Maskinteknik

Niveaukrav

Matematik A
Fysik B eller Geovidenskab A
Kemi C eller Bioteknologi A
Engelsk B

Adgangskvotienter

Studiepladser

120

Optagelesområdenr.

15140

Studiestart

29. august 2022
30. januar 2023

Uddannelsessted

Ballerup Campus

Maskinteknik

Er du interesseret i at designe og fremstille fremtidens produkter? F.eks. ved at implementere bæredygtige eller nye digitale løsninger i produktion og produkter? På Maskinteknik lærer du at udvikle innovative produkter og finde løsninger, som kan være med til at sikre fremtidens bæredygtige udvikling med mennesket i centrum. Du kan f.eks. komme til at arbejde med CO2-­neutrale transportløsninger, genbrugsteknologier eller energi. Du kommer til at bevæge dig i krydsfeltet mellem mennesker, miljø, produktion og økonomi. Vælger du Maskinteknik, kan du være med til at forme fremtiden og forbedre vilkårene for mennesker.

Maskinteknik

Hvad lærer du?

På studiet kommer du omkring det ingeniørtekniske område med produktionsteknologi og konstruk­tion, og du lærer også om robotter og automatisering. Du får undervisning i teknisk-­naturvidenskabelige områder som matematik, mekanik, dynamik og materialelære.

Du lærer at konstruere, designe og fremstille industrielle produkter, og du lærer det i perspektivet af miljøbevidsthed og bæredygtighed. Du lærer at håndtere den grønne omstilling for produktion og produkter.

Studiets opbygning

Uddannelsen til diplomingeniør i Maskinteknik varer tre et halvt år.

På første del af uddannelsen kommer du til at have obligatoriske kurser som mekanik, energiteknik, produktudvikling og konstruktion. 

Senere får du mulighed for at specialisere dig inden for det fagområde, du synes, er særligt interessant. Du kan f.eks. vælge mellem konstruktion/design, energi, maritim teknik, mekatronik eller materialer og fremstilling.

I løbet af uddannelsen skal du i et halvt års praktik i en virksomhed. Her får du et værdifuldt indblik i maskiningeniørens rolle og arbejde i det virkelige liv.

På dit første år skal du følge en række obligatoriske kurser, så som ”Materialelære”, ”Mekanik” og ”Dimensionering og styrke 1”. Du skal desuden have grundlæggende kurser inden for matematik og programmering.

Som en del af din uddannelse skal du have flere projektorienterede forløb, hvor du bl.a. lærer, hvordan det er at arbejde som maskiningeniør. På 1. semester hedder det projektorienterede forløb ”Mekanisk produktanalyse”, og her vil du få et indblik i maskintekniske produkters funktion, opbygning og fremstilling.

På dit 3. semester skal du fortsat have en række obligatoriske kurser, som vil styrke dine evner som kommende maskiningeniør. Du skal også have et større projektorienteret kursus, der hedder ”Produktudvikling”, som tager udgangspunkt i konstruktion af en maskine, mekanisme eller et sammensat mekanisk system.

På 4. semester skal du vælge en specialisering i enten Konstruktionsteknik, Energiteknik, Maritim teknik, Materialer og fremstilling eller Mekatronik.

På 5. eller 6. semester skal du i ingeniørpraktik i en privat eller offentlig virksomhed med relevans for Maskinteknik. Du har også mulighed for at tage din praktik i udlandet.

Læs mere om praktik

Afhængig af, hvornår du lægger din praktik, skal du på 5. eller 6. semester have en række tilvalgskurser. 

Samtidig skal du have et større kursus om innovation kaldet Innovation Pilot, hvor du sammen med studerende fra andre uddannelsesretninger arbejder på en opgave i samarbejde med en virksomhed, som har stillet opgaven.

Diplomingeniørprojekt

Til sidst på din uddannelse skal du skrive et diplomingeniørprojekt. Her skal du vise, at du kan agere som ingeniør på en selvstændig måde i et større projekt.

Projektet skal handle om en ingeniørfaglig og praksisorienteret problemstilling, og det skal som hovedregel udarbejdes i samarbejde med en virksomhed – ofte sammen med den virksomhed, hvor du har været i praktik. Du har også mulighed for at lave diplomingeniørprojektet i udlandet.

Læs mere om udlandsophold

Som diplomingeniørstuderende på DTU har du gode muligheder for at læse i udlandet i løbet af din studietid. DTU har udvekslingsaftaler med nogle af verdens bedste universiteter, og du kan få hjælp til at planlægge dit ophold af vores internationale studievejledning.

Det anbefales at lægge udlandsopholdet på femte semester.

Læs mere om dine muligheder for at læse i udlandet

Her kan du se, hvordan dit skema ser ud på de to første semestre på Maskinteknik

Ugeskema, de første to semestre

Ugeskema for 1. semester:

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Studiecafe 

9:00 - 12:00

 

41681 Materialelære 

41787/41788 

Produktionsteknologi

41787/41788 

Produktionsteknologi

01901 Basismat 1

Pause

Pause

Pause

Pause

Pause

 

62675 Mekanik 

 

62145 Produkters dokumentation

41787/41788 

Produktionsteknologi

41787/41788 

Produktionsteknologi

 

 

62146 Mekanisk produktanalyse i 3-ugers perioden i januar/juni

 

Ugeskema for 2. semester:

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

41533 Dimensionering 

og styrke1
 

62603 Termodynamik 

med projekt
 

41787/41788 

Produktionsteknologi

41787/41788 

Produktionsteknologi

01920 Basismat 2
 

Pause

Pause

Pause

Pause

Pause

F2A 

62646 Modellering og

programmering

41787/41788 

Produktionsteknologi

41787/41788 

Produktionsteknologi

 

F3B

62603 Termodynamik med projekt i 3-ugers periode i januar/juni

1. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
Studiecafe
41681
Materialelære
Campus Ballerup
41787
Produktionsteknologi
Campus Lyngby
41787
Produktionsteknologi
Campus Lyngby
01901
Basismat 1 - Indledende matematik for diplomingeniører
Andet
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
62675
Mekanik
Campus Ballerup
62145
Produkters dokumentation
Campus Ballerup
41787
Produktionsteknologi
Campus Lyngby
41787
Produktionsteknologi
Campus Lyngby
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

I 3-ugers perioden i januar/juni følges 62146 Mekanisk produktanalyse

2. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
41533
Dimensionering og styrke 1
Campus Ballerup
62603
Termodynamik med projekt
Campus Ballerup
41787
Produktionsteknologi
Campus Lyngby
41787
Produktionsteknologi
Campus Lyngby
01920
Basismat 2 - Videregående matematik for diplomingeniører
Andet
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
 
62646
Modellering og Programmering
Campus Ballerup
41787
Produktionsteknologi
Campus Lyngby
41787
Produktionsteknologi
Campus Lyngby
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

62603 Termodynamik med projekt fortsættes i 3-ugers perioden i juni/januar.

Undervisning

På DTU bliver du godt rustet til dit fremtidige job som ingeniør. Alle vores diplomingeniøruddannelser er tilrettelagt efter det internationale koncept CDIO, som sikrer, at du i løbet af din uddannelse får de kompetencer, virksomhederne efterspørger.

Læs mere om undervisningen på diplomingeniøruddannelsen

Praktik

I løbet af din diplomingeniøruddannelse skal du i et halvt års praktik. Praktikforløbet er ingeniørarbejde i den virkelige verden og en unik mulighed for at afprøve og anvende det, du har lært på dit studie.

Læs mere om praktikken

EPFL, Schwitzerland

Mød Kim, der er maskiningeniør

Kim Lange Maskinteknik Diplom
Kim er diplomingeniør i maskinteknik og ansat som development engineer hos FOSS Analytical.

Hvad kan du blive?

Som maskiningeniør kan du få job i mange forskellige brancher, også dem man ikke traditionelt opfatter som maskinområdet. For eksempel arbejder mange maskiningeniører i dag med at udvikle og producere flere af de produkter, der i dag anvendes i sundhedssektoren.

Arbejdsopgavernes art hænger typisk sammen med virksomhedens størrelse. I mindre virksomheder er maskiningeniøren den tekniske multikunstner, der er knudepunkt for alle væsentlige beslutninger om produktet og produktionen. I større virksomheder starter maskiningeniøren typisk som konstruktør i udviklingsafdelingen og udvikler sig siden til specialist, projektleder, gruppeleder, afdelingsleder eller topchef - alt efter evner og interesser. Mange maskiningeniører vælger desuden at blive selvstændige.

Drømmejobbet kan ligge inden for så forskellige brancher som vindmølleindustrien, medicinalindustrien, offshore industrien, skibsværfter, kraftværker, varmeværker, køleindustrien, fødevareproduktion, elektronikfremstilling, rådgivningsbranchen og transportsektoren.

Se kompetenceprofilen for Maskinteknik.

Kan jeg læse videre?

En diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik er en selvstændig, afsluttet uddannelse. Som færdiguddannet diplomingeniør kan du derfor gå direkte ud og arbejde som ingeniør.

Hvis du i stedet får lyst til at fortsætte dine studier, er det muligt at læse videre på kandidatuddannelsen og blive civilingeniør (cand.polyt.). Det kræver dog, at du opfylder de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at blive optaget på den kandidatretning, du gerne vil læse. Nogle af disse kurser kan det være nødvendigt at tage gennem supplering, efter at du har afsluttet din diplomingeniøruddannelse.

Læs mere om kandidatuddannelsen på DTU.