Medicin og Teknologi - bachelor

Niveaukrav

Matematik A
Fysik B eller Geovidenskab A
Kemi C eller Bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B

Studiepladser

120

Adgangskvotienter

Optagelsesområdenr.

15050

Studiestart

28. august 2023

Medicin og Teknologi - bachelor

Avanceret teknologi spiller en afgørende rolle, når læger skal diagnosticere og behandle sygdomme. Som kandidat i Medicin og Teknologi beskæftiger du dig med udviklingen af de metoder og det teknologiske udstyr, lægerne og patienterne har brug for.

Ultralyd

Hvad lærer du?

Medicin og Teknologi er et tværfagligt studie, der giver dig mulighed for at kombinere ingeniørfaget med en interesse for det medicinske område.

Dit faglige fundament vil bygge på et kompetencesæt, der omfavner natur- og sundhedsvidenskab, elektriske og mekaniske systemer, softwareudvikling og datavidenskab.

Du vil komme til at anvende matematik og fysik til at analysere og simulere bevægeapparatet og organers funktion, lære om medicoteknisk udstyrs funktionsprincipper og på egen hånd opleve hvordan disse bruges på hospitaler.

Du vil også lære at bygge og programmere bærbart medicoteknisk udstyr, designe patientdatabaser og lære at bruge datavidenskabelige metoder til analyse af store mængder medicinsk data (big data).

Uddannelsen har en meget bred faglig spændvidde og udbydes derfor i et samarbejde mellem DTU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU) og Rigshospitalet.

Sådan er studiet bygget op

Medicin og Teknologi er et tværfagligt studie, der giver dig mulighed for at kombinere ingeniørfaget med din interesse for det medicinske område.

Som studerende på Medicin og Teknologi har du gode muligheder for at gøre en forskel allerede under uddannelsen.

Du kan f.eks. engagere dig i organisationen Engineering World Health, som hjælper hospitaler i udviklingslande, bl.a. ved at udsende DTU-studerende til hospitaler i Nepal for at reparere hospitalsudstyr

Alle studerende på Medicin og Teknologi gennemfører et fælles første studieår, hvor de fundamentale kompetencer inden for matematik, teknologi og sundhedsvidenskab opbygges.

På første semester skal du have DTU’s indledende kurser i matematik og programmering sammen med en række andre bacheloruddannelser. Derudover skal du have et kursus i humanbiologi på KU, hvor du vil lære om, hvordan det raske menneske fungerer. Endelig skal du have første af tre kurser om Rapid prototyping af medicoteknisk udstyr.

På andet semester fortsætter du på DTU med yderligere et kursus i matematik og du tager første halvdel af det kursus i fysik, som langt de fleste bacheloruddannelser skal have. Derudover skal du på DTU have kursus nummer to i Rapid prototyping. Her udbygger du dine færdigheder i programmering og lærer at programmere et digitalt monitoreringssystem opbygget omkring en Arduino Uno i programmeringssproget C. På KU fortsætter du med faget Sygdomslære for ikke-klinikere, hvor du lærer om de væsentligste karakteristika ved de mest signifikante sygdomme i Danmark.


På andet og tredje studieår færdiggør du dine obligatoriske kurser i kemi, fysik, biologi, statistik og videnskabsteori. Det er også på andet og tredje studieår, du får mulighed for at vælge ét af flere anbefalede studieforløb. Hvert studieforløb sigter mod et afgrænset fagområde og sikrer dig en faglig progression, der gør dig kompetent til at forsætte med en specialisering i en efterfølgende kandidatuddannelse. De fleste anbefalede studieforløb indeholder kurser udbudt på både DTU og KU.

På 3. semester skal du – ud over at tage kurser – begynde at planlægge dit udlandsophold, som ligger på 5. semester

På sjette semester afslutter du uddannelsen med et bachelorprojekt, hvor du, eventuelt sammen med en eller flere medstuderende, skal demonstrere evnen til at løse en ingeniøropgave – ofte i samarbejde med en virksomhed eller en klinik.

Studieforløb inden for Medicinsk teknologi:

Interesserer du dit primært for klassisk ingeniørvidenskab, kan du vælge at følge ét af de anbefalede studieforløb, der primært fokuserer på medicinsk teknologi, fx medicinsk optik, medicinsk billedteknologi, akustik og audiologi, medicoteknisk instrumentering, biomekanik og biomaterialer.

I slutningen af fjerde semester kan du følge kurset Introduktion til klinisk praksis på hospital, hvor du i en periode på tre uger vil erfare, hvordan arbejdsgangen er i det danske hospitalsvæsen. En forudsætning for, at du kan vælge dette kursus er, at du forinden har gennemført et kursus i kliniske metoder, hvor du lærer om samspillet mellem symptomer, diagnoser og medicotekniske undersøgelser.

Studieforløbet Digital Sundhed:

Interesserer du dig mest for digitale teknologier, kan du vælge det anbefalede studieforløb, der primært har fokus på udvikling af software til digitale løsninger på medicotekniske problemstillinger. Det kan være bærbare teknologier til monitorering uden for hospitalet, til integration af sådanne systemer med eksisterende IT-infrastruktur, fx transmission af data til skyen, og lagring af store mængder data i patientdatabaser.

I dette studieforløb kombineres grundfag i computer science med anvendelsesorienterede kurser, hvor du lærer om digitale teknologiers anvendelsesmuligheder inden for sundhedssektoren heriblandt systemdesign og datavidenskab for digital sundhed. Du kan tilføje kurser inden for fx billedanalyse og maskinlæring.

Anbefalede studieforløb på Medicin og Teknologi:

  • Medicinsk optik
  • Medicinsk billeddannelse og billedanalyse
  • Hearing systems
  • Autonome medicotekniske systemer
  • Biomekanik og biomaterialer
  • Digital Sundhed

Medicinsk optik

Medicinsk optik bruger lys og specielle egenskaber ved fotoner til at opnå detaljerede billeder af den menneskelige krop på forskellige niveauer fra organer og væv til celler og molekyler. Teknikken giver information om et materiales form og kan også karakterisere eller identificere biologiske materialer, f.eks. typevæv eller molekyle.

På DTU vil du møde forskerhold der udvikler optiske teknologier til (a) detektion af metabolske processer i kroppen, (b) lysinduceret hjerneaktivitet til diagnose af Alzheimer og demens, (c) fotonaktiveret desinfektion, og (d) computerassisteret screening af vævsprøver (biopsi).

Optisk billeddannelse giver et stort løfte om at imødekomme udækkede kliniske behov på grund af kombinationen af ikke-invasiv, realtidsopsamling af biomedicinsk information, der muliggør beslutninger på stedet. Dette muliggør tidligere behandlingsstart, reducerede behandlingsomkostninger, reducerede gentagelsesrater, forbedrede kliniske resultater og en bedre patientoplevelse.

Konventionelt anvendes optiske billeddannelsesmodaliteter som selvstændige teknikker, der hver er målrettet mod én biomarkør. For nylig er det imidlertid blevet vist, at diagnosen forbedres væsentligt ved kombination af forskellige kontrastmekanismer i en multimodal tilgang. Derfor muliggør multimodalbiomedicinsk billeddannelse, der betragtes som den næste generations teknologi inden for diagnostik, objektiv vurdering af sygdomsstatus, såsom at assistere iscenesættelse og klassificering af kræftlæsioner eller overvågning af vævsfunktion. For at overføre optisk billedteknologi til applikationer skal systemerne være kompakte, brugervenlige og monteret i endoskoper. Fotoniske teknologier og leveringssystemer til sondering skal således videreudvikles.

I dette anbefalede studieforløb ligger kernekurserne inden for elektromagnetisme og optik.

Medicinsk billeddannelse

Et af de bedste værktøjer en læge har til at stille en diagnose er øjnene. Derfor spiller billeder af kroppens indre en afgørende rolle i den måde læger arbejder på. Behandlingen af et brækket ben starter med et røntgenbillede, og graviditeter følges og undersøges med ultralyd.

Til mere detaljerede undersøgelser anvendes computerbaseret tomografi (CT) eller magnetisk resonans (MR) til at tage billeder i serier af snitflader i kroppen. Man kan også anvende kameraer, der er følsomme over for ioniserende stråling (gammakameraer) til at danne billeder af organer (positronemissions-tomografi, PET). PET-teknikken egner sig godt til at påvise kræftsvulster, fordi billedet afslører svulsternes forhøjede stofskifte.

Hvert snitbillede taget i en CT- eller MR-skanner indeholder omrids af forskellige organer og knogler. Ved hjælp af forskellige billedanalyse-metoder kan disse omrids lokaliseres og kombineres, så der fås en 3-dimensionel computergrafisk model af det pågældende organ. 3D-modellen kan så vendes og drejes ved hjælp af computermusen, og lægen kan se både den udvendige og indvendige side.

Dette anbefalede studieforløb indeholder kernekurser inden for elektromagnetisme, elektronisk måling, medicinsk billeddannelse, signal- og billedbehandling, billedanalyse og machine learning.

Hearing systems

Formålet med høreteknologi er at hjælpe mennesker med hørenedsættelse. Der er mange eksisterende teknologier, der har til formål at gøre dette, herunder høreapparater, cochleaimplantater og andre hjælpemidler. Disse enheder forsøger at kompensere for nedsat hørelse ved at forstærke lyden akustisk eller ved at omgå en funktionsnedsættelse ved at overføre lyd til lytteren gennem mekaniske vibrationer eller elektrisk stimulering.

Viden om det menneskelige høresystem og om, hvordan vi bruger det til at kommunikere i hverdagen, især når det auditive system er svækket, er essentiel for at forbedre eksisterende teknologier,for eksempel høreapparater, cochleaimplantater, talegenkendelsessystemer samt kliniske diagnostiske værktøjer.

En specialisering indenfor hearing systems inkluderer auditiv signalbehandling og perception, talekommunikation, audiologi, objektive mål for den auditive funktion, beregningsmodeller for hørelse, høreapparatets signalbehandling og multi-sensorisk perception.

Dette anbefalede studieforløb har kernekurser inden for elektromagnetisme, elektronisk måling, mekatronik, signalbehandling og akustik.

Autonome medicotekniske systemer

Dette felt beskæftiger sig med udviklingen af intelligente, selvregulerende og selvlærende elektromekaniske systemer til diagnostik, behandling og rehabilitering.

Udstyr til diagnostik og monitorering er oftest afgrænset til et system af sensorer, analoge forstærkere og filtre samt en digital enhed centreret omkring en mikrokontroller til digitalisering, analyse, visualisering og lagring af data. Eksempler herpå er udstyr til monitorering af signaler fra muskler, nerver, hjerne, åndedræt, blodtryk mm.

Udstyr, som indgår i behandlingen af sygdomme, indeholder en kombination af mekaniske og elektriske komponenter. En sådan kombination af teknologi kaldes mekatronik. Dialyseapparater, anæstesiapparater, respiratorer og exoskeletons til genoptræning af bevægelse er alle klassiske eksempler på organstøtte-systemer, der indeholder pumper, motorer og ventiler, alt sammen monitoreret af analoge sensorer og styret af programmerbare digitale systemer.

Dette anbefalede studieforløb har kernekurser indenfor elektromagnetisme, elektronisk måling, reguleringsteknik og elektriske maskiner foruden en række kurser inden for programmering af mikrokontrollerbaserede systemer.

Biomekanik og biomaterialer

I forebyggelsen af skader på bevægeapparatet og de indre organer forårsaget af kraftbelastninger er det vigtigt at have viden om de forskellige organers tolerance for kraftpåvirkninger. Fastlæggelse af sådanne tærskelværdier er en typisk opgave for en biomekaniker (betegnelsen for en medicoingeniør, som har specialiseret sig i biomekanik). Fagområdet, der beskæftiger sig med faste stoffers deformation under en kraftpåvirkning (tryk, træk, bøjning, vrid), kaldes faststofmekanik.

Teknikker, der medvirker til genvinding af normal funktion af et organ, typisk bevægeapparatet, betegnes rehabilitering. Det kan være en patient, der er blevet delvist lammet på grund af en hjerneblødning eller en traumatisk ulykke. Konsekvensen kan fx. være, at patienten ikke længere kan gøre brug af de normale muskler under gang. Fysioterapeuten kan her få assistance fra biomekanikere med speciale i bevægelsesanalyse. Disse anvender videobaseret udstyr til at lave målinger på lemmernes hastigheder og accelerationer samt musklernes arbejdsmønster. Disse informationer kan bruges til at lægge en rehabiliteringsplan, der er tilpasset en given patients situation.

De materialevidenskabelige aspekter af medicotekniske produkter indebærer specialviden om både metaller, keramer og polymere. I vurderingen af disse materiales egnethed i en medicoteknisk anvendelse indgår desuden viden om disse materialers biokompatibilitet, dvs. nedbrydningsprocesser i kroppen, proteiner og cellers interaktion med forskellige materialetyper, immunreaktioner, sårheling og betændelse.

Dette anbefalede studieforløb har kernekurser inden for styrkelære, materialevidenskab, computer-beregning af materialers mekaniske stress og deformation, biokemi og celle- og molekylærbiologi.

Digital sundhed

I udredning og behandling af sygdomme indgår både korte specialiserede diagnostiske målinger på hospitaler og langvarig monitorering i hjemmet og/eller på arbejde. Diagnostisk udstyr på hospitalerne er oftest større komplekse og immobile systemer medens monitoreringsudstyr kan være kompakt og mobil, så patienten kan bære dette på kroppen eller i et bælte.

Mange af de elektriske apparater, der bruges til diagnostik og behandling af sygdomme måler signaler fra kroppen. Først skal signalerne renses for støj, fx fra elinstallationer, og måske udskilles fra andre fysiologiske signaler, der overdøver det ønskede signal. Herefter skal det rensede og isolerede signal analyseres og særlige kendetegnende karakteristika kaldet ”early biomarkers” ekstraheres og lagres i en database.

Næste skridt er at anvende datavidenskabelige metoder som machine learning og kunstig intelligens til at sammenligne de ekstraherede kendetegn med tilsvarende kendetegn fra et stort antal patienter med samme sygdom. Derved kan der ikke blot stilles en sikker diagnose men også gradbøjes, hvor svær sygdommen er for den givne patient. Med den viden kan der designes en personlig behandlingsplan for patienten frem for en standard plan.

De computerprogrammer, der anvendes til behandlingen og analysen af de fysiologiske signaler repræsenterer den sundhedsfaglige viden læger bruger til at stille diagnoser. Det er altså medicoingeniørens opgave at oversætte lægers ekspertviden til computeralgoritmer, der kan lægges ind i medicoteknisk udstyr.

Dette studieforløb har kernefag i objektorienteret programmering, algoritmer og datastrukturer, signalbehandling og statistisk dataanalyse, databaser og medicoteknisk instrumentering.

5. semester er dit udlandssemester, hvor du oplever en bid af verden og styrker din faglige profil.

Du kan gøre vejen dertil overskuelig ved at benytte en af DTU’s udvekslingsaftaler, som du finder på DTU Beyond Borders.

Vil du vide mere om de forskellige muligheder for et semester i udlandet, kan du besøge DTU Study Abroad.

Er et udlandsophold ikke det helt rigtige for dig, kan du i stedet bruge tiden til at tage kurser på DTU eller på et andet dansk universitet.

Under studiet kan du prøve dine kompetencer af i praksis ved at engagere dig i organisationen Engineering World Health, som hjælper hospitaler i udviklingslande, bl.a. ved at udsende DTU-studerende til hospitaler i Nepal for at reparere hospitalsudstyr.

På første semester skal du have Matematik og Rapid prototyping af analoge DC sensorsystemer på DTU og Humanbiologi på KU. I matematikkurset vil du modtage en del af den matematikundervisning, alle bachelorstuderende på DTU skal have. Kurset i Rapid prototyping af analoge DC sensorsystemer er det første kursus i en række af kurser med fokus på design, prototyping og validering af medicotekniske produkter.

På andet semester har du endnu et kursus i matematik og på KU skal du have kurset Sygdomslære for ikke-klinikere.

For de obligatoriske kursers vedkommende er ugeskemaet, så vidt muligt, tilrettelagt så du ikke skal på DTU og KU samme dag. For de valgfrie kursers vedkommende kan det i nogle tilfælde blive nødvendigt at bruge den undervisningsfrie time midt på dagen til transport mellem KU og DTU.

Nedenfor kan du se dit uge-skema for 1. og 2. semester, hvis du følger et anbefalet studieforløb

De studerende skal til eksamen i to forskellige KU-kurser i hhv. januar og juni, og der er derfor ikke nogle 3-ugers kurser på disse semestre.

Ugeskema, de første to semestre

Ugeskema 1. semester.

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
01001
Matematik 1a (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
KU002
Humanbiologi
Panum Instituttet, KU
22438
Rapid prototyping af analoge DC sensorsystemer
Campus Lyngby
01001
Matematik 1a (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
KU002
Humanbiologi
Panum Instituttet, KU
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
01001
Matematik 1a (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
KU002
Humanbiologi
Panum Instituttet, KU
 
02002
Programmering (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
KU002
Humanbiologi
Panum Instituttet, KU
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

Ugeskema 2. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
01002
Matematik 1b (polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
KU003
Sygdomslære for ikke-klinikere
Panum Instituttet, KU
22439
Rapid prototyping af digitale sensorsystemer
Campus Lyngby
01002
Matematik 1b (polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
KU003
Sygdomslære for ikke-klinikere
Panum Instituttet, KU
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
01002
Matematik 1b (polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
KU003
Sygdomslære for ikke-klinikere
Panum Instituttet, KU
 
10060
Fysik (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
KU003
Sygdomslære for ikke-klinikere
Panum Instituttet, KU
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

Hvad kan du blive?

Hvilke kandidatuddannelser kan jeg læse?

Når du har gennemført en bacheloruddannelse i Medicin og Teknologi, skal du fortsætte på en kandidatuddannelse, før du er civilingeniør. Her kan du se en liste over, hvilke af DTU’s kandidatuddannelser du har mulighed for at blive optaget på, når du har en bachelor i Medicin og Teknologi.

NB: Vær opmærksom på at optagelse på nogle af kandidatuddannelserne forudsætter, at du har bestået specifikke kurser på din bacheloruddannelse. Under den enkelte kandidatuddannelse kan du se, hvilke adgangskrav der gælder.

En bachelor i Medicin og Teknologi kvalificerer dig også til at blive optaget på kandidatuddannelser på andre danske og udenlandske universiteter.

Se kompetenceprofilen for Medicin og Teknologi.

Hvor kan jeg få job?

Når du har færdiggjort din kandidatuddannelse fra DTU, bliver du civilingeniør. Uddannelsen kvalificerer dig til mange forskellige jobtyper inden for mange sektorer i det private og i det offentlige.

Du kan være med til at udvikle nye metoder og produkter, der kan forebygge sygdomme, helbrede og redde menneskeliv - fx overvågning af hjertepatienter og styring af deres pacemaker, overvågning af diabetespatienter og regulering af deres insulindosis eller af KOL-patienter og regulering af ilttilførsel. I alle tilfælde anvendes avancerede tekniske systemer med software både i og uden for systemerne.

Uanset om man har specialiseret sig i de tekniske systemers design og konstruktion (medicinsk teknologi) eller den omkringliggende IT-infrastruktur (Digital Health), vil du med stor sandsynlighed komme til at medvirke til udviklingen af de samme systemer, blot med forskellige roller.

Typiske arbejdsområder vil være:

Hospitaler:

  • Videreudvikling af målemetoder, apparatur og IT-infrastruktur
  • Deltagelse i klinisk forskning (planlægning og udførelse af kliniske forsøg)
  • Test og vedligehold af komplekse tekniske installationer og IT-systemer
  • Undervisning af andre personalegrupper

Virksomheder:

  • Produktudvikling
  • Planlægning af klinisk afprøvning
  • Kvalitetskontrol
  • Salg, marketing, service

Universiteter og forskningsinstitutioner:

  • Undervisning
  • Forskning

Som studerende i Medicin og Teknologi har du mulighed for at melde dig ind i Engineering World Health (EWH). I EWH hjælper vi hospitaler i udviklingslande med medicoteknisk udstyr.

Det anslås, at op til 70 procent af udstyret i udviklingslandene er i stykker, og i EWH arbejder vi på at forbedre dette.

Som medlem har du mulighed for at deltage i workshops, hvor vi tester og reparerer udstyr før det doneres, minikurser hvor du konkret kan lære noget om almindelige apparaters funktion og meget mere.

Hver sommer tager nogle af medlemmerne på et Summer Institute, fx i Nepal eller Tanzania.

Har du lyst, kan du engagere dig i ét af fire udvalg og sammen med andre ingeniørstuderende stå for den fremtidige udvikling af EWH DTU.

EWH DTU er åben for alle.

Læs mere på www.ewh.dtu.dk