Fysik og Ingeniørvidenskab - bachelor

Niveaukrav

Matematik A
Fysik A
Kemi B eller Bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B

Studiepladser

60

Adgangskvotienter

Optagelsesområdenr.

15030

Studiestart

2. september 2024

Fysik og Ingeniørvidenskab - bachelor

Uddannelsesretningen Fysik og Ingeniørvidenskab er en spændende uddannelsesretning for dig, der vil mestre grundlæggende fysik og bruge moderne fysik til som fysikingeniør at finde løsninger på tidens store teknologiske udfordringer.

Fysik og Ingeniørvidenskab

Hvad lærer du?

Som studerende på Fysik og Ingeniørvidenskab får du en bred fysikfaglig - hed, der åbner en verden af muligheder – fra kvanteteknologi og fremstilling af materialer på atomart niveau, over biosensorer og mikrochips, til optisk kommunikation og energiteknologi.

Din hverdag bruger du på at undersøge, forstå og anvende fysikken, imens du udforsker dens potentialer.

Du lærer, hvordan du kan opstille og analysere fysiske modeller af virkelighedens problemstillinger, og du bruger tid i vores moderne laboratorier. Her kommer du helt tæt på fysikken med hjælp fra røntgenudstyr, elektronmikroskoper, dataanalyse og computersimuleringer – og så bliver du klogere på, hvordan du kan bruge din fysikforståelse til at drive bæredygtig forandring.


Sådan er studiet bygget op

Bacheloruddannelsen i Fysik og Ingeniørvidenskab består af 180 ECTS-points og er normeret til at tage tre år. De første semestre er ret fastlagte, for at du kan få en grundforståelse, som de efterfølgende kurser bygger på.

Du har i løbet af din bacheloruddannelse f.eks. kurser inden for kvantemekanik, termodynamik, elektromagnetisme, optik og fotonik samt faststoffysik. Du lærer også om teamwork og samarbejde, så du bliver forberedt til den arbejdsform, du møder i dit kommende arbejdsliv.

På alle DTU’s bacheloruddannelser har du stor valgfrihed i form af valgfrie fag. Beskrivelsen af studieforløbet er derfor kun vejledende og kan ændre sig afhængigt af, hvilke valgfag du vælger.

I løbet af dit første studieår bliver du introduceret til studieteknik, projektarbejde, laboratoriearbejde og teoretisk arbejde. Du lærer også at evaluere og formidle dit arbejde.

Det første studieår er tilrettelagt, så du bliver godt rustet til at være studerende på DTU. Det indebærer blandt andet, at du skal udarbejde din egen studieplan – en plan for, hvordan du kan løbende kan tilpasse og tilrettelægge din uddannelse, så den matcher dine interesser.

Du får samtidig en introduktion til fagområdet for uddannelsen og på dit første studieår kommer du til at lære at tænke og arbejde som en fysikingeniør, og du kommer til at løse konkrete problemstillinger inden for din uddannelses fagområde.

Du tager f.eks. kurserne ”Mekanik og Fysisk Modellering”, hvor du lærer at arbejde analytisk med hjælp fra bevægelseslove og computersimuleringer, og ” Introduktion til Fysik og Ingeniørvidenskab”, som giver dig en bred indsigt i flere af uddannelsens fagområder.

Du kommer også til at følge grundlæggende kurser i matematik, fysik og programmering.


På dit andet år fortsætter du med at udvide din fysiske grundviden. Det sker igennem to større kurser i henholdsvis elektromagnetisme og kvantemekanik samt et kursus om optik og fotonik. Desuden skal du skrive fagprojekt, der er en større projektorienteret opgave, der skrives i selvvalgte grupper.

Det er også på andet år, du vil opleve, at der kommer større valgfrihed. Allerede på 3. semester kan du tage valgfag, enten på de anbefalede studieforløb eller frit fra hele DTU’s kursuskatalog, så du kan begynde at skræddersy din egen uddannelse.

På 3. semester skal du – ud over at tage kurser – begynde at planlægge dit udlandsophold, som ligger på 5. semester.

På tredje år skal du udover valgfag og de sidste polytekniske grundfag også have kurset ”Faststoffysik”, der kombinerer mange af de grundfag, du har haft på første og andet år, som f.eks. kvantemekanik, elektromagnetisme og termodynamik.

Din uddannelse afsluttes af et bachelorprojekt, som understøttes af den viden, du har opnået igennem dit studium. Du deltager typisk i et forskningsprojekt i en forskningsgruppe eller i et samarbejde med en virksomhed.


Hvis du ønsker det, har du mulighed for at følge et anbefalet studieforløb. De anbefalede studieforløb er forslag til, hvordan du kan sammensætte dine valgfrie kurser og give din uddannelse en særlig profil.

Der er seks anbefalede studieforløb på bachelorretningen i Fysik og Ingeniørvidenskab:

  • Kvanteteknologi
  • Fysik og bæredygtig energiteknologi
  • Biofysik og sundhedsteknologi
  • Kvantefysik og materialedesign
  • Optik og fotonik
  • Nano- og mikrofabrikationsteknologi

Derudover vil et udlandsophold kunne indplaceres i disse forløb som angivet i

  • Studieforløb med udlandsophold

Læs mere om de anbefalede studieforløb på studieinformation.dtu.dk. Her finder du information til studerende på DTU.

5. semester er dit udlandssemester, hvor du oplever en bid af verden og styrker din faglige profil. Se studieforløb med udlandsophold.

Du kan gøre vejen dertil overskuelig ved at benytte en af DTU’s udvekslingsaftaler, som du finder på DTU Beyond Borders.

Vil du vide mere om de forskellige muligheder for et semester i udlandet, kan du besøge DTU Study Abroad.

Er et udlandsophold ikke det helt rigtige for dig, kan du i stedet bruge tiden til at tage kurser på DTU eller på et andet dansk universitet.

Ugeskema, de første to semestre

13-ugersperioden september - december

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
10031
Introduktion til Fysik og Ingeniørvidenskab
Campus Lyngby
01001
Matematik 1a (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
 
 
01001
Matematik 1a (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
10033
Mekanik og fysisk modellering
Campus Lyngby
01001
Matematik 1a (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
 
02002
Programmering (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

3-ugersperioden januar
Kursus 10035 Laboratoriearbejde i fysik og ingeniørvidenskab hver dag i blokkene 8-12 og 13-17.
Dette er et obligatorisk retningsspecifikt kursus.

13-ugersperioden februar - maj

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
10031
Introduktion til Fysik og Ingeniørvidenskab
Campus Lyngby
01002
Matematik 1b (polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
 
 
01002
Matematik 1b (polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
10033
Mekanik og fysisk modellering
Campus Lyngby
01002
Matematik 1b (polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
10034
Termodynamik og statistisk fysik
Campus Lyngby
 
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

3-ugersperioden juni
Kursus 10037 Kontinuumsfysik og modellering hver dag i blokkene 8-12 og 13-17.
Dette er et centralt valgfrit kursus.

I tvivl om, hvad du skal læse?

Prøv studievælgeren, og find den uddannelse der passer bedst til dig.

Prøv studievælgeren
Baggrund

Hvad kan du blive?

Hvilke kandidatuddannelser kan jeg læse?

Når du har gennemført en bacheloruddannelse i Fysik og Ingeniørvidenskab, skal du fortsætte på en kandidatuddannelse, før du er civilingeniør. Du har mulighed for at vælge mellem en række af de kandidatstudier, som DTU tilbyder. Her kan du se en liste over, hvilke af DTU’s kandidatuddannelser du har mulighed for at blive optaget på, når du har færdiggjort en bachelor i Fysik og Ingeniørvidenskab.

NB: Vær opmærksom på at optagelse på nogle af kandidatuddannelserne forudsætter, at du har bestået specifikke kurser på din bacheloruddannelse. Under den enkelte kandidatuddannelse kan du se, hvilke adgangskrav der gælder.

En bachelor i Fysik og Ingeniørvidenskab kvalificerer dig også til at blive optaget på kandidatuddannelser på andre danske og udenlandske universiteter.

Se kompetenceprofilen for Fysik og Ingeniørvidenskab (tidligere Fysik og Nanoteknologi).

Hvor kan jeg få job?

Med en kandidatuddannelse inden for Fysik og Ingeniørvidenskab dig kvalificerer du dig til at arbejde med udvikling på områder som nanoskaladesign, manipulation af materialer og mikro- og molekylærelektronik.

Du kan også vælge at beskæftige dig med optisk kommunikation – dvs. overførsel af information via lys, der bruges i computernetværk og telekommunikation.

Typiske ansættelsessteder er i udviklingsafdelinger, i forskningslaboratorier på universiteter verden over eller i konsulentbranchen.