Cyberteknologi - bachelor

Niveaukrav

Matematik A
Fysik B eller Geovidenskab A
Kemi C eller Bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B

Studiepladser

30

Adgangskvotienter

Se adgangskvotienter fra sidste optag

Optagelsesområdenr.

15040

Studiestart

29.-30. august 2024
Læs mere om studiestart

Cyberteknologi - bachelor

Hvilke teknologier forandrer vores hverdag? Og hvordan former de fremtidens samfund? Med en bacheloruddannelse i cyberteknologi kan du finde svarene og arbejde med den nyeste digitale udvikling – fra intelligente produkter til smartphones og datacentre.

Cyberteknologi

Skab forbindelser, der gør livet effektivt, sundt og sikkert

Cyberteknologi er en uddannelse for dig, der vil forstå de teknologier, der forbinder os, og som vil have evnerne til at analysere komplekse kommunikations- og netværkssystemer.

Uddannelsesretningen kombinerer som en af de eneste i Europa software med hardware – kabler med teori – for at give dig den bedste forståelse af de usynlige teknologier, der hele tiden ændrer vores verden.

Vælger du at blive ingeniør i cyberteknologi, kan du være med til at skabe sikrere, grønnere og mere pålidelig teknologi og infrastruktur.

Du kan tage udfordringen op og skabe løsninger, der nedsætter det energi- og elforbrug, som kommer fra internettets og streamingtjenesters trafik.

Du kan arbejde med den kritiske kommunikationsinfrastruktur, vi må forsvare for at bevare et moderne digitalt samfund.

Du kan gøre vores byer bedre og grønnere, udvikle ny teknologi, der gør os sundere eller beskytte enkeltpersoner og organisationer mod cyberangreb.

Med en bacheloruddannelse i cyberteknologi er verden åben. Så er det op til dig, hvordan du vil drive forandring med hjælp fra den nyeste teknologi.

Hvad lærer du?

I dag – og særligt i fremtiden – lever vi i digitale samfund. Det gælder Internet-of-Things, som beskriver de ting, der er koblet til internettet og gør vores hverdag smartere som hjertestartere, vaskemaskiner eller belysningssensorer. Det gælder nye internetløsninger som 5G og snart 6G, moderne patientbehandling, Google, selvkørende biler og meget, meget mere.

Læser du en bacheloruddannelse i cyberteknologi, får du en helhedsforståelse for de kommunikationsnetværk, der gør det hele muligt.

På Cyberteknologi lærer du om kommunikationsflow, og om hvordan de samarbejder med andre teknologier – både på det fysiske og på det teoretiske plan.

Du undervises i både hardware og software, og uanset hvilket kursus eller projekt du er i gang med, har du altid fokus på kommunikation.

Som bachelor i cyberteknologi har du en dyb forståelse for naturvidenskab – fra matematik til fysik, kemi og biologi – men du har også et særligt sæt teknologiske færdigheder og viden inden for cybersikkerhed, netværksdesign, machine learning og kunstig intelligens.

Undervejs får du evnerne til at kombinere abstrakte problemstillinger med praktisk viden og finde en konkret teknologisk løsning.

Sådan er studiet bygget op

En bachelor i Cyberteknologi tager tre år og er sat sammen af kurser, der i alt svarer til 180 ECTS-point. 

Fra første semester opbygger du grundlæggende viden om naturvidenskab og teknologi, så du er godt klædt på til at dykke længere ned i det, der interesserer dig.

Det betyder, at når du er færdig med dit første år, er du både blevet bedre til matematik og klogere på programmering, software, datanet og mobil kommunikation – og så har du fået smagsprøver på livet som ingeniør.

På andet og tredje år vokser din valgfrihed, og kurserne bliver mere specifikke, mens du har kurser i fysik og kemi.

Du lærer om videregående netværk og netværkssikkerhed, og du begynder i højere grad selv at sammensætte din uddannelse.

På fjerde semester arbejder du med forskellige projekter inden for cyberteknologi, og på femte semester har du valgfrie kurser enten på DTU eller på et universitet i udlandet.

Når din bachelor nærmer sig sin afslutning, skal du have haft kurser i kemi og ingeniørfagets videnskabsteori, og så skal du selvfølgelig slutte af med et bachelorprojekt – ofte i samarbejde med en virksomhed.

Hvis du ønsker det, har du mulighed for at følge et anbefalet studieforløb. De anbefalede studieforløb er forslag til, hvordan du kan sammensætte dine valgfrie kurser og give din uddannelse en særlig profil.

Anbefalede studieforløb på Cyberteknologi:

  • Datacentre og net-tjenester
  • Optisk transmission
  • Netværksudstyr
  • Sensorer og dataopsamling
  • Tværfagligt
  • Fast Track

Læs mere om anbefalede studieforløb på studieinformation.dtu.dk. Her finder du information til studerende på DTU.

Her kan du se eksempler på, hvordan en undervisningsuge på Cyberteknologi ser ud på 1. og 2. semester, hvis du følger et anbefalet studieforløb.

Ugeskema, de første to semestre

Ugeskema for 13-ugers perioden af 1. semester

(Bemærk at projektarbejde i kursus 34302 Ingeniørarbejde også kan forekomme i andre skemamoduler end E1B )

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
01001
Matematik 1a (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
 
 
01001
Matematik 1a (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
34313
Introduktion til datanet
Campus Lyngby
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
01001
Matematik 1a (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
34302
Introduktion til Cyberteknologi
Campus Lyngby
 
02002
Programmering (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
Studiecafe
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

Kursus 34302 Introduktion til Cyberteknologi fortsætter ind i 3ugers perioder i januar, hvor det følges alle dage fuld tid.

Ugeskema for 13-ugers perioden af 2. semester (eksempel)

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
10060
Fysik (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
01002
Matematik 1b (polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
34333
Teknologier til mobilkommunikation og cellular IoT
Campus Lyngby
02105
Algoritmer og datastrukturer 1
Campus Lyngby
01002
Matematik 1b (polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
 
01002
Matematik 1b (polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
 
 
Studiecafe
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

Udlandssemester

5. semester er dit udlandssemester, hvor du oplever en bid af verden og styrker din faglige profil.

Du kan gøre vejen dertil overskuelig ved at benytte en af DTU’s udvekslingsaftaler, som du finder på DTU Beyond Borders.

Vil du vide mere om de forskellige muligheder for et semester i udlandet, kan du besøge DTU Study Abroad.

Er et udlandsophold ikke det helt rigtige for dig, kan du i stedet bruge tiden til at tage kurser på DTU, på et andet dansk universitet, eller tage et EuroTeQ online kursus hos en af vores europæiske partnere.

Undervisning på Cyberteknologi

Når du læser en bacheloruddannelse i cyberteknologi, får du varieret og engageret undervisning i den nyeste teknologi.

Din uddannelsesretning er sammensat af forskellige former for undervisning, der sørger for, at dagene aldrig bliver fuldstændig ens. Du arbejder tæt sammen med dine medstuderende, når I mødes til undervisning eller løser aktuelle udfordringer i projektarbejdet.

Du suger teorien til dig til holdundervisning og i auditoriet, og du tester din viden på større projekter eller under laboratoriearbejdet, der både foregår i klassiske laboratorier og på din egen computer.

Alle kurser har et samfundsperspektiv, der forklarer, hvordan din uddannelse kan drive forandring og gøre en forskel for mennesker. Det betyder, at du med en bachelor i cyberteknologi ikke bare har helt styr på teknologien – du forstår også, hvordan den kan bidrage til den grønne omstilling og gøre verden både sundere og sikrere.

Heldigvis skal du ikke gøre det alene. Du har nemlig en række dygtige og dedikerede undervisere, der er en del af DTU’s internationale forskningsmiljø, og som er klar til at dele ud af viden og inspiration.

På Cyberteknologi er der et afslappet forhold mellem undervisere og studerende, og derfor er der aldrig langt til hjælp, vejledning eller svar på dine spørgsmål.

Studieliv på Cyberteknologi

Vælger du at studere cyberteknologi, bliver du en del af et hyggeligt, mindre studie. Det er en af DTU’s mindre uddannelsesretninger, og den har en afslappet stemning med masser af fællesskab – også på tværs af årgange.

Mange aktiviteter er drevet af studerende, og det gælder, uanset om du er på udkig efter at få faglig hjælp til studiecafé, engagere dig i studierådet eller tage en badmintonkamp, en brætspilsaften eller en fredagsøl med dine medstuderende.

Vil du møde studerende fra andre uddannelsesretninger, tilbyder DTU flere events, klubber og foreninger. Du kan tage med dit hold til de årlige fester på campus eller møde andre i musik-, keramik- eller klatreklubben. Har du lyst til at engagere dig aktivt i livet på DTU, kan du for eksempel melde dig ind i studenterorganisationen Polyteknisk Forening eller være med til at arrangere studiestarten for nye studerende.

Som studerende på Cyberteknologi foregår din undervisning på DTU’s campus i Lyngby. Her finder du undervisningslokaler og værksteder i verdensklasse, moderne kollegieboliger og campusfaciliteter, der giver dig masser af muligheder for et socialt og hyggeligt studieliv.

Læs mere om studielivet på DTU

Fremtidsmuligheder

Hvordan fremtiden bliver med en bacheloruddannelse i cyberteknologi, afhænger blandt andet af, hvilken kandidatretning du vælger. Det betyder, at dine muligheder er mange, og det er helt op til dig, om du helst vil arbejde med smarte byer, cybersikkerhed, datakommunikation eller udvikling af apps.

Bachelor + kandidat = civilingeniør

Når du har gennemført en bacheloruddannelse i Cyberteknologi, skal du fortsætte på en kandidatuddannelse, før du er civilingeniør. Med en bachelor i Cyberteknologi har du mulighed for at blive optaget på disse kandidatretninger:

Afhænigt af, hvordan du tilrettelægge dine kurser, har du også mulighed for at læse videre på andre kandidatretninger på DTU.

En bachelor i Cyberteknologi kvalificerer dig også til at blive optaget på kandidatuddannelser på andre danske og udenlandske universiteter.

Hvilke jobmuligheder har du?

Tager du kandidatuddannelsen Autonome Systemer, bliver du ekspert i komplekse systemer, intelligente robotter og kunstig intelligens. Du kan få job i alt fra internationale koncerner til små virksomheder og arbejde med forskning, produktion eller udvikling i for eksempel IT-branchen, sundhedssektoren eller den akademiske verden.

Vælger du kandidatuddannelsen Kommunikationsteknologier og Systemdesign, bliver du ekspert i moderne kommunikationssystemer og deres infrastruktur, og du kan arbejde med udvikling og design af nye informationstjenester og tele-, mobil- og optisk kommunikation. Du vil typisk få job i tele- og mobilsektoren, enten som netværksplanlægger, operatør eller udstyrsleverandør. Herudover giver indsigten i data dig mulighed for at arbejde med informations- og kommunikationstjenester eller i netværkssikkerhedsorganisationer.

Er du mere til samspillet mellem mennesker og software, kan du tage kandidatuddannelsen Menneskeorienteret Kunstig Intelligens. Her dykker du helt ned i spil, apps, mediedesign og user experience, og når du har afsluttet din uddannelse, kan du arbejde med forskning eller hos en lang række af de nyeste medievirksomheder.

Vil du ikke tage en af de kandidater, som Cyberteknologi giver direkte adgang til, kan du tilrettelægge dine kurser, så du kan læse videre på en række andre uddannelser – både på DTU og på andre universiteter. Det kan for eksempel være en kandidatuddannelse inden for fotonik, elektroteknologi eller informationsteknologi, men valget er selvfølgelig helt op til dig.

Uanset hvilken retning du vælger, venter et arbejdsmarked, der mangler civilingeniører. Her er der brug for dine evner til at analysere og forstå komplicerede problemstillinger, nedbryde problemer og skabe de rigtige skræddersyede løsninger.

Med en uddannelse fra DTU venter en verden af jobmuligheder, hvor du kan gøre en forskel.