Fysik og Ingeniørvidenskab - bachelor

Niveaukrav

Matematik A
Fysik A
Kemi B eller Bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B

Studiepladser

60

Adgangskvotienter

Se adgangskvotienter fra sidste optag

Optagelsesområdenr.

15030

Studiestart

29.-30. august 2024
Læs mere om studiestart

Fysik og Ingeniørvidenskab - bachelor

Fysik får os til at forstå verden omkring os – både det vi kan se, og det vi ikke kan se. Vælger du Fysik og Ingeniørvidenskab, får du stærke forudsætninger for at blive klogere på den verden, der omgiver os, og på hvordan vi kan bruge den indsigt til at udvikle nye teknologier til gavn for mennesker.

Fysik og Ingeniørvidenskab

Fysik, fællesskab og fremtidens teknologi

Fysikken gør os klogere. Den hjælper os med at se alt fra enkelte atomer til de største strukturer i Universet. Den baner vej for bæredygtige, teknologiske gennembrud og flytter forståelsen af vores verden og teknologi.

Derfor er bacheloruddannelsen Fysik og Ingeniørvidenskab for dig, der vil bruge din nysgerrighed og fysikforståelse til at udvikle nye ingeniørløsninger.

Kvantekommunikation. Power-to-x. Mikrochips. Fysikken er centrum for mange af fremtidens vigtigste teknologier. Læser du Fysik og Ingeniørvidenskab, kan du være med til at skabe dem. Du bliver ekspert i fysikkens grundlæggende principper – og i at anvende dem i teknologiske løsninger.

Uanset om du er mest til solceller, computersimuleringer, røntgenstråling eller magnetisme, får du undervisning af entusiastiske undervisere og kommer helt tæt på den nyeste forskning.

Fælles for det hele er et fokus på, hvordan verden virker, og hvordan fysikken kan bruges til at gøre den bedre.

Hvad lærer du?

I løbet af studiet opbygger du en grundviden om fysikkens love og regler. Du dykker ned i mekanik, som er studierne af bevægelse og stilstand, og du lærer om termodynamik, der handler om, hvordan makroskopiske egenskaber som tryk og temperaturer er direkte konsekvenser af gasser og væskers mikroskopiske opførsel.

Du bliver klogere helt ned på atomart niveau, når du lærer om kvanteteknologi, lys og atomer.

Du opbygger en grundlæggende viden om elektromagnetismen og faststoffysik, og du lærer hvordan elektron- og røntgenstråling gør det muligt for os at se materialernes inderste.

Du lærer også at opstille modeller, som forvandler komplekse fysikteorier og datasæt til konkret indsigt i fysiske og teknologiske udfordringer.

Samtidig bliver du god til matematik. For matematik er det fælles sprog, som alle fysikkens principper er formuleret i, og derfor er matematik en central del af uddannelsen.

Men livet som studerende på Fysik og Ingeniørvidenskab handler ikke kun om fysiske principper. Det handler også om at dykke ned i alle de teknologier, der har fysik til fælles.

Derfor kan du som studerende fordybe dig i for eksempel todimensionelle materialer, kvantemekaniske biosensorer eller mikrochips, der oversætter elektriske signaler til lys og omvendt, med en hastighed på milliarder af bits i sekundet.

Du kan lære om de nyeste energiteknologier som power-to-x eller fusionsenergi. Du kan blive klogere på, hvordan man håndterer store komplekse mængder data og designer computersimuleringer. Eller du kan undersøge, hvordan enkelte atomer kan sammensættes til nye bæredygtige materialer.

Kort fortalt får du en bacheloruddannelse, hvor du i tæt samarbejde med andre studerende og forskere kan dyrke din passion for fysik og udvikle nye løsninger i moderne laboratorier.

Se film om bacheloruddannelsen i Fysik og Ingeniørvidenskab
Hvordan er det at læse Fysik og Ingeniørvidenskab? Hør de studerende fortælle om uddannelsen.
"Jeg elsker fysik, og til tider bliver det meget abstrakt. Det, synes jeg, er rigtig smukt. Men på samme tid kan jeg godt lide, at det er en ingeniøruddannelse - i sidste ende skal det komme samfundet til gavn."
Clara 6. semester

Sådan er studiet bygget op

Bacheloruddannelsen Fysik og Ingeniørvidenskab tager tre år.

Første studieår bliver du introduceret til grundlæggende fag inden for naturvidenskab, fysik og ingeniørvidenskab.

Du lærer om den klassiske mekanik og om termodynamik, og du har kurser i matematik og programmering, der gør dig i stand til at opstille matematiske modeller.

Samtidig følger du kurset Fysik og Ingeniørvidenskab, hvor du kommer helt tæt på forskningsfronten inden for emner som 2D-materialer, kvantebrønde og røntgenfysik.

På dit andet år er det tid til at udbygge din viden. Du lærer om elektromagnetisme, kvantemekanik, optik og fotonik, som er studiet af, hvordan lys og stof vekselvirker.

På tredje semester har du dine første valgfrie kurser, og du kan vælge et anbefalet  studieforløb, som tilrettelægger dine kurser for dig, så du kan dyrke dit favoritemne. Fysik og Ingeniørvidenskab tilbyder disse anbefalede studieforløb:

  • Kvanteteknologi
  • Fysik og Ingeniørvidenskab
  • Biofysik og sundhedsteknologi
  • Kvantefysik og materialedesign
  • Optik og fotonik
  • Nano- og mikrofabrikationsteknologi

Læs mere om de anbefalede studieforløb

På fjerde semester arbejder du sammen med en gruppe medstuderende på et fagprojekt, hvor I selv vælger hvilket fagligt emne, I vil undersøge.

Tredje studieår byder på endnu mere valgfrihed. Du har et obligatorisk kursus om faststoffysik, men derudover vælger du selv dine kurser.

Har du lyst, kan du tage et udlandsophold på femte semester.

På sjette semester afslutter du bacheloruddannelsen med dit bachelorprojekt om et selvvalgt emne i nært samarbejde med en af de mange forskningsgrupper.

Læs mere om bacheloruddannelsens opbygning

Ugeskema, de første to semestre

13-ugersperioden september - december

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
10031
Introduktion til Fysik og Ingeniørvidenskab
Campus Lyngby
01001
Matematik 1a (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
 
 
01001
Matematik 1a (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
10033
Mekanik og fysisk modellering
Campus Lyngby
01001
Matematik 1a (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
 
02002
Programmering (Polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

3-ugersperioden januar
Kursus 10035 Laboratoriearbejde i fysik og ingeniørvidenskab hver dag i blokkene 8-12 og 13-17.
Dette er et obligatorisk retningsspecifikt kursus.

13-ugersperioden februar - maj

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
10031
Introduktion til Fysik og Ingeniørvidenskab
Campus Lyngby
01002
Matematik 1b (polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
 
 
01002
Matematik 1b (polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
10033
Mekanik og fysisk modellering
Campus Lyngby
01002
Matematik 1b (polyteknisk grundlag)
Campus Lyngby
10034
Termodynamik og statistisk fysik
Campus Lyngby
 
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

3-ugersperioden juni
Kursus 10037 Kontinuumsfysik og modellering hver dag i blokkene 8-12 og 13-17.
Dette er et centralt valgfrit kursus.

Udlandssemester

5. semester er dit udlandssemester, hvor du oplever en bid af verden og styrker din faglige profil.

Du kan gøre vejen dertil overskuelig ved at benytte en af DTU’s udvekslingsaftaler, som du finder på DTU Beyond Borders.

Vil du vide mere om de forskellige muligheder for et semester i udlandet, kan du besøge DTU Study Abroad.

Er et udlandsophold ikke det helt rigtige for dig, kan du i stedet bruge tiden til at tage kurser på DTU, på et andet dansk universitet, eller tage et EuroTeQ online kursus hos en af vores europæiske partnere.

Undervisning på Fysik og Ingeniørvidenskab

Vælger du Fysik og Ingeniørvidenskab, bliver du undervist af engagerede undervisere, der er aktive forskere inden for fysik.

Undervisningen er ofte bygget op af en forelæsning og efterfølgende grupperegning. På den måde suger du viden til dig, inden du selv prøver kræfter med teorien.

Heldigvis er du ikke alene. Du er omgivet af andre studerende, der deler dine faglige interesser, og I arbejder ofte tæt sammen – ligesom på arbejdsmarkedet. I skal blandt andet lave eksperimenter i laboratoriet, udvikle modeller og formidle jeres viden igennem de mange projekter, der er en integreret del af undervisningen.

Har du brug for hjælp til en opgave, eller elsker du at blive klogere sammen med andre, kan du bruge området omkring Nanobar – et mødested for faglige og sociale aktiviteter med både køkken, sofaer og plads til gruppearbejde og studiecafé.

Læs mere om undervisningen på DTU's bacheloruddannelser 

Studieliv på Fysik og Ingeniørvidenskab

Som studerende på Fysik og Ingeniørvidenskab bliver du en del af et studiemiljø, som får dig godt fra start.

Til studiestart bliver du introduceret for uddannelsen, og så får du en studiegruppe, som på DTU hedder et kagehold. På den måde lærer du hurtigt nogen at kende, og sammen kan I både læse, tage på sommerhustur, holde madklub eller filmaften.

Du kan også deltage i studierådets mange arrangementer. Fysik og Ingeniørvidenskab deler studieråd med uddannelsesretningen Geofysik og Rumteknologi, og her er mottoet: Fysik er en holdsport. Derfor arrangerer de aktive studerende både virksomhedsbesøg, game nights og meget andet. Sådan kan du få alt fra hjælp til matematikken til hyggelige sommerfester, karriereinspiration og nye venner.

Livet som DTU-studerende er langt fra kedeligt. Du kan for eksempel gå til klatring, brætspil, rugby eller dans.

Du kan engagere dig i studenterforeningen Polyteknisk Forening, eller du kan møde andre DTU-studerende til alverdens events.

Din hverdag foregår på DTU’s campus i Lyngby, hvor du blandt andet finder grupperum, bibliotek, undervisningslokaler – og vigtigst af alt; fællesskaber for alle.

Læs mere om studielivet på DTU

Hvad kan du blive?

De fleste med en bacheloruddannelse i fysik og ingeniørvidenskab læser videre på en kandidatuddannelse, der færdiguddanner dem som civilingeniører. Hvad fremtiden byder på herfra, er helt op til dig og dine drømme.

Bachelor + kandidat = civilingeniør

Hvilke kandidatuddannelser kan du læse?

Når du har gennemført en bacheloruddannelse i Fysik og Ingeniørvidenskab, skal du fortsætte på en kandidatuddannelse, før du er civilingeniør.

Her kan du se, hvilke kandidatretninger bacheloruddannelsen i Fysik og Ingeniørvidenskab giver adgang til – nogle med direkte adgang og andre under forudsætning af, at du har haft de adgangsgivende kurser:

En bachelor i Fysik og Ingeniørvidenskab kvalificerer dig også til at blive optaget på kandidatuddannelser på andre danske og udenlandske universiteter.

Hvilke jobmuligheder har du?

Mange fra Fysik og Ingeniørvidenskab læser videre på en forskeruddannelse (ph.d.) efter deres kandidat. Er du sulten efter mere fysikforskning, kan du gå denne vej. Du kan blive en del af ph.d.-uddannelsen på DTU eller søge ind på andre universiteter – også i udlandet.

Efter din kandidat- eller ph.d.-uddannelse har du også masser af jobmuligheder, for der er enorm efterspørgsel på ingeniører med fysikforståelse. Så vil du se din viden omsat til løsninger i industrien, kan du arbejde for højteknologiske virksomheder i Danmark og i hele verden.

Elsker du mødet mellem fysik og sundhed, kan du få job i udviklingsafdelingen i virksomheder som Novo Nordisk og Radiometer eller arbejde med moderne scanningsteknologier på hospitalerne.

Brænder du for optisk kommunikation, kan du arbejde i forskningsafdelingerne hos for eksempel Google eller Microsoft, og vil du hellere håndtere komplekse data, kan du få job i Danske Bank eller Boston Consulting.

Vil du rådgive andre om for eksempel solceller eller bæredygtige materialer, kan du blive rådgivende ingeniør i virksomheder som Sweco, Niras eller COWI.

Uanset hvilken retning du vælger, venter et arbejdsmarked, der mangler civilingeniører. Her er der brug for dine evner til at analysere og forstå komplicerede problemstillinger, nedbryde problemer og skabe de rigtige skræddersyede løsninger.

Med en uddannelse fra DTU venter en verden af jobmuligheder, hvor du kan gøre en forskel.