Medicin og Teknologi

Fokusområder

  • Medical Imaging & Radiation Physics
  • Biomedical Signal Processing & Bioinstrumentation
  • Biomodelling, Cellular Signalling & Transport Phenomena
  • Biomechanics & Biomaterials
 

Ansøgningsfrister

1. marts 
Med studiestart i september

15. oktober
Med studiestart i februar

Medicin og Teknologi

Medicin og Teknologi fokuserer på design af fremtidens diagnose- og behandlingsmetoder på hospitalet såvel som i felten.

Medicin og Teknologi

Samspillet mellem den menneskelige organisme, teknisk udstyr og metoder er i centrum på Medicin og Teknologi.

I dag er vi i stigende grad afhængige af avanceret udstyr til patientdiagnosticering og -behandling, fx store scannere til computertomografi, PET-scannere til at studere molekylære processer i kræft, og pacemakere og DNA-chips til at studere genomet.

Studiet er tværfagligt og udbydes af DTU i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Uddannelsens fokus

Uddannelsesretningen sigter mod at uddanne kandidater, der forstår de kliniske problemer, som den moderne sundhedssektor står overfor og sætter dem i stand til at udvikle fremtidens teknologiske løsninger. Derfor omfatter studiet både ingeniørfaglige kurser og kurser i den menneskelige fysiologi og spænder fra organernes funktioner på celleniveau til modellering af fysiologiske processer i bevægeapparatets funktion.

Fokusområder

På Medicin og Teknologi får du en forskningsbaseret uddannelse, hvor du kan specialisere dig inden for forskellige fokusområder:

  • Medical Imaging & Radiation Physics
  • Biomedical Signal Processing & Bioinstrumentation
  • Biomodelling, Cellular Signalling & Transport Phenomena
  • Biomechanics & Biomaterials

Der er dog fleksibilitet med hensyn til emnevalg i hver enkelt studerendes studieplan. Du har rig mulighed for at forme din egen uddannelse og karriere ved at vælge bredt blandt det store udbud af kurser på DTU og KU.

Læs mere om opbygningen af DTU’s kandidatuddannelser.

Hvad kan jeg blive?

Civilingeniører i Medicin og Teknologi vil i kraft af deres videregående kendskab til matematik, naturvidenskab, medicin og teknologi kunne analysere komplekse problemstillinger og udvikle rationelle og robuste løsninger med anvendelse af højteknologiske værktøjer.

Du kan altså være med til at udvikle nye metoder og produkter, der kan forebygge sygdomme, helbrede og redde menneskeliv - fx overvågning af hjertet, hvor intelligente computerprogrammer bestemmer, om patientens hjerte fungerer normalt, eller om patienten har brug for en pacemaker. Eller inden for kræftforskningen, hvor der udvikles højteknologiske scannere, der præcist kan afsløre, hvor kirurgen skal føre sin kniv for at fjerne en kræftsvulst, eller hvor patienten skal bestråles for kun at ramme det syge væv.

Typiske arbejdsområder vil være:

Hospitaler:

  • Videreudvikling af målemetoder og apparatur
  • Klinisk forskning (planlægning og udførelse af kliniske forsøg)
  • Teste og vedligeholdelse af komplekse tekniske installationer
  • Undervisning af andre personalegrupper

Virksomheder:

  • Produktudvikling og forskning
  • Forsøgsplanlægning
  • Salg, marketing, service

Universiteter og forskningsinstitutioner:

  • Undervisning
  • Forskning 

Læs videre til ph.d.

Når du er uddannet civilingeniør, kan du måske fortsætte på det 3-årige ph.d.-studie, som på DTU er en forskeruddannelse i international topklasse. Du kan vælge mellem at tage et almindeligt ph.d.-studie eller at tage en ErhvervsPhD, hvor du samtidig er ansat i en virksomhed.

Som ph.d.-studerende indgår du i en forskergruppe og skal gennemføre et selvstændigt videnskabeligt projekt.

Læs mere om ph.d-uddannelsen på DTU

Studievejledning

I Studievejledningen kan du få hjælp og vejledning om dit uddannelsesvalg og hvordan du søger optagelse på kandidatuddannelsen.

Spørg Studievejledningen

Elite på DTU

Honours Programmes er eliteuddannelser, hvor du som studerende kan følge et særligt udfordrende studieforløb.

Læs mere om Honours Programmes

Kandidatdag

Hvert forår inviterer DTU til kandidatdag. Her kan du snakke med undervisere og studerende og få hjælp til at vælge din kandidatretning.

Læs mere om Kandidatdag