Korea Advanced Institute of Science and Technology (KAIST)

Strategisk partnerskab med Korea Advanced Institute of Science and Technology.

Formål

Med fokus på excellence og løsningsorienterede teknologier har DTU og KAIST arbejdet tæt sammen siden 2008 - med udgangspunkt i bæredygtige løsninger inden for uddannelse, forskning og innovation. 

Samtidig er Sydkorea et af Danmarks vigtigste partnerlande og i 2013 åbnede man Innovation Center Denmark i Seoul, med placering på den danske ambassade, der lige siden har promoveret dansk-koreansk samarbejde inden for forskning, innovation og teknologi. Dagsordener der også indgår i den nuværende Joint Action Plan 2021-2024.

Mere konkret har partnerskabet også en kobling til den nationale ”Green Growth Alliance”, som har det mål at fremme Danmarks og Koreas politiske, kommercielle og teknologiske samarbejder indenfor grøn teknologi og vækst.

Aktiviteter

DTU og KAIST har særligt tætte forskningssamarbejder inden for følgende områder:

  • Integrated water technology
  • Biosustainability
  • Off Shore Wind Turbine systems
  • Battery Research and Development
  • Fuel Cells
  • Biorefinery
  • Quantum technologies
  • Acoustic metamaterials

Uddannelse er yderligere en vigtig del af samarbejdet mellem KAIST og DTU, hvor der siden 2009 er etableret 6 Dual Degree samarbejder på kandidatniveau. Du kan læse mere om de forskellige Dual Degrees i faktaboksen.

Læs mere om KAIST på deres hjemmeside