Nordic Five Tech

Nordic Five Tech

Nordic Five Tech er en strategisk alliance mellem de fem ledende tekniske universiteter i Norden; Chalmers i Göteborg, KTH i Stockholm, NTNU i Trondheim, Aalto Universitetet i Helsinki og DTU.

Nordic Five Techs alliancen blev etableret i 2006 med formålet at skabe en fælles indgang for internationale studerende til ingeniørstudier i Norden og at skabe et fælles nordisk campus for alliancens studerende, ansatte og forskere.

Alliancen gør brug af komplementære styrker mellem parterne, til at skabe synergi mellem uddannelse, forskning og innovation og skabe øget udbytte for forskere og studerende på alliancens universiteter.

Alliancen tager udgangspunkt i konkrete samarbejdsprojekter. Et par eksempler på disse er:

  • Fælles kandidatuddannelser
  • Fælles forskningsprojekter
  • Ph.d.-kurser
  • Kvalitetssikring af uddannelser gennem peer-to-peer evalueringer 

Læs mere om de konkrete samarbejdsprojekter på Nordic Five Techs hjemmeside.

Fælles campus aktiviteter
Alliancen samarbejder om at skabe en ”extended campus”, hvor forskellige læringsaktiviteter for studerende udbydes på tværs af alliancens medlemsuniversiteter. Dette inkluderer blandt andet en fælles Ph.d.- kursusdatabase. 

Du kan finde databasen her: www.phdcourses.nordicfivetech.org

Alliancen har desuden oprettet en række fælles kandidatuddannelser med støtte fra Nordisk Ministerråd. Du kan læse mere om uddannelserne i boksen til højre.Studenterne deltager også aktivt i alliancen, gennem et fælles samarbejde mellem de fem universiteters studenterforeninger.

Organisation
Nordic Five Tech alliancen ledes af en Committee og årlige rektormøder. Formandskabet skifter mellem partneruniversiteterne. Et fælles sekretariat koordinerer og monitorerer alliancens aktiviteter.