DTU tilbyder en række øvelser, som du kan bruge i dit SRP- eller SOP-projekt. På DTU har du mulighed for at gennemføre øvelser, som du ikke kan udføre på gymnasiet eller derhjemme, og du får adgang til eksperter inden for området. Øvelserne afspejler forskningsområderne på DTU, og er derfor mest oplagt til matematik og de naturvidenskabelige fag.
Hov, denne funktion kræver cookies
For at se indholdet skal du ændre dit cookie-samtykke til at tillade funktionalitet og målretning cookies
På DTU har du adgang til laboratorier og værksteder, som gør det muligt at lave øvelser og forsøg, som du ikke kan lave på din skole eller derhjemme.
Hvordan foregår SRP- og SOP-øvelser på DTU?
En øvelse varer typisk en eller to dage.
Du gennemfører øvelsen i laboratorier eller værksteder på DTU sammen med andre 3.g-elever.
Bagefter bliver du tilbudt et online møde, hvor du kan få hjælp til databehandling og svar på spørgsmål til dine data og resultater.
Forskere eller studerende fra DTU guider dig gennem øvelsen og det efterfølgende databehandlingsmøde.
DTU bidrager også med relevant litteratur, som du kan vælge at inddrage, hvis det passer med din problemformulering.
Sådan tilmelder du dig en SRP-øvelse
Du tilmelder dig via det link, du finder under beskrivelsen af hver SRP-øvelse - du kan se en oversigt over alle udbudte SRP-øvelser her på siden.
Tilmeld dig så tidligt som muligt - pladserne bliver fordelt efter først til mølle-princippet.
Tilmeldingen lukker, tre uger før en øvelse afvikles.
Hav disse informationer parat, når du tilmelder dig:
Dit navn, kontaktinfo og gymnasium
Emne for din SRP og dine overvejelser om projektet
Fag og niveau for de fag, der indgår i din SRP
Navn og mailadresse på din vejleder i det eksperimentelle fag.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse på mail. Hvis du ikke modtager en bekræftelse (tjek også dit spamfilter), er der sket en fejl. Skriv da en mail til srp@dtu.dk, så vil vi forsøge at hjælpe dig.
Pladserne fordeles efter princippet først til mølle, og når du er tilmeldt, modtager du en bekræftelse på tilmelding.
Ja, hvis der ikke er ledige pladser på den øvelse, du er interesseret i, har du mulighed for at tilmelde dig en venteliste. Hvis der bliver plads til dig, får du en mail, som du skal reagere på inden for 24 timer, hvis du stadig er interesseret i øvelsen. Hører vi ikke fra dig, går pladsen til den næste på ventelisten.
Hvis du alligevel ikke vil lave din SRP/SOP-øvelse på DTU, vil vi bede dig om at melde afbud hurtigst muligt, så vi kan tilbyde pladsen til en anden. Tjek din bekræftelse for at se, hvordan du melder afbud.
Minimum 14 dage inden den øvelse, du er tilmeldt, vil du få en mail med supplerende info om bl.a. mødested.
Hvornår bliver SRP-/SOP-øvelserne gennemført?
SRP- og SOP-projekterne bliver gennemført på forskellige tidspunkter på gymnasierne. Derfor er der også forskel på, hvornår de bliver udbudt og afviklet her på DTU. Se her, hvornår:
SRP
Årets udbud af SRP-øvelser kan ses på DTU’s hjemmeside: Primo november
Tilmelding åbner medio december
Tilmelding lukker: tre uger før øvelsen afvikles
SRP-øvelserne afvikles: Uge 5-13
SOP
Årets udbud af SOP-øvelser kan ses på DTU’s hjemmeside: Medio august
Tilmelding åbner: primo september
Tilmelding lukker: tre uger før øvelsen afvikles
SOP-øvelserne afvikles i november
Kontakt
Hvis du har generelle spørgsmål til DTU's SRP og SOP-øvelser, kan du sende en mail på: srp@dtu.dk.