Nikolaj, Ph.d.-studerende på DTU Nanotech

Navn: Nikolaj Ormstrup Christiansen
Uddannelse: Civilingeniør i Fysik og Nanoteknologi

Mennesker, der lider af Alzheimers, har en lav koncentration af et bestemt protein i rygmarven. Nikolajs projekt går ud på at finde en billig og hurtigt måde at teste det på i et lab-on-a-ship system. Fidusen ved dette system er, at der kun skal bruges ganske små mængder af rygmarvsvæske.

Hvad er dine arbejdsopgaver?

Mine arbejdsopgaver er meget brede og spredte. Nogen gange sidder jeg hele dagen ved computeren for at læse videnskabelige artikler og indsamle en masse viden.

Andre dage går med at lave de små sensorer, som jeg skal bruge i min forskning. Det foregår i DTU Nanotechs renrumsfaciliteter og i nogle af vores andre laboratorier.

Som ph.d.-studerende skal jeg også undervise og formidle. Jeg har allerede været vejleder på et bachelorprojekt og et kandidatspeciale. Det var ret sjovt. I det kommende semester skal jeg hjælpe 4 til.

Det er også et krav, at man i løbet af studiet selv skal deltage i kurser til 30 point, hvilket svarer til ca. 1 semester.

Hvorfor valgte du at læse ph.d.?

Her fik jeg mulighed for at forske inden for det, som min uddannelse er rettet imod. Det er dejligt at kunne bruge det, jeg har lært.

Og så var der også noget tryghed i det. At blive herude og vide, hvad man gik ind til. Jeg kendte jo en masse mennesker herude, så på en eller anden måde var det en nem beslutning.

Samtidig giver ph.d.-uddannelsen gode muligheder senere hen. Det giver en opkvalificering, og der er altså konkurrence om de attraktive stillinger.

Hvad har været din største udfordring?

Jeg synes, at den største udfordring har været, når tingene ikke virker. Og så få sagt til mig selv, at jeg bare må klø på med krum hals. Det har faktisk været hårdt. Jeg kunne godt blive lidt stresset, når jeg tænkte på, at der ligger en eksamen til slut.

Men da forsøgene endelig begyndte at lykkes, blev det alt sammen mere overskueligt. En stor del af forskningen giver resultater, der ikke kan bruges til noget. Det må man lære at acceptere - og så bare prøve igen.

Hvad skal man især være god til?

Ph.d.-studiet er meget selvstændigt. Man skal derfor være god til at planlægge, tage ansvar, få ideer og turde føre dem ud i livet. Det er noget af det sværeste ved en ph.d., men det er samtidig noget af det sjoveste.

Det super vigtigt, at man kan fokusere. I sidste ende skal man jo aflevere noget, som er en smule sammenhængende, og det bliver det jo ikke, hvis man udelukkende laver de spændende ting.

Det er naturligvis en forudsætning, at man er dygtig, rent fagligt. Men det allervigtigste er måske, at man er i stand til at tilegne sig en masse viden, relativt hurtigt.