Den Grønlandske særordning
En aftale mellem Grønlands Selvstyre og Uddannelses- og Forskningsministeriet giver ansøgere fra Grønland med en gymnasial adgangsgivende eksamen særlige muligheder for optagelse på danske bacheloruddannelser.
Den grønlandse særordning giver dig som grønlandsk ansøger mulighed for at blive optaget på en uddannelse med en adgangskvotient, som er højere end dit eksamensgennemsnit.
Krav for at benytte særordningen:
- Du skal have tilknytning til Grønland. Læs mere om tilknytningskravet.
- Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit på din adgangsgivende eksamen.
- Du skal opfylde alle specifikke adgangskrav til uddannelsen.
- Hvis du er under 24 år, så skal en af dine forældre bo i Grønland.
Kriterierne er fastsat af Styrelsen for Forskning og Uddannelse efter indstilling fra Grønlands Selvstyre.
Særordningen kan benyttes én gang
Ordningen gælder kun første gang, du søger om optagelse på en videregående uddannelse i Danmark. Du kan derfor kun benytte dig af særordningen én gang og kun til én uddannelse.