Fødevaresikkerhed og -kvalitet - diplomingeniør

Niveaukrav

Matematik A
Kemi B eller Bioteknologi A
Fysik B eller Geovidenskab A
Engelsk B 

Adgangskvotienter

Studiepladser

20

Optagelesområdenr.

15127

Studiestart

2. september 2024

Uddannelsessted

Lyngby Campus og København universitet (KU)

Fødevaresikkerhed og -kvalitet - diplomingeniør

Vil du udvikle nye innovative fødevarer? Vil du sikre, at de fødevarer, vi spiser, har en god kvalitet og ikke udgør en sundhedsrisiko? Har du nye idéer til at revolutionere vores fødevareproduktion, og vil du arbejde for en bæredygtig udvikling, som lever op til FN’s verdensmål? Så er Fødevaresikkerhed og -kvalitet den rigtige uddannelse for dig. Uddannelsen er et samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet.

Fødevaresikkerhed og -kvalitet

Hvad lærer du?

Du lærer om fødevareproduktion, og hvordan du kan sikre og undersøge sikkerheden og kvaliteten af vores fødevarer.

Du får brede, tværfaglige kompetencer inden for produktion, mikrobiologi og kemi og et godt kendskab til risikovurdering – alle discipliner, der bruges i moderne risikobaseret styring og kontrol af fødevareproduktion og -kvalitet.

Du lærer om råvarernes kvalitet, fødevaresikkerhed, og hvordan de processer, der foregår i vores fødevarer, kan fremme tilstedeværelsen af sygdomsfremkaldende bakterier og kemiske stoffer, der påvirker os mennesker.

Du lærer at finde frem til de elementer, der kan udgøre en sundhedsrisiko, ved at analysere hele produktionskæden fra råvaren til det endelige produkt – det, vi kalder ”fra jord til bord”

Uddannelsens faglige kompetencer har direkte relation til praksis i først og fremmest erhvervslivet, men også i relevante ministerier og omfatter følgende områder:

  • Kemi: Almen, organisk og analytisk
  • Mikrobiologi og hygiejne
  • Toksikologi
  • Biokemi og molekylærbiologi
  • Statistisk databehandling
  • Fødevareproduktion og teknologi, fra råvaren til det færdige produkt
  • Kemisk og mikrobiologisk risikovurdering
  • Kvalitetssikring, egenkontrol og ISO-certificering
  • Fødevarelovgivningen
  • Fødevareetik

Studiets opbygning

Uddannelsen til diplomingeniør i Fødevaresikkerhed og -kvalitet varer tre et halvt år.

Under uddannelsen lægger vi stor vægt på tværfaglig undervisning og projektarbejde, så de forskellige kurser og projekter får en god sammenhæng. Underviserne arbejder i såkaldte semester- og studieteams, som er med til at sikre, at de enkelte kurser indgår i en større sammenhæng.

Du bliver også trænet i både skriftlig og mundtlig formidling af dine resultater fra projektarbejdet.

På den måde bliver du uddannet til at gå direkte ud i erhvervslivet og bestride et job, hvor arbejdsformen svarer til den, du er vant til fra studiet. Det er et stort ønske i erhvervslivet, at medarbejderne allerede har de kompetencer, før de bliver ansat.

De tre første semestre har du undervisning på DTU i kurser inden for fødevareproduktion, matematik, mikrobiologi og kemi. Hvert semester er tematiseret.

På 1. semester vil du blive introduceret til fagområdet, på 2. semester er temaet "kemi" og på 3. semester er temaet "mikrobiologi og fødevareproduktion".

På 3. semester skal du – ud over at tage kurser – begynde at planlægge dit udlandssemester, der ligger på 5. semester.

4. semester foregår på Københavns Universitet. Her har du kurser i Fødevarekemi og videnskabsteori samt to valgfrie kurser.

5. semester foregår på DTU, hvor du vil lære om kemisk risikovurdering, og her starter desuden også et halvandet års forløb med industrikontakt.

Du skal også have et forløb, hvor du lærer om innovation i tværfaglige teams.

På 6. semester skal du i ingeniørpraktik hos f.eks. Novozymes, Novo Nordisk, Danish Crown, Lagkagehuset, Homemate eller en mindre, innovativ virksomhed.


5. semester er dit udlandssemester, hvor du oplever en bid af verden og styrker din faglige profil.

Du kan gøre vejen dertil overskuelig ved at benytte en af DTU’s udvekslingsaftaler, som du finder på DTU Beyond Borders. Vil du vide mere om de forskellige muligheder for et semester i udlandet, kan du besøge DTU Study Abroad.

Er et udlandsophold ikke det helt rigtige for dig, kan du i stedet bruge tiden til at tage kurser på DTU eller på et andet dansk universitet.

Vær opmærksom på, at du har mulighed for at bytte rundt på dit udlandssemester og din praktik - tag en snak med din studieleder, hvis det er noget, du ønsker.

På 6. semester skal du i ingeniørpraktik hos f.eks. Novozymes, Danish Crown, Lagkagehuset, Homemate eller en mindre, innovativ virksomhed.

Læs mere om praktik

Du afslutter med dit diplomingeniørprojekt på 7. semester, som ofte laves i samarbejde med en industriel partner. 

Her kan du se, hvordan dit skema ser ud på de to første semestre på Fødevaresikkerhed og -kvalitet

Ugeskema, de første to semestre

1. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
 
 
23901
Grundkursus i fødevareanalyse
Campus Lyngby
23902
Introduktion til fødevarer
Campus Lyngby
01901
BasisMat 1 - Indledende matematik for diplomingeniører
Andet
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
 
26171
Almen kemi
Campus Lyngby
23901
Grundkursus i fødevareanalyse
Campus Lyngby
26174
Laboratoriekursus for diplomingeniører i fødevaresikkerhed og -kvalitet
Campus Lyngby
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

I 3-ugers perioden i januar fortsættes med 23901 Grundkursus i fødevareanalyse

2. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
26471
Organisk kemi
Campus Lyngby
23932
Biologisk kemi
Campus Lyngby
 
26271
Fysisk kemi
Campus Lyngby
01920
BasisMat 2 - Videregående matematik for diplomingeniører
Andet
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
 
23932
Biologisk kemi
Campus Lyngby
 
26471
Organisk kemi
Campus Lyngby
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

I 3-ugers perioden i juni følges 23936 Kemisk analyse

Merit for laboranter og bioanalytikere

På Fødevaresikkerhed og -kvalitet gælder en fast meritaftale for laboranter og bioanalytikere. Det betyder, at det er muligt at få merit for visse uddannelseselementer på Fødevaresikkerhed og -kvalitet, hvis du er færdiguddannet laborant eller bioanalytiker.

Vil du vide mere om den faste meritaftale, kan du kontakte Meritteamet i Afdelingen for Uddannelse og Studerende: merit@adm.dtu.dk.

Undervisning

På DTU bliver du godt rustet til dit fremtidige job som ingeniør. Alle vores diplomingeniøruddannelser er tilrettelagt efter det internationale koncept CDIO, som sikrer, at du i løbet af din uddannelse får de kompetencer, virksomhederne efterspørger.

Læs mere om undervisningen på diplomingeniøruddannelsen

Praktik

I løbet af din diplomingeniøruddannelse skal du i et halvt års praktik. Praktikforløbet er ingeniørarbejde i den virkelige verden og en unik mulighed for at afprøve og anvende det, du har lært på dit studie.

Læs mere om praktikken

Hvad kan du blive?

En diplomingeniøruddannelse i Fødevaresikkerhed og -kvalitet giver dig generelle kompetencer inden for mikrobiologi, kemi og toksikologi samt kendskab til ernæring og produktion – det er alt sammen discipliner, der bruges i moderne risikobaseret styring og kontrol af fødevarekvalitet og -produktion.

Du lærer f.eks. om råvarernes kvalitet, det ernæringsmæssige indhold og fødevaresikkerhed, som handler om, hvordan de kemiske stoffer og sygdoms- fremkaldende bakterier, der findes i vores mad, påvirker os mennesker. Du lærer at finde frem til de ting, der kan udgøre en sundhedsrisiko, ved at analysere hele produktionskæden fra råvaren til det endelige produkt – det, vi kalder ’fra jord til bord’.

Som diplomingeniør i Fødevaresikkerhed og -kvalitet er det oplagt at få job inden for fødevareproduktion og -kontrol, både i fødevareproducerende og offentlige virksomheder. Du vil også kunne bruge din viden om håndtering af fødevarer i virksomheder, der sælger fødevarer, eller inden for anden biologisk og farmaceutisk produktion.

Eksempler på det er:

  • Analytisk medarbejder i fødevareindustrien
  • Kontrolmedarbejder i den farmakologiske industri
  • Medarbejder inden for egenkontrol i bioteknologisk industri
  • Ansat i Fødevarekontrollens regionslaboratorier og Fødevarestyrelsen

Den moderne fødevareproduktion er et internationalt erhverv i rivende udvikling. Udviklingen foregår i et samspil mellem nye bio- og højteknologiske produktionsformer, ændrede kostvaner, en moderne bæredygtig industri, der lever op til FN’s verdensmål, og et globaliseret fødevaremarked. Derfor er der behov for højtuddannede medarbejdere målrettet området.

Se kompetenceprofilen for Fødevaresikkerhed- og kvalitet.

Kan jeg læse videre?

En diplomingeniøruddannelse i Fødevaresikker og -kvalitet er en selvstændig, afsluttet uddannelse. Hvis du får lyst til at fortsætte dine studier, er det muligt at læse videre på kandidatuddannelsen og blive civilingeniør (cand.polyt.).

Det kræver dog, at du opfylder de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at blive optaget på den kandidatretning, du gerne vil læse. Nogle af disse kurser kan det være nødvendigt at tage gennem supplering, efter at du har afsluttet din diplomingeniøruddannelse.

Læs mere om kandidatuddannelsen på DTU.