Sundhedsteknologi - diplomingeniør

Niveaukrav

Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Engelsk B

Adgangskvotienter

Studiepladser

40

Optagelesområdenr.

15180

Studiestart

2. september 2024

Uddannelsessted

Ballerup Campus og Københavns Professionshøjskole

Sundhedsteknologi - diplomingeniør

Der er et stort behov for nytænkning i hele sundhedsvæsenet. Vi lever længere, og verdens befolkning vokser. Det skaber behov for at finde på nye metoder til at forebygge og helbrede. Med en uddannelse i Sundhedsteknologi kan du gøre en forskel ved at være med til at finde løsninger, der kan styrke og udvikle sundhedsvæsenet. Uddannelsesretningen Sundhedsteknologi udbydes i samarbejde mellem DTU og Københavns Professionshøjskole.

Sundhedsteknologi

Hvad lærer du?

Uddannelsen er et tværfagligt studie og ligger i krydsfeltet mellem teknologi og sundhedsvidenskab. Du får en grundlæggende viden om menneskets anatomi og fysiologi og om de kulturelle, samfundsmæssige og psykologiske faktorer, der har indflydelse på menneskers livsvilkår.

Gennem undervisning i bl.a. matematik og IT opnår du ingeniørfaglige kompetencer, der gør dig i stand til at designe og udvikle nye teknologiske løsninger, som kan forbedre rammerne for både ansatte og patienter i sundhedssektoren.

Du lærer om emner som telemedicin og samspillet mellem teknologi og menne­sker og om sundhedssektorens organisering og arbejdsmetoder, så̊ du har de bedste forudsætninger for at agere på dit fremtidige arbejdsmarked.

Studiets opbygning

Uddannelsen til diplomingeniør i Sundhedsteknologi varer tre et halvt år. Uddannelsen udbydes i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

De første fire semestre følger du obligatoriske kurser inden for bl.a. matematik, informationsteknologi, sundhedsvidenskab og teknologi i samspil med mennesker. Undervisningen foregår primært på DTU, men du vil også̊ have kurser på Københavns Professionshøjskole.

Senere på uddannelsen kan du specialisere dig inden for fagområder, der interesserer dig. Det kan f.eks. være telemedicin, IT, softwareudvikling, data science, ledelse, projektledelse eller organisation. 

I løbet af uddannelsen skal du også i et halvt års praktik i en virksomhed.

På dit første år følger du obligatoriske kurser inden for bl.a. matematik, informationsteknologi, sundhedsvidenskab og medicoteknik. Undervisningen foregår både på DTU og Københavns Professionshøjskole.

Som en del af din uddannelse skal du have flere projektorienterede forløb, hvor du bl.a. lærer, hvordan det er at arbejde som diplomingeniør med speciale i sundhedsteknologi. På første semester er temaet for det projektorienterede forløb udvikling og afprøvning af et målesystem til biologiske parametre. I forløbet vil du arbejde med fysiologi, måleteknik, og software til opsamling og behandling af måledata.

På dit andet år skal du forsat have en række grundlæggende kurser, der vil ruste dig til at arbejde som diplomingeniør. 

Du skal have et kursus, der hedder ”Telemedicin”, hvor du bl.a. vil lære om telemedicinske teknologier til monitorering og behandling af kroniske sygdomme. Yderligere er der et kursus, ”Teknologi i samspil med mennesker”, der fokuserer på forholdene omkring indførelse af teknologi i en sundhedsteknologisk organisation.

På 3. semester skal du – ud over at tage kurser – begynde at planlægge dit udlandssemester, der ligger på 5. semester.

På 4. semester hedder det projektorienterede forløb ”Design-Build Project” og her skal du analysere og vurdere et behov for udvikling af et produkt, proces eller system inden for sundhedsområdet under hensyntagen til sundhedsområdets standarder, økonomi og bæredygtighed. Derefter skal produktet implementeres og afprøves.

5. semester er dit udlandssemester, hvor du oplever en bid af verden og styrker din faglige profil.

Du kan gøre vejen til et udlandssemester overskuelig ved at benytte en af DTU’s udvekslingsaftaler, som du finder på DTU Beyond Borders. Vil du vide mere om de forskellige muligheder for et semester i udlandet, kan du besøge DTU Study Abroad.

Er et udlandsophold ikke det helt rigtige for dig, kan du i stedet bruge tiden til at tage kurser på DTU eller på et andet dansk universitet.

Vær opmærksom på, at du har mulighed for at bytte rundt på dit udlandssemester og din praktik - tag en snak med din studieleder, hvis det er noget, du ønsker.

På 6. semester skal du i ingeniørpraktik i en privat eller offentlig virksomhed med relevans for Sundhedsteknologi. Du har også mulighed for at tage din praktik i udlandet.

Læs mere om praktik

Det sidste studieår består af en række tilvalgskurser og et større tværfagligt kursus om innovation kaldet Innovation Pilot, hvor du sammen med studerende fra andre uddannelsesretninger arbejder på en opgave i samarbejde med en virksomhed, som har stillet opgaven.

Diplomingeniørprojekt

Til sidst på din uddannelse skal du skrive et diplomingeniørprojekt. Her skal du vise, at du kan agere som ingeniør på en selvstændig måde i et større projekt.

Projektet skal handle om en ingeniørfaglig og praksisorienteret problemstilling, og det skal som hovedregel udarbejdes i samarbejde med en virksomhed – ofte sammen med den virksomhed, hvor du har været i praktik. Du har også mulighed for at lave diplomingeniørprojektet i udlandet.

Læs mere om udlandsophold

Her kan du se, hvordan dit skema ser ud på de to første semestre på Sundhedsteknologi

Ugeskema, de første to semestre

1. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
62420
Informationsteknologi 1
Campus Ballerup
01901
BasisMat 1 - Indledende matematik for diplomingeniører
Campus Ballerup
62422
Medicoteknik 1
Campus Ballerup
62420
Informationsteknologi 1
Campus Ballerup
Ca. hver anden uge
62523
Sundhedsvidenskab 1
Københavns Professionshøjskole Campus Nørrebro
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
 
 
 
 
62523
Sundhedsvidenskab 1
Københavns Professionshøjskole Campus Nørrebro
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

I 3-ugers perioden i januar følges 62423 Semesterprojekt 1 Sundhedsteknologi.

2. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
01920
BasisMat 2 - Videregående matematik for diplomingeniører
Andet
62450
Informationsteknologi 2
Campus Ballerup
62452
Medicoteknik 2
Campus Ballerup
62454
Sundhedsvidenskab 2
Andet
62454
Sundhedsvidenskab 2
Andet
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
 
 
 
62453
Semesterprojekt 2 Sundhedsteknologi
Campus Ballerup
62454
Sundhedsvidenskab 2
Andet
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

I 3-ugers perioden i juni følges 62453 Semesterprojekt 2 Sundhedsteknologi.

Undervisning

På DTU bliver du godt rustet til dit fremtidige job som ingeniør. Alle vores diplomingeniøruddannelser er tilrettelagt efter det internationale koncept CDIO, som sikrer, at du i løbet af din uddannelse får de kompetencer, virksomhederne efterspørger.

Læs mere om undervisningen på diplomingeniøruddannelsen

Praktik

I løbet af din diplomingeniøruddannelse skal du i et halvt års praktik. Praktikforløbet er ingeniørarbejde i den virkelige verden og en unik mulighed for at afprøve og anvende det, du har lært på dit studie.

Læs mere om praktikken

Hvad kan du blive?

Som diplomingeniører i Sundhedsteknologi har du mulighed for at blive ansat i den sundhedsteknologiske industri, på sygehuse, på sundhedscentre og i IT- og televirksomheder. Her kan du arbejde med f.eks. udvikling af sundheds- og hjælpemiddelteknologier, eller du kan arbejde med anskaffelse, planlægning, implementering og drift af sundhedsteknologiske systemer eller markedsføring af sundhedsteknologiske produkter.

Du kan også blive ansat som f.eks. projektleder eller konsulent i kommuner.

Se kompetenceprofilen for Sundhedsteknologi.

Kan jeg læse videre?

En diplomingeniøruddannelse i Sundhedsteknologi er en selvstændig, afsluttet uddannelse. Hvis du får lyst til at fortsætte dine studier, er det muligt at læse videre på kandidatuddannelsen og blive civilingeniør (cand.polyt.).

Det kræver dog, at du opfylder de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at blive optaget på den kandidatretning, du gerne vil læse. Nogle af disse kurser kan det være nødvendigt at tage gennem supplering, efter at du har afsluttet din diplomingeniøruddannelse.

Læs mere om kandidatuddannelsen på DTU.