"Min forskning kan føre til bedre havmiljø"

• Navn: Satish Pawar
• Alder:35
• Uddannelse: Cand.polyt., Remote Sensing, Indian Institute of Remote Sensing, affiliated to Indian Space Research Organization
• Projektets forskningsfelt: Havmiljø
• Projektperiode: 2022-2025
• Vejledere: Professor Karen Timmermann (hovedvejleder), professor Jens Kjerulf Petersen

Mit ph.d.-projekt handler om …

at bruge såkaldt remote sensing, som går ud på at overvåge udbredelsen af ålegræs i de danske farvande med bl.a. droner og satellitter.

Ålegræs er en blomsterplante med lange, smalle blade, der vokser i salt- og brakvand tæt på kysterne. Den er helt unik, når det drejer sig om at skabe levesteder for mange marine organismer som f.eks. atlanterhavstorsken, og den bidrager dermed til den marine biodiversitet.

Samtidig binder ålegræsset både kulstof og næringsstoffer, hvilket gavner havmiljøet. Ålegræsenge kan også filtrere vandet for partikler, og jo større ålegræsbedene bliver, jo mere klart er vandet i de områder, og jo bedre er vandkvaliteten.

Med andre ord er det en helt uundværlig plante, hvis vi skal sikre et godt havmiljø. Derfor er jeg og mine kollegaer i gang med at overvåge de danske ålegræsområder med remote sensing-teknikker for at kortlægge, hvor ålegræsset vokser i store mængder samt finde svar på, hvorfor det vokser nogle steder og ikke andre steder. Vi bliver også i stand til at vurdere, hvilke kysthavområder man kan genplante ålegræs. 

Forskningen kan bidrage til …

at træffe foranstaltninger til at forbedre kystfarvandene og give et velunderbygget svar på, hvilke områder man bør lægge flest kræfter, når det gælder beskyttelse og udplantning af ålegræs, og hvor der er brug for mindst mulig indsats, fordi der allerede vokser ålegræs i fornuftige mængder.

Formålet med mit projekt er altså at udpege egnede havbundsområder til ålegræs, så vi på sigt kan forbedre vandkvaliteten og biodiversiteten i de danske farvande. 

Det har været en god dag på jobbet, når …

en teoretisk forudsigelsesmodel virker, og når jeg modtager ny data eller ny information, som jeg kan bruge til at komme videre med min forskning. 

Jeg kobler af fra mit arbejde, når …

jeg slukker for arbejdscomputeren og gør noget andet end at forske.

Jeg rejser meget og kører også en del på motorcykel, faktisk så meget at jeg har købt én. Det er en rigtig god måde at rejse på, fordi man virkelig oplever naturen undervejs.

Jeg har engang kørt fra DTU’s campus i Lyngby til Jylland på motorcykel i forbindelse med arbejdet, og det var en smuk tur. 

Jeg blev ph.d.-forsker på DTU, fordi …

jeg faldt over dette projekt, og det gjorde mig nysgerrig på, hvorfor den her type ålegræs er så vigtig, at man studerer det og prøver at finde nye egnede havbundsområder til det.

Jo mere, jeg læste om ålegræs, jo mere nysgerrig blev jeg, fordi jeg indså, at ålegræs er lige så vigtigt for de nordiske farvande, som koralrev er for de tropiske.

Jeg arbejdede med lignende satellitdata og overvågningsbilleder af koralrev i Indien under min kandidatuddannelse, og da jeg begyndte at lede efter et ph.d.-projekt, ville jeg gerne fortsætte med at gøre brug af billeder og kunstig intelligens til at forudsige, hvordan og hvor koralrev ændrer sig.

Projektet på DTU Aqua passede derfor helt perfekt selvom jeg har byttet koraller ud med ålegræs. 

Som ny ph.d.-forsker blev jeg overrasket over …

de omfattende samarbejder blandt forskerne på DTU.

Det er unikt, at der er så megen vidensdeling på tværs af fagligheder, og at man deler sine forskningsresultater så frit. 

Den største udfordring som ph.d.-forsker oplever jeg, er …

tiden på tre år. Det kan lyde af meget at have tre år til et forskningsprojekt, men det er et kapløb med tiden at nå frem til brugbare og gode resultater. 

I fremtiden vil jeg gerne arbejde med …

forskning inden for det samme område som nu med adgang til et laboratorium med højteknologiske droner og andet overvågningsudstyr.

Jeg kunne dog godt finde på at vende tilbage til at forske i koralrev på et tidspunkt og måske anvende de samme teknikker, som jeg gør brug af i dette projekt til at overvåge dem og forudsige deres udvikling.

Jeg får nye ideer/bliver motiveret, når jeg …

taler med min vejleder, fordi hun altid giver mig et nyt perspektiv på det, jeg præsenterer for hende. Men jeg får også nye ideer, når jeg læser eller lytter til noget, der ligger helt uden for mit forskningsfelt eller ser videoer om teknologi på YouTube.