Mød de studerende

Overvejer du at studere ved DTU? Her kan du læse om, og blive klogere på hvilke erfaringer, oplevelser og indtryk bachelorstuderende, kandidatstuderende og studerende med udlandsophold har haft.

Mød bachelorstuderende

Hvilke overvejelser havde du om at starte på et studie, da du søgte ind:

Første gang jeg valgte studie, gjorde jeg mig ikke nogen særlige overvejelser. En ven anbefalede antropologi på Københavns Universitet på det varmeste, jeg begyndte, blev fanget af det og færdiggjorde min bachelor efter tre spændende og lærerige år. Da jeg begyndte på antropologistudiet vidste jeg allerede, at jeg ville læse en naturvidenskabelig uddannelse efterfølgende. Det var dog først i løbet af mit tredje studieår, at min voksende interesse for miljø og bæredygtighed ledte mig til at søge ind på Vand, bioressourcer og miljømanagement (Miljø) på DTU. Denne gang gjorde jeg mig flere overvejelser i forbindelse med mit studievalg. To af de væsentligste spørgsmål, jeg stillede mig selv var: 1) ville jeg nyde min tid som studerende? 2) ville jeg have de muligheder, jeg ønskede, når jeg var færdiguddannet?

Hvad tiltrak dig ved Vand, Bioressourcer og Miljømanagement?:

Jeg var tiltrukket af idéen om at kunne skabe løsninger på de problemer, som jeg havde snuset til i mine studier af miljøantropologi. Jeg havde hørt godt om ledelsen, studieformen og niveauet på DTU og ville gerne udfordre mig selv fagligt. Desuden savnede jeg ganske simpelt at studere naturvidenskab.

I særdeleshed var jeg tiltrukket af muligheden for at kunne kombinere dybdegående miljøteknisk viden og problemløsningsstrategier med min socialfaglige baggrund for at kunne skabe innovative løsninger på miljøproblemer. Med mit studievalg vil jeg gerne tydeliggøre vigtigheden af at have en forståelse for den sociale og kulturelle kontekst, som forskellige miljøproblemer indgår i, for at komme med fornuftige løsningsforslag.

Hvad er den væsentligste forskel ved at studerende på Antropologi og Miljø på DTU?:

Der er naturligvis mange forskelle, både på universiteterne, på fagområderne og på det sociale miljø og de studerende. Jeg vil fremhæve nogle af de væsentligste:

Der er ganske simpelt flere undervisningstimer på DTU. Hvor jeg havde cirka 10 timer om ugen på KU, har jeg nu cirka 30. Tempoet på DTU er højere, og vi får udleveret flere opgaver i undervisningen, end vi kan nå at løse. Jeg går (træt) hjem hver dag og føler, at jeg har lært noget nyt. På KU arbejdede jeg mig frem til faglige indsigter over en længere periode, hvor de på DTU kommer i en lind strøm hver dag. For at være hudløst ærlig synes jeg, at de faglige krav som DTU stiller mig er væsentligt højere, end dem som KU stillede mig. Der er flere afleveringer, flere grupperegningsopgaver, mere undervisning, tre gange så mange fag på et semester og større pensum.

Det sociale studenterliv trives i allerbedste velgående både på antropologi og på Miljø. Rammerne omkring den sociale del af studiestarten er dog mere rigide på DTU end på KU. Sociale og studenterpolitiske foretagender på DTU er overordnet så strukturerede, at det er svært at være nytænkende og bryde igennem med nye idéer. Men der er fester, udvalg og fagråd i stribevis.

Desuden har jeg oplevet et lavere lixtal på DTU, end det jeg blev vant til på KU. Det er interessant at se, at DTU’ere ofte er noget humaniora-forskrækkede, ligesom antropologer ofte er noget matematik-forskrækkede. Jeg synes det er en skam, at de studerende, universiteterne og særligt de forskellige fagområder ikke er i bedre dialog, for de kunne lære meget af hinanden.

Hvordan har du oplevet din tid som studerende indtil videre?:

I starten var det som at få en faglig mavepuster hver dag. Det er længe siden, jeg gik i gymnasiet, og jeg var ikke vant til så lange undervisningsdage. Jeg har skullet vænne mig til konkrete svar og til (foreløbigt) at tænke mere inde i boksen end uden for den. Socialt har studiestarten været sjov, og mine medstuderende er søde, festlige, ambitiøse og arbejdsomme. Ved siden af det faglige har jeg prioriteret de sociale arrangementer, jeg har snuset til Miljørådet, udgivet en artikel i studenterbladet Krydsfelt og startet et projekt for mere bæredygtig kaffekonsumption på campus. De DTU-relaterede ting, jeg kan lave uden for undervisningen, er i høj grad med til at gøre Miljø til et godt studie.

 

Hvad vil du sige til andre, der er i gang med at overveje deres studievalg?:

  • Spring ud i det. Tænk det grundigt igennem, eller start på et studie der lyder sjovt og tænk videre, mens du studerer. Det værste der kan ske er, at du kommer til at lære noget.
  • Vælg det, du helst vil studere. Ikke nødvendigvis det, der leder til hvad du tror, er dit drømmejob.
  • Vælg et studie med mange studerende, hvis du værdsætter et godt socialt miljø. Social trivsel på et studie er afgørende.
  • Husk, at du oftest kan tage et halvt til et helt års valgfag på bacheloren. Hvis du både kan lide fysik og musik kan du godt få begge dele!
  • Lyt ikke til folk som siger, at man bliver arbejdsløs hvis man læser humaniora eller samfundsvidenskab. De har ikke kigget ordentligt på statistikkerne.

Hvilke overvejelser havde du om at starte på et studie da du søgte ind:

Da jeg søgte ind gik jeg meget op i, at mit studie ikke skulle være 100 % teoretisk, men samtidig gå i dybden med den teori der så er. Det var vigtigt for mig at vælge et studie, der både dækker mine faglige kompetencer og mine interesser.

Hvad tiltrak dig ved Vand, bioressourcer og miljømanagement?:

Jeg har altid elsket vand, jeg har svømmet, fridykket og flaskedykket nærmest hele mit liv. Min naturlige fascination af vand har givet mig en passion for at kunne bevare vandet, om det så skal være i form af vand i naturen eller drikkevand er noget, der bliver bestemt senere i mit studie.

Hvordan har du oplevet din tid som studerende indtil videre?:

Jeg har udelukkende positive minder fra min studietid. Vand, bioressourcer og miljømanagement er en meget social linje, hvor der bliver taget rigtig godt imod en. Der er masser af sociale arrangementer på DTU, men der tilbydes også masser af kurser, der kan supplere en fagligt.

Hvilke gode råd vil du give til andre der er i gang med at overveje deres studievalg?:

Der er rigtig mange sociale arrangementer lige i studiestarten, personligt gik det lidt ud over det faglige. Så husk det faglige især i studiestarten, det er trods alt det faglige, vi er der for.

Mød kandidatstuderende

Hvorfor valgte du at læse din bacheloruddannelse på Miljø?

Fordi jeg havde et stort ønske om at løse miljømæssige udfordringer og arbejde med vigtige problemstillinger, som berører alle. Derfor var miljøteknologi på DTU oplagt, da den gav mig mulighed for at udforske flere af disse udfordringer.

Du har valgt at læse videre på kandidatuddannelsen i Miljøteknologi. Kan du fortælle lidt om de overvejelser du gjorde dig inden dette valg:

Jeg var glad for bacheloren, og den gav mig mulighed for at tage forskellige kurser inden for miljøteknologiens mange forgreninger. Efterfølgende vidste jeg, at jeg ønskede at specialisere mig inden for vand, og min kandidat består derfor af en blanding af to studielinjer: urban vand og vandressourcer.

Kan du mærke at der er forskel på studiet når du kommer til kandidaten?:

Ja, og forskellen ligger primært i studiemiljøet, hvor sproget først og fremmest er ændret fra dansk til engelsk, og der er ligeledes flere internationale studerende på kandidaten.

Desuden er der også en forskel på læringsmålene, idet der er en større vægt på at lære praktiske redskaber frem for teori, som det forventes, at man har lært på bacheloren. Som studerende får man også et fokus på arbejdsmarkedet for at forberede sig bedst muligt til at erhverve sig et arbejde efter endt studie.

Hvad er dine drømme til fremtidige beskæftigelse?:

Min fremtidige beskæftigelse vil være inden for vandsektoren, hvor jeg arbejder med enten at kvantificere vandtilgængelighed eller modellere grundvandsforurening muligvis med en social vinkel. Jeg drømmer om, eller rettere sagt, jeg vil arbejde for, at jeg på et tidspunkt i min karriere vil få mulighed for at arbejde i et u-land. Idet det mest betydningsfulde for mig er, at jeg gør en forskel og at min arbejdsdag ikke bliver for ensformig.

Hvorfor valgte du at læse din bacheloruddannelse på Miljø?

Det tiltalte mig i sin tid, at Miljøteknologi var en bred og tværfaglig bacheloruddannelse. Det gav mig mulighed for at tage nogle vidt forskellige kurser, og finde ud af hvilken karrierevej jeg ville gå.

Du har valgt at læse din kandidatuddannelse i Lyd og Akustisk teknologi. Kan du fortælle lidt om din baggrund for at læse denne uddannelse:

Jeg var ikke sikker på, om jeg ville fortsætte på Miljø, og efter at have taget kurset “Grundkursus i akustik og støj” besluttede jeg mig for at målrette min uddannelse mod kandidaten i Lyd og Akustisk teknologi. Jeg udnyttede derefter valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, signalbehandling, statistik, fysik og akustik, så jeg ville blive klædt bedst muligt på til mine videre studier. Det betød, at jeg havde en lidt speciel studieplan, og at jeg ikke længere fulgte mine medstuderende fra Miljø, hvilket var lærerigt og til tider hårdt. Desuden udarbejdede jeg mit fagprojekt og bachelorprojekt (samt et specialkursus) i samarbejde med vejledere fra DTU Elektro og DTU Miljø, som omhandlede støjforurening og støjkilder.  

Jeg kunne have valgt at begynde på en ny bachelor i stedet for at færdiggøre min bacheloruddannelse på Miljø, men jeg endte med ikke at gøre det. Hvis jeg kunne vælge om, havde jeg nok valgt en anden bacheloruddannelse.

Kan du mærke at der er forskel på studiet når du kommer til kandidaten?: 

Det er selvfølgelig svært at sammenligne Lyd og Akustisk teknologi med Miljø, men det har været en stor omvæltning både fagligt og socialt. Studiemiljøet er gennemgående anderledes, og der er langt flere internationale studerende på kandidaten, hvilket betyder at forelæsningerne kun afvikles på engelsk. Desuden er det mit indtryk, at arbejdsbyrden i løbet af semestret generelt er tungere på kandidatuddannelserne.

Hvad er dine drømme til fremtidige beskæftigelse?:

Når jeg har afsluttet min kandidatuddannelse, regner jeg med at søge en ph.d.-stilling. På længere sigt kan jeg godt forestille mig at søge beskæftigelse i høreapparatindustrien.

Mød studerende der har læst i udlandet

Navn:

Grith Martinsen

Grith Martinsen tog på udveksling i et semester på Royal Melbourne Institute of Technology i Australien. Det var 5. semester af hendes bachelor i efteråret 2010.

Hvor og hvornår tog du på udveksling, og hvor længe?

Jeg tog på udveksling i et semester på Royal Melbourne Institute of Technology i Australien. Det var 5. semester af min bachelor i efteråret 2010.

Hvorfor besluttede du dig for at tage på udveksling?

Jeg har altid elsket at rejse og ville gerne have så mange oplevelser som mulig i forbindelse med mit studie. At tage på udveksling virkede som den perfekte mulighed for at kombinere rejse og studier og samtidig få et indblik i miljøproblemer og -løsninger i en anden kontekst end den danske. Jeg havde længe tænkt på muligheden for at arbejde i udlandet efter min kandidat og det virkede som en god mulighed for at prøve det at bo i udlandet af, inden jeg bliver færdig.

Hvorfor valgte du at tage til lige dette land?

Der var mange lande udenfor Europa som jeg gerne ville have været på udveksling i. Fordelen ved at tage på udveksling i Australien var det engelske sprog som betød, at jeg kunne vælge mellem alle kurser selv på bachelor niveau. Landet var både eksotisk og udviklet, hvilket jeg tænkte ville være den perfekte kombination for både gode rejser og et godt universitetsmiljø.

Hvad har du lært fra din tid på udveksling, som er særligt for dit akademiske felt?

Australien har nogle ekstreme vejrmæssige forhold, som ikke findes I Danmark, hvilket giver nogle fuldstændigt anderledes udfordringer at tage stilling til som miljøingeniør. Mens jeg var der, læste jeg flere kurser i miljømanagement hvor der var fokus på aboriginals, det indfødte folk. Dette åbnede mine øjne for det komplekse felt man opererer med, når man arbejder med miljømæssige spørgsmål og gav mig nye perspektiver på hvilken værdi, miljøet har for forskellige mennesker.

Hvad er efter din mening, de bedste argumenter for at tage af sted?

Det er en unik chance under dit studie for at møde nye mennesker, opleve en anderledes kultur og lære ting du aldrig kunne have lært i Danmark – både indenfor og udenfor klasselokalet. Den bedste måde at forstå, hvor man kommer fra er at tage ud. Det tror jeg gælder både for ens kulturelle og uddannelsesmæssige baggrund. Der er en masse administrativt besvær før du skal studere i et andet land, men jeg har aldrig hørt om nogen som har fortrudt det.

 

Billeder af Grith i Australien

Hvor og hvornår tog du på udveksling, og hvor længe?

Jeg tog til Universidad de Chile i Santiago, Chile på mit 5. semester.

Semestret varede fra midten af juli til midten af november 2013, men på grund af strejker i semestret inden, startede jeg først i midten af august og sluttede i midten af december 2013. Det gjorde dog ikke så meget, da jeg først skulle starte på DTU til starten af februar 2014. Efter semestret sluttede rejse jeg rundt til midten af januar, hvor jeg tog tilbage til Danmark.

Hvorfor besluttede du dig for at tage på udveksling?

Jeg ville gerne lære et sprog mere og prøve at studere under nogle andre rammer end DTU's.

Hvorfor valgte du at tage til lige dette land?

Jeg havde lang tid inden besluttet, at jeg ville til et land, som ikke talte engelsk. Jeg havde tidligere rejst i Sydamerika, og kunne godt tænke mig at opleve mere. Jeg fandt ud af, at Chile havde nogle af de bedste universiteter (bl.a. Universidad de Chile) i Sydamerika, og valget faldt derfor på Santiago.

Hvad har du lært fra din tid på udveksling, som er særligt for dit akademiske felt?

Inden for hydrologi har jeg lært, at data tit er en mangelvare. Jeg har lært, hvordan man kan komme forholdsvist langt uden at have perfekte data for et område (hvilket tit var en mangelvare i Chile), samt hvordan man kan indsamle data i bjergrige egne.

Hvad er efter din mening, de bedste argumenter for at tage af sted? 

At man udvider sin forståelse for andre kulturer og måder at studere på enormt og, at man får en super fed oplevelse som man nok aldrig vil glemme.