Photo: Mikkel Adsbøl

Samarbejde med studerende

Der er forskellige muligheder for at indgå samarbejde med de studerende på DTU. Hvad enten det drejer sig om et projekt eller en stilling, eller I vil brande jeres virksomhed over for studerende på DTU, så kan vi hjælpe.

Ingeniører fra DTU er eftertragtede, så det er en god investering at spotte talenter og samarbejde med studerende, allerede inden deres studier er afsluttet. På den måde optimerer I jeres chancer for at få fingrene i de allerbedste ingeniører, og samtidig får jeres virksomhed adgang til den nyeste, forskningsbaserede viden. Derudover får I medarbejdere med en innovativ, løsningsorienteret tilgang til udfordringer og arbejdsgange samt masser af gejst og energi, der alt sammen kan bidrage til værdiskabelse i virksomheden.

DTU Karrierecenter kan hjælpe dig

Vil du gerne samarbejde med ingeniørstuderende eller på anden måde komme i dialog med dem? Så kontakt DTU Karrierecenter. Karrierecentret formidler fagligt relevante aktiviteter, netværksarrangementer, events og tilbud til de studerende på DTU, og vi kan vejlede dig og din virksomhed i hvilke af DTU's aktiviteter, som passer til netop jeres behov.

Mød de studerende

Vil I eksempelvis synliggøre jeres virksomhed for DTU’s ingeniørstuderende og rekruttere til praktik, studiejob m.v., er I velkomne på både Campus Lyngby og Campus Ballerup. Her kan I f.eks. uddele flyers, informere om jeres karrieretilbud, afholde konkurrencer eller andet. Det er gratis at besøge DTU, men det kræver, at I på forhånd har lavet en aftale med Karrierecenteret.

Hvis I ønsker I at komme ud og holde et karriererelateret oplæg til DTU-studerende og møde de studerende, kan Karrierecenteret være behjælpelig med markedsføringen samt et sted, I kan afholde jeres event.

DTU CareerWeek

Derudover arrangerer DTU Karrierecenter hvert efterår DTU CareerWeek. Her har I som virksomhed mulighed for at møde de studerende og give gode råd til dem, der ønsker at søge job i jeres virksomheder.

Vi ser frem til at rådgive jer og hjælpe jer med at skabe kontakt til vores dygtige ingeniørstuderende.

Kontakt DTU Karrierecenter

NB! Pga. corona er DTU Karrierecenter lukket for telefoniske og personlige henvendelser. Dog besvares mails.

Lyngby Campus
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby
Tirsdag og torsdag kl. 11.00-14.00

Ballerup Campus
Lautrupvang 15
2750 Ballerup
Mandag kl. 11.00-14.00

Tlf.: 45 25 05 05 Telefontid fra mandag-fredag kl. 9.00-15.00

E-mail: karriere@dtu.dk