Campusser - hvor kan jeg læse på DTU?

DTU er et universitet, der findes flere steder. De fleste af vores uddannelser hører til på vores campusser i Lyngby og Ballerup, men vi har også undervisnings- og forskningsaktiviteter i Hirtshals, Kalundborg, Risø og Sisimiut.

Studiemiljø på DTU

DTU i Lyngby

På DTU i Lyngby får du adgang til verdensklasses faciliteter, moderne undervisningsformer og et levende studieliv fyldt med både sportsfaciliteter, studenterforeninger og forskningsfællesskaber.

Læs mere om Lyngby Campus

DTU i Ballerup

Vores campus i Ballerup lever op til de højeste standarder. Undervisningslokaler og auditorier er i top, og som studerende kan du selv eller i samarbejde med andre arbejde med de bedste maskiner, forsøgsopstillinger og apparatur.

Læs mere om Ballerup Campus

Her kan du også læse på DTU

Sisimiut Campus, Grønland

På Sisimiut Campus i Grønland er der fokus på arktisk ingeniørvidenskab, og her kan vores ingeniører og studerende drage fordel af de omkringliggende omgivelser og den viden og erfaring, som arbejde i Arktis kan bringe.

Læs mere om Sisimiut Campus

 

Hirtshals Campus

På Hirtshals Campus er du helt tæt på havet og helt tæt på det danske fiskerierhverv. DTU i Hirtshals er førende inden for forskning i fangstteknologi og akvakultur, og som studerende har du en ideel mulighed for at holde dig opdateret på den nyeste forskning og samtidig udføre spændende feltarbejde.

Læs mere om Hirtshals Campus

 

Risø Campus

Risø Campus er stedet for meget af DTU’s banebrydende forskning i vindenergiteknologier og energisystemer. En række af DTU’s tre-ugers kurser og enkelte 13-ugers kurser foregår helt eller delvist på Risø, ligesom du også kan skrive din bacheloropgave eller dit speciale med en vejleder tilknyttet Risø.

 

Kalundborg

Kalundborg er hjemsted for DTU's erhvervskandidatuddannelse i Biomanufacturing. Her er du som studerende er tæt på biotek-industrien. Udover erhvervskandidatuddannelsen har du som kandidatstuderende mulighed for at ansøge om et fellowship i Helix Lab i Kalundborg, hvor du arbejder på din kandidatafhandling sammen med en virksomhed.

 

Residential Colleges

DTU-studerende bliver uddannet til at løse fremtidens samfundsudfordringer i tæt samarbejde med erhvervslivet og i tilknytning til store infrastrukturprojekter. Visionen er at være til stede i hele Danmark og at etablere tætte partnerskaber med private og offentlige virksomheder.

DTU har derfor etableret såkaldte Residential Colleges flere steder rundt omkring i Danmark – og i fremtiden skal vi have endnu flere. De første ligger i Rønne, Rødbyhavn og Skive og er oprettet i tæt fællesskab med lokale aktører.