Hvad kan jeg blive?

Som kandidat i Teknologi Entrepreneurship vil du enten kunne skabe dit eget start-up, blive intreprenør, innovation manager, business developer eller arbejde som entreprenørleder, manager eller forandringsdriver i store virksomheder. Som teknologikyndig, kreativ problemknuser vil dine kompetencer være eftertragtede hos både start-ups, etablerede virksomheder og organisationer. Din evne til at mestre både hårde tekniske og bløde menneskelige kompetencer kombineret med din evne til at arbejde sammen med forskellige mennesker og bygge bro mellem marked og teknologi gør dig ikke bare til en oplagt kandidat, men også et stærk kort i fremtiden. Samtidig har du endda også mulighed for at fortsætte studierne med en Ph.D. 

Programmet giver dig den ekspertise, uddannelse og erfaring, du har brug for, når du starter dit eget firma eller skal være innovation change agent i en større virksomhed. Du får et væld af karrieremuligheder, blandt andet:

Entreprenør

Gennem det 2-årige forløb kommer du til at udforske hvilken rolle i et start-up, der passer bedst til dig og dygtiggøre dig inden for den. Når du dimitterer, vil du have lanceret dit start-up og være klar til at fortsætte din entreprenørkarriere uden for universitet.

Impact entrepreneur and change-maker

Når du benytter dine innovative problemløsningsevner til at løse samfundsmæssige udfordringer, kan det åbne døren til en karriere inden for bæredygtige start-ups, non-profits, velgørenhed, universiteter, staten eller innovations hubs i større virksomheder.

Intraprenør

Som intraprenør sætter du dine evner inden for entreprenørskab i spil ved at udvikle ideer og løsninger i store virksomheder. Du kommer til at drive innovation i virksomhedens udviklingsafdeling i gennem produktudvikling og marketing.

Innovation Manager

Gennem uddannelsen vil du tilegne dig stor erfaring med at styre innovative processer i tværfaglige teams. Som innovation manager kommer til at styre og drive forsknings-, udrugnings- og skalerings-processer i virksomheder og organisationer.

Ingeniør

Som kandidat vil du også (videre)udvikle dine tekniske og ingeniørmæssige kompetencer. Da programmet har fokus på state-of-the-art teknologi, vil du have tilegnet dig den viden, der skal til for at bygge bro mellem teknologi og forretning. Denne unikke evne giver dig gode ansættelsesmuligheder inden for ledelse og styring af store ingeniørprojekter i teknologibaserede start-ups, store etablerede firmaer, kapitalfonde og Tech Transfer Offices. 

Læs videre til ph.d.

Når du er uddannet civilingeniør, kan du måske fortsætte på det 3-årige ph.d.-studie, som på DTU er en forskeruddannelse i international topklasse. Du kan vælge mellem at tage et almindeligt ph.d.-studie eller at tage en ErhvervsPhD, hvor du samtidig er ansat i en virksomhed.

Som ph.d.-studerende indgår du i en forskergruppe og skal gennemføre et selvstændigt videnskabeligt projekt.

Læs mere om ph.d-uddannelsen på DTU

Honours Programmes er eliteuddannelser, hvor du som studerende kan følge et særligt udfordrende studieforløb.

Læs mere om Honours Programmes