Sikrer bæredygtigheden i EU’s transportsystem

Peder Jensen
Projektleder hos Det Europæisk Miljøagentur
Civilingeniør og ph.d. fra Center for Trafik og Transportforskning, i dag en del af DTU Transport
Fritidsinteresser: Bjergbestigning
Alder: 45

Det Europæiske Miljøagentur har til formål at støtte en bæredygtig udvikling og formidle aktuelle, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til de politiske beslutningstagere og offentligheden. Agenturet har til huse på Kongens Nytorv i København, og her arbejder projektleder og ph.d. Peder Jensen i Environmental Assessment i gruppen Transport og Luftforurening.

”I dag beskæftiger jeg mig først og fremmest med at omsætte forskning inden for transport og transportens miljøpåvirkning til budskaber, som de politiske beslutningstager kan forstå og handle ud fra. Man kan sige, at jeg sidder som en slags dørvogter i forhold til at kunne gennemskue alle de analyser og forskningsresultater som beslutningstagerne bliver bombarderet med”, siger Peder Jensen, der afsluttede sin ph.d. på DTU i 1993. Siden 2003 har han arbejdet i Det Europæiske Miljøagentur.

Hvad beskæftigede du dig med, mens du læste ph.d.?

Jeg beskæftigede mig med metoder, som kan benyttes til at vurdere vejprojekter i 3. verdens lande. Normalt bruger man standardmetoder til sådanne vurderinger. I disse indgår der en stor mængde analyser og dataindsamlinger, som skal klarlægge om f.eks. et vej- eller broprojekt er hensigtsmæssigt at gennemføre. Disse standardmetoder er dog uhyre omstændelige i forhold til de vejprojekter, der gennemføres i 3. verdens lande, hvor det ofte kan dreje sig om blot at anlægge en grusvej. Med ph.d.-projektet udviklede jeg metoder til at effektivisere standardmetoderne, så forholdene mellem de resurser man har, og den gavn landet har af anlægget, er optimalt.

Hvordan oplevede du skiftet fra at være ph.d.-studerende til at komme ud på arbejdsmarkedet?

I slutningen af min ph.d.-periode fik jeg mulighed for at præsentere nogle af mine ideer for bl.a. Verdensbanken. Det gav blod på tanden at opleve, at nogen i det store udland interesserede sig for det, jeg havde fordybet mig i. Efter ph.d.-studierne forventede jeg, at arbejdsgiverne stod i kø efter at ansætte mig, men arbejdsmarkedet var ikke, hvad det er i dag, og det firma, som jeg havde arbejdet mest sammen med under ph.d.-studierne, gik konkurs. Så der var ikke et job i direkte forlængelse af min ph.d., som jeg kunne springe lige ud i. Heldigvis manglede Vejdirektoratet folk, og her blev jeg ansat til at arbejde med trafikstyring på motorveje. Det var måske ikke lige et indhold, der lå i forlængelse af min ph.d., på den anden side kunne jeg anvende mine generelle forskningskvalifikationer. Jeg endte med at være dér i fem år, blandt andet fordi der var et utrolig godt arbejdsmiljø.

Men ønsket om at beskæftige sig med mere teori pressede sig på, og jeg søgte tilbage til DTU, hvor jeg fik en lektorstilling inden for trafikstyring i det, der dengang hed Center for Trafik og Transportforskning, i dag en del af DTU Transport. Efter 1½ år på DTU fik jeg dog et tilbud der var svært at sige net til: Et job i Sevilla i Sydspanien i De Forenede Forskningscentre, som er en del af EU Kommissionen. Her arbejde jeg primært med brændstofpolitik inden for transportsektoren, tekniske analyser af forskellige former for brændstoffer, samt fordele og ulemper i forhold til både økonomiske og miljømæssige synsvinkler. Jeg blev i Spanien i tre år, hvor mine to børn faldt godt til, men vi måtte erkende, at det var svært for min kone at finde job. Derfor vendte vi tilbage til Danmark, hvor jeg umiddelbart efter hjemkomsten fik det job, jeg har i dag i Det Europæiske Miljøagentur.

Hvilken betydning oplever du, at din forskning og dit arbejde har for samfundet?

Jeg tror på, at det arbejde jeg udfører, er med til at fremme processen med at forbedre den samlede bæredygtighed af Europas transportsystem. Mit arbejde er med til at understøtte den politiske proces og ruste politikere og embedsmænd til at tage de mest hensigtsmæssige beslutninger. Den røde tråd i både min forskning og mit arbejde har været ’forskningsformidling’, som altid har været internationalt orienteret. Med tiden har jeg selvfølgelig fået meget erfaring og viden på transport og miljøområdet, og det er kompetencer, som der bestemt vil være brug for i fremtiden.

Hvad oplevede du som godt og skidt fra dit ph.d.-projekt?

Det er en fantastisk mulighed at være med til at designe sit eget forskningsprojekt, og jeg havde en enorm indflydelse på, hvad jeg skulle forske i. Jeg kontaktede adskillige virksomheder inden for mit fagområde, netop fordi mit emne var så anvendelsesorienteret, og jeg oplevede det som uhyre gavnligt, at jeg havde en relation til virkeligheden uden for universitetsmiljøet. Egentlig skidt, kan jeg ikke umiddelbart pege på, da jeg jo beskæftigede mig med et emne, der interesserede mig.

Hvad er dine råd til andre, som overvejer en ph.d.?

Det er væsentligt at fokusere på de muligheder, man har i forhold til sit emne, mere end det konkrete produkt som afhandlingen er. Mit projekt handlede jo om grundlaget for de metoder, man anvender inden for transportforskningen. Det er vigtigt at forstå metoderne bag forskningen, fordi der inden for transportområdet er utrolig mange interessenter med både økonomiske og miljømæssige interesser, der prøver at påvirke beslutningstagerne. Viden om og evnen til at analysere de mange forskellige forskningsresultater er essentielle i forhold til at kunne oversætte og formidle indholdet til beslutningstagerne. De metoder jeg har tillært mig, bliver aldrig forældet, det gør til gengæld den viden, som konkrete forskningsresultaterne indeholder. Så derfor, fokusér på metoderne og ikke udelukkende på produktet.

”Men det er også vigtigt at finde en vejleder, som passer til dine faglige ambitioner, og som du mener, du kan samarbejde med i tre år. Min vejleder greb for eksempel kun ind, når jeg skulle have et lille puf videre i processen, og det passede mig fint”, slutter Peder Jensen.