Har du kvalifikationer som svarer til et specifikt adgangkrav?

For at blive optaget på en bacheloruddannelse skal du opfylde alle adgangskrav til uddannelsen, herunder de specifikke adgangskrav.

Hvis du ikke opfylder de specifikke adgangskrav med din gymnasiale eksamen, men har opnået de nødvendige kvalifikationer ad anden vej – f.eks. ved et kursus på universitetsniveau, så kan vi vurdere, om du opfylder fagkravet.

Sådan anmoder du om en vurdering:

  • Sammen med din ansøgning på optagelse.dk skal du vedhæfte en fagbeskrivelse fra det/de kurser, som du mener kan sidestilles med det/de specifikke fagkrav til den ansøgte uddannelse.
  • Vedhæft et dokument, hvor du angiver, at du ønsker en vurdering.