Kontakt
Sådan søger du optagelse
Sådan søger du optagelse til sommer-optaget:
- Login på optagelse.dk med NemID.
- Opret en eller flere ansøgninger.
- Upload din dokumentation og tilknyt den til hver uddannelse. Husk at vedhæfte dit eksamensbevis, hvis ikke det kan hentes direkte fra eksamensdatabasen.
- Underskriv og godkend.
- Tjek din kvittering fra optagelse.dk. Du modtager én kvittering for hver ansøgning, du opretter. På din kvittering kan du se, om du mangler at uploade dokumentation. Kvitteringen er dog ikke bevis for, at du har uploadet alle dine dokumenter korrekt. Er du i tvivl, anbefaler vi, at du kontakter optagelse.dk. Du kan ændre/opdatere dine bilag frem til den 8. juli.
- Du modtager en mail fra DTU med kvittering for din ansøgning.
- Du kan se vores registrering af dine ansøgninger på UnistartDTU (efter du har modtaget kvitteringsmailen fra DTU).
- Hvis du ikke har et dansk CPR-nummer: Når du er færdig med din ansøgning, skal du godkende den og bagefter printe, underskrive og uploade underskriftsiden til UnistartDTU. Det er dit ansvar, at vi har underskriftsiden inden for ansøgningsfristerne. DTU kan først hente og behandle din ansøgning fra optagelse.dk, når vi har modtaget underskriftsiden. Følg vejledningen på optagelse.dk.
Sådan søger du optagelse til vinter-optaget:
Til vinteroptaget skal du følge vejledningen for vinteroptag.
Support
Har du tekniske udfordringer med Optagelse.dk?
Kontakt supporten hos www.optagelse.dk
Har du tekniske udfordringer med Unistart?
Kontakt dtu@arcanicsupport.dk