Hvornår?
27.-29. august 2025
Hvor?
Lyngby Campus og Ballerup Campus
Som ny studerende er der mange nye ting, du skal forholde dig til på én gang. Til introdagene har vi sørget for et program, hvor du både får tid til at lære dine nye medstuderende at kende og får en god og praktisk introduktion til DTU som universitet og til din nye uddannelse.
Som noget særligt for DTU giver introdagene dig også mulighed for at møde studerende fra andre studieretninger i mindre grupper. Det kalder vi for tværhold.
Introdagene består af et formiddags-, eftermiddags- og aftenprogram. Vi regner med, at du deltager i det officielle program fra ca. 9.00-15.00 hver dag og håber, at du også har lyst til at blive til eftermiddags- og aftenprogrammet, som særligt fokuserer på det sociale og på at lære hinanden bedre at kende.
Program for introdagene
Lige nu er vi stadig i fuld gang med planlægningen, så det endelige program for introdagene bliver opdateret her på siden i midten af august. Hold derfor øje med hjemmesiden, når vi nærmer os. Indtil da kan du se et foreløbigt program for introdagene via linkene nedenfor.
Følgende diplomingeniørretninger har introforløb på Ballerup Campus: Byggeri og Infrastruktur, Global Business og Teknologi, Elektrisk Energiteknologi, Elektroteknologi, Maskinteknik, Mobilitet, Transport og Logistik, Proces og Innovation, Produktion og Sundhedsteknologi. De øvrige diplomingeniørretninger og alle bachelorretningerne har introforløb på Lyngby Campus. Arktisk Byggeri og Infrastruktur samt Fiskertiteknologi har dog introforløb i Grønland.