Rettigheder til resultater

Hvem kan bruge den viden, der bliver skabt i projektet?

I de fleste forskningsprojekter opstår ny viden.

Den nye viden kan være skabt af universitetet, af virksomheden eller i fællesskab.

Det er vigtigt for DTU, at den nye viden, som DTU har bidraget til, kommer i spil.

Nogle gange kan ny viden patenteres eller på anden måde have nogle rettigheder knyttet til sig. Rettighederne kaldes for immaterielle rettigheder eller IPR (intellectual property rights). Når der er IPR knyttet til ny viden, er det kun dén, som har rettighederne, der må bruge den nye viden i en kommerciel sammenhæng.

I forbindelse med aftaler om forskningsprojekter er det især relevant at være opmærksom på de rettigheder, der er knyttet til patenterbare opfindelser og til software.

Der kan også opstå andre rettigheder, men de er ikke helt så ofte relevante i forbindelse med aftaler om forskningsprojekter.

Hvis DTU’s forskere har lavet en opfindelse som led i rekvireret forskning, giver DTU sin samarbejdspart rettighederne til opfindelsen som en del af aftalen om selve projektet.

Hvis DTU’s forskere har lavet en opfindelsen i forbindelse med samfinansieret forskning, kan DTU beslutte at give sin samarbejdspart en fortrinsret til at få rettighederne til opfindelsen. 

Både i aftaler om rekvireret forskning og i aftaler om samfinansieret forskning vil DTU gerne have, at virksomhedens ret til DTU’s resultater bliver afgrænset til det specifikke faglige område, som projektet handler om. På den måde kan DTU adskille de rettigheder, som bliver givet i forskellige forskningsprojekter. I praksis sker dette gennem beskrivelse af det såkaldte ”field”.

Hvad skal virksomheden betale for rettighederne?

I et rekvireret forskningsprojekt giver DTU sin samarbejdspart rettighederne til opfindelsen som en del af aftalen om selve projektet. Betalingen for rettighederne er indbygget i betalingen for den rekvirerede forskning.

I samfinansierede forskningsprojekter er betalingen for rettighederne ikke indbygget i virksomhedens eventuelle bidrag til DTU’s forskning. Her skal virksomheden betale markedsprisen for opfindelsen.

Hvis DTU sælger rettigheder billigere end markedsprisen, kan DTU komme til at give ulovlig statsstøtte.

Hvilke rettigheder har DTU til opfindelser?

Lovgivningen har fastsat rammerne for, hvordan DTU kan disponere over de resultater, som DTU’s forskere har skabt. De rammer har betydning for DTU’s samarbejdsaftaler, så de kan være nyttige at kende lidt til.

DTU kan kun lave aftaler om de resultater, som DTU ejer rettighederne til.

DTU kan overtage retten til de opfindelser, der bliver gjort af DTU’s ansatte. Dette følger af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner – forskerpatentloven. Forskerpatentloven giver også DTU mulighed for at lave aftaler med f.eks. studerende om at overtage rettighederne til deres opfindelse.

Forskerpatentloven stiller nogle krav, som skal opfyldes, når en ansat på DTU har gjort en opfindelse:

Så snart en forsker gør en opfindelse, skal opfinderen indberette opfindelsen til DTU.

Når DTU har modtaget indberetningen, har DTU en frist på 2 måneder til at beslutte, om DTU vil overtage opfindelsen.

Hvis DTU vælger at overtage opfindelsen, skal DTU arbejde aktivt for at nyttiggøre opfindelsen. Hvis ikke DTU gør det, skal rettighederne til opfindelsen gives tilbage til opfinderen.

DTU skal dele overskuddet fra kommercialisering af opfindelsen med opfinderen.

På DTU får opfinderen en andel svarende til 1/3 af DTU’s overskud. Hvis der er flere opfindere fra DTU, deles de om denne andel af overskuddet.

Hvilke rettigheder har DTU til software?

DTU ejer automatisk rettighederne til den software, som DTU’s ansatte udvikler på deres arbejde.

Hvis software er skabt af personer, som ikke er ansat på DTU, kan DTU aftale, at rettighederne overgår til DTU. Det kan f.eks. være relevant for studerende eller gæsteforskere.

Rettighederne til software er ikke underlagt de samme regler som opfindelser, og DTU har derfor ikke den samme pligt til at nyttiggøre software eller til at give rettighederne tilbage til den eller de forskere, der har skabt softwaren.

En del af den software, der bliver udviklet på DTU, bygger på andres software, som er under såkaldt open source licens. Det kan betyde, at der er begrænsninger på DTU’s muligheder for at lave aftaler om rettighederne til DTU’s software.